Forbedret skattetransparens værn mod misforståelser

Land-for-land rapportering om skat har traditionelt været et stort brydningspunkt i selskabers skatterapportering. Men der er stor fremgang: I 2022 udgav hvert 10. danske large cap-selskab en komplet landfor-land oversigt over betalinger af selskabsskat – i år er det hvert 3. large cap-selskab. For mid cap er andelen af selskaber med fuld land-for-land rapportering steget endnu mere fra 6 pct. af selskaberne i 2022 til 35 pct. i 2025. Altså næsten en seksdobling på fire år, viser ØU’s årlige Tax Governance Rating. Tre af landets fremmeste eksperter indenfor skat gennemgår her udviklingen indenfor skattetransparens, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

I 2022 begyndte Økonomisk Ugebrev at inkludere alle danske mid cap og large cap-selskaber i den årlige Tax Governance Rating. I den første rating rapporterede 50 pct. af large cap-selskaberne om deres skattebetalinger på land eller regionsniveau. For mid cap var det 16 pct.

I dag er andelen steget til 65 pct. for både large cap og mid cap – på fire regnskabsår er andelen af mid cap-selskaber, der rapporterer om deres skattebetalinger på land eller regionsniveau, firedoblet.

Endnu mere markant er udviklingen i forhold til fuld land-for-land rapportering, hvor selskaber rapporterer om deres skattebetalinger for samtlige af de lande, de opererer i. I 2022 offentliggjorde 11 pct. af large cap-selskaberne en komplet land-for-land oversigt, og for mid cap-selskaberne var det 6 pct. I år er andelen for både mid cap og large cap 35 pct. – altså en tredobling for large cap og en seksdobling for mid cap.

Ifølge Søren Dalby, CEO og Senior Partner i KPMG Acor Tax, er en af årsagerne til den stigende land-for-land rapportering et EU-direktiv, som allerede fra næste år kræver, at de største selskaber offentliggør oplysninger om deres skattebetalinger på landeniveau: ”Denne lovgivningsmæssige ændring har utvivlsomt været en væsentlig drivkraft bag den øgede offentliggørelse, da virksomheder forbereder sig på at opfylde de kommende krav.”

Søren Dalby peger på, at der de seneste år har været stigende interesse for internationale frivillige rapporteringsstandarder, såsom Global Reporting Initiative (GRI), og især deres GRI-207 standard fra 2023, der omhandler skatterapportering.

”Denne standard opfordrer til fuld land-for-land rapportering, hvilket mange selskaber har taget til sig som en del af deres strategi for ansvarlig skat og ESG. Kombinationen af EU-direktivet og GRI-207 standarden har skabt et miljø, hvor virksomheder ser værdien i at være proaktive med deres rapportering”, siger Søren Dalby.

Den markante stigning i fuld land-for-land rapportering for de store børsnoterede selskaber er ifølge Søren Dalby et klart tegn på, at danske børsnoterede selskaber ikke kun tilpasser sig de lovgivningsmæssige krav, men at de også engagerer sig i en bredere bevægelse mod større transparens og ansvarlighed i skattemæssige forhold.

Ole Bendixen, Senior Adviser hos BENDIXEN Tax Governance, er enig: ”Det er glædeligt, at så mange af selskaberne har startet denne rejse, inden lovgivningen kræver det. Og det vidner efter min mening om, at danske virksomheder mener det med skattetransparens alvorligt. Her er Danmark virkelig et foregangsland.”

Ifølge Christian Hallum, skatteekspert i Oxfam, er landfor-land rapportering det vigtigste af de otte målepunkter, der indgår i Økonomisk Ugebrevs årlige Tax Governance Rating. Fuld land-for-land rapportering giver nemlig mulighed for at efterprøve de til tider flotte formuleringer i virksomhedernes skattepolitik.

”Derfor er vi også særligt glade for, at der netop på fuld land-for-land rapportering sker så markante forbedringer i årets måling. Men vi noterer også, at der stadig er et stykke vej til, at alle virksomheder leverer denne form for åbenhed”, siger Christian Hallum.

Han tilføjer, at det i en tid med voldsomme angreb på ESG og social ansvarlighed er opmuntrende at se de markante forbedringer, som danske virksomheder har leveret på skattetransparens de seneste år.

Åbenheden omkring aktiviteter i skattelylande er også steget betydeligt. I 2022 rapporterede 45 pct. af mid cap-selskaberne om eventuelle aktiviteter i skattely på en måde, der giver point i vores rating – i år er det 65 pct. I samme periode er andelen af large cap-selskaber, der rapporterer på tilsvarende vis, steget fra 58 pct. til 77 pct.

Ifølge Christian Hallum skyldes langt de fleste henvendelser, som Oxfam får fra pressen omkring virksomheders skatteforhold, at en journalist er stødt på en skattelyforbindelse.

”Ved at have offentliggjort en forklaring på ens tilstedeværelse i skattely, er man som virksomhed langt bedre stillet, når disse typer historier graves frem. Det er dog vigtigt for os, at man ikke kun definerer skattely som de lande, der er på EU’s misvisende sortliste, men at man bruger en meningsfuld skattelyliste”, siger Christian Hallum.

Søren Dalby vurderer, at den øgede land-for-land rapportering betyder, at der er kommet mere fokus på, hvor selskaber opererer, og hvor meget de betaler i skat forskellige steder. Men da nogle af disse skattedata er blevet fortolket negativt, er mange selskaber blevet opmærksomme på at kontrollere deres eget narrativ.

”For at imødegå potentielle misforståelser har mange virksomheder således valgt at supplere deres rapportering med konkrete kommentarer, især når det gælder tal relateret til skattelylande. Ved klart og tydeligt at kommunikere, at tilstedeværelsen i et “skattely”-land skyldes legitime kommercielle hensyn og relevante aktiviteter, kan selskaberne bidrage til at reducere risikoen for misforståelser eller negativt vinklede historier, der baseres på tal uden kontekst”, siger Søren Dalby.

Ifølge Ole Bendixen har de danske børsnoterede selskaber, der indgår i Økonomisk Ugebrevs rating, formentlig ikke noget at skjule, og derfor kan de lige så godt være helt åbne omkring eventuelle aktiviteter i skattelylande.

”De fleste danske selskaber, der har aktiviteter i skattelylande, er der jo af almindelige forretningsmæssige årsager, ikke fordi de ønsker at betale mindre i skat i Danmark”, siger Ole Bendixen.

Claus Strue Frederiksen