Første halvår: Dramatisk fald i store selskabers investeringer

De store børsnoterede selskabers investeringer er i første halvår faldet 20 procent fra samme periode 2020, som i forvejen var ramt af coronakrisen. Mange virksomhedsledelser står derfor overfor vigtige beslutninger om, hvordan de skal bruge den svulmende pengestrøm: Skal de investere mere – eller måske i stedet udbetale mere til aktionærerne, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Investeringerne i store danske virksomheder er faldet markant i første halvår 2021. De faldende investeringer fremgår af en gennemgang, som Økonomisk Ugebrev har udarbejdet, baseret på pengestrømsopgørelser fra de 27 ikke-finansielle large cap-selskaber, der er noteret på børsen i København. I den samlede gruppe virksomheder er erhvervsinvesteringerne – når der korrigeres for køb og salg af let omsættelige værdipapirer – faldet til 26,8 mia. kr. fra 33,8 mia. kr. i samme periode i 2020, altså med over 20 procent.

Da pengestrømmen fra driftsaktivitet samtidig er steget meget betydeligt til 124,3 mia. kr. fra 84,3 mia. kr., har det fået den frie pengestrøm til at svulme til 97,5 mia. kr. fra 50,5 mia. kr. i disse store virksomheder. Med andre ord har cash-indtjeningen i første halvår været næsten 100 mia. kr.

Udviklingen har ikke været helt entydig. 16 af de 27 virksomheder har haft lavere pengestrøm til investeringer i første halvår 2021 end i første halvår 2020. I andre selskaber er en del af forklaringen nok, at de dels har tøvet på grund af usikkerhed, og dels har en temmelig lang investeringshorisont – for eksempel DFDS og Mærsk.

I Ørsted bliver investeringerne også kraftigt påvirket af hele eller delvise salg af vindmølleparker – men det kan jo teoretisk også ses som en indskrænkning af fremtidens indtægtsgrundlag.

Blandt de virksomheder, der har skruet op for investeringsniveauet, er Coloplast, Vestas, GN Store Nord og Demant eksempler på virksomheder, hvor udsigten til langsigtet fremtidig vækst syntes intakt eller ligefrem forstærket gennem krisen.

Den udtalte nedgang i investeringerne i første halvår er nok især en følge af, at virksomhederne bremsede hårdt op med nye satsninger i virusåret 2020, og at også begyndelsen af 2021 var præget af en vis usikkerhed om virus og konjunkturer.

Nogle virksomheder har tøvet, fordi de har været i tvivl om, hvordan deres markeder egentlig ville se ud efter viruskrisen. Det tager desuden tid at planlægge og forberede investeringer og bestille nye investeringsgoder og anlægsarbejder, og de viser sig først med forsinkelse i pengestrømsopgørelsen. Hertil kommer, at meget installationsarbejde og leveringen af investeringsgoder kan være forsinket af de forstyrrelser af leverandørkæderne, der har præget den forgangne del af 2021.

Men udviklingen skal nok også forklares med den rygmarvsreaktion, der er blevet almindelig i virksomhedsledelser, der rammes af det uventede: Forsvar først og fremmest pengestrømmene, evnen til at akkumulere og bevare en likviditetsbuffer.

Har det ført for vidt? Det har i hvert fald nok i visse virksomheder betydet, at de ikke helt har været klar til at håndtere den højkonjunktur, der udviklede sig nogle få måneder inde i 2021. Man kan til dels se tidens globale flaskehalse i transportsektoren og i produktionen af halvledere, som en følge af manglende investeringer – men her nok i perioden før 2021.

Den stærke pengestrøm fra driftsaktiviteter kan sandsynligvis fortsætte i resten af 2021, hvor mange virksomheder stadig oplever en større efterspørgsel, end de kan tilfredsstille.