Globale Nichepositioner: Flere danske virksomheder bliver ”verdens største”

DSV slutter sig nu til den stribe af danske virksomheder, der i de forgangne 30 år er blevet verdens største i deres brancher. Det er til dels en følge af en skærpet global arbejdsdeling. Men samtidig viser en aktuel opgørelse fra det tyske industriforbund BDI, at Danmark nu sammen med Schweiz og Singapore udgør en global elite indenfor innovation. Det er fristende også der at se en sammenhæng, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Danske DSV overhaler med overtagelsen af DB Schenker en række af sine internationale ærkerivaler og bliver verdens største såkaldt third party logistikvirksomhed. DSV er blot den sidste i rækken: En række danske virksomheder er i de seneste par årtier blevet de største i deres branche.

• Danfoss blev i 2021 verdens største leverandør af hydrauliske komponenter.
• Lego overhalede i 2018 Mattel og Hasbro og er blevet verdens største producent af legetøj.
• Pandora erobrede i perioden 2012-2017 positionen som verdens største smykkevirksomhed.
• Ørsted har i de seneste 15 år udviklet sig til verdens største havvindselskab.
• Grundfos blev i 2007 verdens største pumpeproducent.
• Vestas har siden 1995 været verdens største producent af vindmøller.
• Novo Nordisk har siden 1989 været verdens største producent af diabetesmedicin.
• A.P. Møller-Mærsk blev i 1990’erne verdens største containerrederi – en position, som virksomheden dog siden har mistet. Alle disse virksomheder har i dag en stærk position i betydelige brancher. Hertil kommer en del danske virksomheder, som er størst i forskellige globale nicher – med Coloplast, der er verdens største producent af stomiposer, som eksempel.

At disse danske virksomheder har nået en række vigtige globale førstepladser kan ses som et resultat af en skærpet global arbejdsdeling og den almindelige tendens til koncentration, som bliver forstærket af globaliseringen.

En global førsteplads giver principielt de bedste og største stordriftsfordele og sikrer en toneangivende position, hvad angår prissætning. Det kan betyde, at en virksomhed er den, kunderne først tænker på. Men den giver også en vis risiko for selvtilfredshed og for at blive det fremmeste mål for en branches disruptere.

I takt med, at danske virksomheder har nået førstepladser på en række områder, er der andre betydelige aktiviteter, som danskejede virksomheder ikke længere beskæftiger sig med. Den danske olie- og gasudvinding er for eksempel solgt til væsentligt større globale aktører, de store danske skibsværfter er afviklet, den betydelige danske produktion af skibsmotorer er solgt, en førerstilling inden for radiotelefoni er helt væk, danske entreprenører er generelt blevet mindre aktive i udlandet, og også en stærk dansk position inden for bl.a. sukker og fødevareteknologi er afhændet til udenlandsk baserede koncerner.

Så udviklingen går begge veje på grund af den skærpede globale arbejdsdeling. Når de nye danske førerstillinger alligevel er interessante, skyldes det, at dansk erhvervsliv for 30-40 år siden i særlig grad manglede internationale førerpositioner. Dengang var der få danske førstepladser – om nogen. Det blev iøjnefaldende, hvis man dengang sammenlignede med for eksempel striben af stærke globaliserede svenske industrikoncerner. I den sammenligning fremstår Danmark i dag væsentligt bedre.

Der er sket noget særligt i dansk erhvervsliv. Nogle vil formentlig se det som resultatet af en overordnet national planlægning, en vellykket erhvervspolitik og tilløbene til at satse på særlige klynger. Principielt kan en lille åben økonomi også give et særligt globalt vækst-incitament.

Men der kan også være andre forklaringer:

I en helt aktuel dybdeborende undersøgelse af 35 lande fra det tyske industriforbund BDI og den tyske konsulentvirksomhed Roland Berger udgør Danmark sammen med Schweiz og Singapore toppen en slags global innovationselite.

Særligt indenfor energiteknologi og bioteknologi kan Danmark hævde sig globalt. Med flagskibe som Novo Nordisk, Novonesis, Vestas og Ørsted står Danmark stærkt. Disse navne antyder også, at nogle få virksomheder er blevet temmelig dominerende i den trods alt ret lille danske økonomi. Det kan give en sårbarhed, der allerede afspejler sig i betydningen af medicin og vindmøller i den danske udenrigshandelsstatistik.

Morten A. Sørensen