Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Flertal: Bagmandspolitiets hvidvaskindsats skal styrkes

Økonomisk ugebrev

fredag 18. maj 2018 kl. 13:40

Et politisk flertal i Folketinget kræver klarhed over om Bagmandspolitiet mangler ressourcer til at håndtere den voldsomme vækst i indberetninger om hvidvask og terrorfinansiering. Økonomisk Ugebrev har dokumenteret, at sagsbehandlingen halter langt bagefter de seneste års boom i indberetninger til politiet. Justitsministeren har forsikret Folketinget om, at det ikke er tilfældet.

Dansk Folkeparti vil sammen med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten have svar på, om SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet, har nok ressourcer til at overkomme den voldsomme vækst i indberetninger om mulig hvidvask og finansiering af terror. Indberetningerne har jo kun værdi, hvis de rent faktisk bliver fulgt op, lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen, SF. Økonomisk Ugebrev påviste i en artikel i den seneste udgave, baseret på data fra en aktindsigt, at indberetningerne er steget kraftigt fra 18.669 i 2016 til 24.911 sidste år. De seneste seks år har antallet af indberetninger slå-et nye rekorder hvert år. Det samme kan ikke siges om bemandingen i Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat. Og blandt andet Finans Danmarks vicedirektør Ane Arnth Jensen har udtrykt bekymring over, at der ikke er blevet tilført flere ressourcer til Hvidvasksekretariat, når der i finanssektoren samtidig er investeret stort i it-systemer.

Ikke øget bemanding
Udviklingen afstedkommer nu bekymring på Christiansborg, hvor flere partier vil have svar fra justitsminister Sø-ren Pape Poulsen på, om Bagmandspolitiet har behov for flere ressourcer.

”Når man laver et så stort kontrolsystem, skal man selvfølgelig også kunne bruge det overfor de brodne kar. Når man har haft knap 19.000 indberetninger i 2016 og mere end 24.000 i 2017, så virker det påfaldende, at man ikke har øget bemandingen hos den instans, der behandler sagerne,” siger René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti.

Han understreger, at han endnu ikke har haft mulighed for at nærstudere udviklingen, men han agter at stille spørgsmål til ministeren for at få klarhed over, hvor alvorlig situationen er. ”På tværs af partierne tror jeg, at man er enige om, at når man stiller krav om indberetninger til virksomheder, skal det også virke,” siger René Christensen. Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, er overrasket over den voldsomme udvikling i indberetninger. ”Det er helt klart noget, som vi kommer til at gå videre med. Det er meget tydeligt, at der er en udfordring af de helt store, når det gælder ressourcer til efterforskning af indberetningerne. Jeg synes, at det er et kolossalt problem, at der er så få sagsbehandlere. Det medfører risiko for, at der er sager om hvidvask, der ikke bliver efterforsket,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

Samtidig finder Benny Engelbrecht det problematisk, hvis man f.eks. i finanssektoren oplever, at der bliver smø- let med sagerne eller, at de ikke bliver tilstrækkeligt efterforsket. ”Så risikerer man, at der opstår en ligegyldig holdning til hvidvask. Vi mener, at der skal flere ressourcer til, ikke bare til Bagmandspolitiet men også til Skat. Typisk er der også skattemæssige problemer i forhold til den slags sorte penge,” siger han.

Ikke rimeligt at spørge banker
I Enhedslisten agter finansordfører Rune Lund også at følge op på sagen. ”Hvidvasksekretariatet har nogenlunde det samme antal ansatte trods stigningen. Medarbejdertallet har ligget og vippet mellem 14 og 19 medarbejdere. Bundlinjen er, at der med eksplosionen i indberetninger er akut brug for at få ansat flere folk i Bagmandspolitiet,” siger han. Det kan ikke være rimeligt at bede banker og andre virksomheder om at hjælpe til med at bekæmpe hvidvask, samtidig med vi fra Folketinget ikke kan finde ud af at samle et flertal for at ansætte det nødvendige antal medarbejdere i Bagmandspolitiet. Det er vores klare holdning i Enhedslisten, når vi diskuterer det.” siger han.

Ifølge Lisbeth Bech Poulsen, finansordfører for SF, har hun løbende stillet spørgsmål til dette hos ministeren, hvor hun har fået svaret, at der var ressourcer nok. ”Men selv et svar under ministeransvar har ikke fuldstændigt beroliget mig. Vi har en reel bekymring om, at der er problemer. Indberetningerne har jo kun værdi, hvis de rent faktisk bliver fulgt op,” siger hun.

Justitsminister Søren Pape Poulsen ønsker, ifølge sin presseafdeling, ikke at udtale sig om emnet på nuværende tidspunkt.

Peder Bjerge

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank