Forslag: Danske anbefalinger for ikke-noterede selskaber

Som sædvanlig er UK frontløber på udvikling af nye anbefalinger om governance. Denne gang handler det om et nyt sæt anbefalinger om god selskabsledelse rettet mod store ikke-børsnoterede private selskaber. Har vi behov for samme type anbefalinger i Danmark? Ja, siger governance ekspert, professor Claus Holm Fra Aarhus Universitet, der opfordrer erhvervsministeren til at få governance komité til at se på sagen.

For godt en uge siden blev der under engelske FRC – Financial Reporting Council – udpeget en formand for en arbejdsgruppe, der skal udarbejde anbefalinger om god selskabsledelse for store private ikke-noterede erhvervsvirksomheder. Udpegningen kommer fra den engelske erhvervsminister og i kølvandet på tidligere ønsker herom fra den engelske PM Theresa May, og desuden en grønbog om en generel revision af de engelske anbefalinger om god selskabsledelse. Hensigten med de nye anbefalinger er at sikre en høj standard for god selskabsledelse i større private erhvervsvirksomheder, som har stor betydning for samfundet og effekt på hele økonomien.

I en pressemeddelelse fra FRC oplyses det, at anbefalingerne har til hensigt at fremme 1) best practice i god selskabsledelse og ekstern rapportering. 2) Øge offentlighedens tillid gennem øget transparens om hvordan de store virksomheder driver deres virksomhed. 3) Sikre en stærk virksomhedskultur og integritet i ledelsen, fremme af bredere medarbejderhensyn og dialog med vigtige stakeholdere. 4) Sikre tilliden hos investorer, långivere og andre kreditorer til virksomhedens langsigtede værdiskabelse og forbedret produktivitet.

Theresa May var på barrikaderne i efteråret med budskaber om, at private selskaber skal kunne fremvise samme høje standarder som tilsvarende børsnoterede selskaber, der løbende rapporterer om governance, ansvarlighed, mangfoldighed og andre CSR forhold. Forslaget kom igen i medierne, da den privatejede stormagasinkæde BHS pludselig kollapsede, med efterfølgende jobtab for tusindvis af ansatte, samt tab af deres pensionsopsparing.

Hensigten med anbefalingerne er også, at selskaberne gør rede for deres strategiske planer og den langsigtede værdiskabelse – under et følg-eller-forklar oplysningskrav, hvor de enkelte selskaber altså kan fravige anbefalingerne, hvis de forklarer hvorfor de fraviger.

Oplagt med tilsvarende anbefalinger i Danmark

Fra Aarhus Universitet siger professor Claus Holm, at det vil være oplagt med tilsvarende anbefalinger for større danskevirksomheder: ”Vi har jo en del meget store ikke-noterede selskaber, som har stor samfundsmæssig betydning, og hvor nogle af dem er ret tillukkede. Gennemsigtighed og transparens giver altid en stribe fordele. Men det er jo ikke sikkert, at vi af den grund undgår de store konkurser. Vi ved jo ikke om netop disse virksomheder vil rapportere om deres måde at drive virksomhed på. De gode virksomheder vil nok spejle sig i hinanden og på det grundlag løfte deres processer. Og så må vi heller ikke underkende, at tillid er vigtigt for både samfundet og virksomhederne selv,” siger Claus Holm til Økonomisk Ugebrev.

Han synes, at erhvervsministeren bør give Komiteen for God selskabsledelse opgaven at vurdere, hvordan tilsvarende danske anbefalinger for private selskaber kan se ud. KPMG har gennemført et survey, der kortlægger holdninger til, hvor anbefalinger kunne understøtte private selskaber. Undersøgelsen viser, at der især er bekymring over, hvorvidt de private selskaber gør nok ud af at forstå de finansielle og operationelle risici og muligheder. Der sås også tvivl om, hvorvidt ejeren og/eller den daglige ledelse i tilstrækkelig grad deler de nødvendige informationer med bestyrelsen og rådgivere.

Som de tre største governance udfordringer for bestyrelsen fremhæves: For det første tilstrækkelig overvågning af innovation og konkurrenceforhold, herunder opdatering af strategien. For det andet overvågning af regulatorisk compliance og successionsplanlægning. Og for det tredje ser bestyrelsen det som en udfordring at holde styr på budgetter/ressourcer, interessekonflikter og samhandel mellem selskab og ejer og overrepræsentation af ejerfamilien i bestyrelsen.