Det forventede blodbad i analytikerdækningen af danske selskaber i kølvandet på MiFID II er udeblevet. Summen af analytikere, der følger de danske børsnoterede selskaber, er stort set uændret i forhold til sidste år. Tallet er faldet fra 689 til 688, når man lægger selskabernes analytikerdækning sammen.
En stribe af de mindre børsnoterede selskaber har over det seneste år mistet analytikerdækning, og også de store banker har mistet tiltrækningskraft hos analytikerne og finanshusene. Til gengæld er frafaldet blevet modsvaret af øget analytikerdækning hos andre selskaber.
Største fald i analytikerdækningen har ramt storbankerne: Danske Banks analysedækning er gået fra 30 analytikere for et år siden til aktuelt 24. Og Nordea har mistet hele elleve analytikere, og den nordiske storbank er nu nede på 44, men er dog stadig en suveræn topscorer blandt de undersøgte selskaber.
Den udfordrende kursudvikling for bankerne generelt det seneste år er antagelig en vigtig forklaring på, at færre analysehuse nu bruger ressourcer på de to storbanker. De mellemstore danske banker har holdt bedre stand: Ringkjøbing Landbobank følges af seks analytikere, én færre end for et år siden. Spar Nord har uændret analysedækning fra seks analytikere, og Sydbank ligger uændret på otte analytikere, og Jyske Bank uændret på ti analytikere.
De store selskaber følges typisk af 8-10 danske analysehuse, hvori indgår de svenske Carnegie, Handelsbanken og Enskilda, der har analytikere siddende i Danmark, samt norske ABG. Samlet set udgør de udenlandske analytikere en større del af den samlede analysedækning af danske selskaber end de danskbaserede analytikere. De står bag 300 analytikerdækninger, mens udlandet står bag 388 dækninger.
Hvis man skønsmæssigt antager, at hver danske analytiker dækker i gennemsnit fem selskaber, så svarer det til 60 analysestillinger i den danske finansverden.
Der er ingen tvivl om, at de danske analysehuse har skåret i deres bemanding efter MiFID II, da investorerne nu kun må betale for analyser via direkte købsaftaler mellem analysehus og investor. Da private investorer ikke kan trække så meget i den sammenhæng er analysehuse helt afhængige af, at de professionelle investorer faktisk vil købe analyserne. Og det stiller igen store krav til analysekvaliteten, i form af dybde, ny viden om selskabernes fremtidsudsigter, herunder strategier, produkter og værdidrivere.
Morten W. Langer
