Forskere: Blockchain vil vende op og ned på erhvervslivet

Forskere har sat sig for at finde ud af, hvad der er fup og fakta omkring de fremtidige muligheder i blockchain for det brede erhvervsliv. Deres konklusion er, at teknologien vil vende op og ned på erhvervslivet – og traditionelle virksomheder vil blive kørt af banen, hvis de ikke er med i udviklingen, lyder vurderingen i forskningspapir.

Blockchain kommer til at vende op og ned på verden, som vi kender den, siger nogle. Nej, siger andre. Nok vil teknologien få væsentlig betydning på nogle områder. Men den er også meget hypet, og det meste vil køre videre som hidtil. Tre amerikanske forskere har sat sig for at finde ud, hvad der er fup og fakta. Og de kommer frem til, at det sandsynlige scenarie er, at blockchain vil blive kæmpestort og køre mange af nutidens virksomheder og institutioner af banen – og skabe plads for nye aktører.

Logisk tænkning De tre forskere, der præsenterer deres analyse i et forsk – ningspapir , skriver, at der ikke er tale om egentlig forskning, men snarere om logisk tænkning ud fra et omfattende litteraturstudie. Deres argument er grundlæggende, at den digitale udvikling to gange i nyere tid har vist gennembrud, som har tilbudt nogle af de samme kvaliteter, som blockchain tilbyder endnu mere af. Og begge gange har de nye teknologier vundet overlegent og forandret verden på måder, som få forinden havde troet muligt.

Det, som blockchain tilbyder, er uafhængighed af centrale institutioner. Det er et mareridt for disse centrale institutioner. Men det indebærer store fordele for forbrugerne. Det skete med internettet, som i løbet af få år blev hvermandseje, hvorved forbrugerne opnåede uafhængighed af medieindustrien. De kunne (lovligt eller ej) dele musik og video, og havde de synspunkter, de ville have ud, var de ikke længere nødt til at købe dyre annoncer eller at overbevise en læserbrevsredaktør.

Princippet gik igen, da internettet blev modent nok til at levere infrastruktur til platformsøkonomien. For ti år siden havde ikke mange forestillet sig, at mennesker over hele verden skulle udleje deres boliger til hinanden. Men i dag har Airbnb en meget stor del af overnatningsmarkedet, endda uden at være væsentligt billigere end hoteller. Folk trives med som udlejere at få den ekstra indtægt og som lejere at bo mere autentisk, når de selv er på ferie.

Blockchains er i sin natur decentralt, på samme måde som internettet er det. Men teknologien kan bruges til meget mere end blot at dele informationer i form af lyd, billeder eller tekst. Det fantastiske ved teknologien er, at den kan bruges til at verificere oplysninger, og på den måde kan man spare den centrale kontrollant, der tilser, at alt går rigtigt til, og som for at kunne gøre dette, må opstille nogle mere eller mindre rigide regler.

”Kontrollanten” er i denne sammenhæng ikke blot myndigheder, domstole eller f.eks. banker, der sikrer, at der er penge på vores konti til at modsvare de betalinger, vi foretager. Det er også den ganske almindelige virksomhed, der leverer en ydelse.

Tag eksempelvis bilforsikringer: I princippet kunne borgerne på en gade blot slå sig sammen og være solidariske, når én af dem fik en stor skade. Men i praksis er det en umulig opgave for dem at korrigere for medlemmernes forskellige risici og disciplinere uærlige medlemmer i puljen. Derfor betaler de i stedet til forsikringsselskaber.

Med blockchain bliver det imidlertid muligt i langt højere grad at graduere præmier efter risikoprofil, endda helt uden at en aktuar har været inde over, og blockchainen vil også kunne tage højde for betalingerne, f.eks. ved at blokere for anvendelsen af en førerløs bil, hvis ikke ejeren har betalt sit bidrag til puljen.

Med andre ord: Med blockchains kan man lave private forsikringsordninger, der på nogle måder er bedre end selskabernes, og hvor man sparer de penge, der går til selskabets administration og overskud.

Stadig usikkerheder

Der vil også være ulemper, og de tre forskere fornægter heller ikke de usikkerheder, som pessimisterne hæfter sig ved. Blockchain teknologien har eksempelvis ikke haft tid til at bevise, at den indebærer næsten 100 procents sikkerhed: Blockchain er nemlig sjældent helt decentral. Der er typisk nogle deltagere, der er stærkere og har mere magt end andre – og at lovgiverne måske vil sætte sig i mod. Pointen er blot, at ulemperne skal vise sig at være meget store, hvis de skal overtrumfe fordelene.