Fra søndagens udgave af ØU Finans:
Realkreditkonkurrence: Har Schultz for mange kasketter på?
Kære læser
Konkurrencerådet fremlagde i denne uge en tilsagnsaftale med Nykredit om bindingerne i Totalkredit-samarbejdet med de ca. 45 lokalbanker. Aftalen, som markedsføres som noget, der kan fremme konkurrencen, er forenklet sagt så håbløs, effektløs og amatøragtig, at det henleder tankerne på en blanding af forhandlingsmæssigt makværk, politisk indblanding og kasketforvirring hos Konkurrencerådets formand Christian Schultz.
Af flere grunde er det næsten 100 procent sikkert, at aftalen ikke kommer til at betyde noget for konkurrence i realkreditsektoren, og de flere millioner danske boligejere med realkreditlån skal altså ikke se frem til lavere bidragssatser de kommende år.
Konkurrencestyrelsen har ellers i årevis i årlige redegørelser påpeget, at konkurrencen i sektoren var mangelfuld, og det viser også den seneste redegørelse fra dette forår, tidligere beskrevet her i Økonomisk Ugebrev (link- https://ugebrev.dk/finans/tema-skaerpede-konkurrenceregler-i-realkreditten-ny-indgrebsmulighed-oplagt-for-at-loesne-konkurrencen-i-realkredit/).
Men der skabes slet ikke grundlag for at de kunstigt høje bidragssatser konkurreres ned. Aftalen indeholder nemlig ikke et krav om, at lokalbankerne i Totalkredit-samarbejdet må have realkreditprodukter på hylderne fra de andre store realkreditudbydere, Danske Banks realkredit Danmark, Jyske Banks Jyske Realkredit og Nordea Kredit.
Det ville helt klart have skabt grundlag for priskonkurrence.
I stedet indeholder aftalen en nydannelse om, at Totalkredit-bankerne kan trække sig ud af samarbejdet uden de tidligere omkostninger. Og skal skabe grundlag for, at lokalbankerne kan lade sig overtage af de andre storbanker i en fusion eller et opkøb. Det er de store banker glade for, og Konkurrencerådets formand har udtalt, at denne del af aftalen ikke er groet i hans have.
Udtalelsen er som minimum bemærkelsesværdig. Og den afspejler, at der under forhandlingerne mere har været tale om et forhandlingsspil mellem de store banker og realkreditinstitutter. Og at hensynet til danskerne, altså boligejerne og SMV-virksomheder, ikke har haft nogen som helst betydning.
Vil det betyde noget for priskonkurrencen, at en lokalbank efter en fusion bindes op på Danske Bank eller Nordea, i stedet for Totalkredit/Nykredit? Ikke en døjt.
Man kan så her efterfølgende analysere motiver hos Konkurrencerådet bag ved aftalen, og hvorfor den er så ligegyldig.
For det første kan man ikke udelukke at Konkurrencerådets formand Christian Schultz har været ramt af kasketforvirring: Han er også formand for Nationalbanken, som skal understøtte den finansielle stabilitet i finanssektoren. Og Nationalbanken har derfor ingen interesse i, at der udbryder reel priskonkurrence på realkreditmarkedet.
For det andet har politikerne i årevis vist langmodighed, ved ikke at gribe ind – eller gøre forsøg på det. De politiske udmeldinger fra siddende erhvervsministre og andre partier har ellers været ret entydige, at der skulle ske noget. Men når det kommer til stykket, har der ikke været sat handling bag festtalerne. Og det understøtter, at der kan være sendt stærke politiske signaler til det ellers formelt uafhængige Konkurrenceråd.
For det tredje har det haft betydning, at myndighederne næppe har haft de nødvendige redskabet til at gribe ind overfor den mangelfuld konkurrence, som langt hen ad vejen skyldes tidligere store fodfejl hos Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen, dengang myndighederne godkendte Totalkredits/Nykredits bindinger til lokalbankerne.
Men den mangelfulde konkurrence har ikke været direkte i strid med konkurrenceloven. Og netop på grund af myndighedernes generelle handlingslammelse i den slags tilfælde, blev der i sommer gennemført en markant lovstramning, så myndighederne også kan gribe ind i tilfælde, hvor konkurrenceloven ikke er overtrådt.
De nye regler, som har været beskrevet indgående i Økonomisk Ugebrev (LINK_ https://ugebrev.dk/finans/tema-skaerpede-konkurrenceregler-i-realkreditten-konkurrence-politi-faar-nyt-skrapt-redskab-mod-svag-konkurrence/) giver myndighederne en ladt seksløber i hånden, i stedet for den tidligere vandpistol.
Men tilsyneladende har myndighederne (og politikerne) denne gang ikke ønsket at bruge det nye våben, med en forudgående markedsefterforskning, til at skabe reel priskonkurrence. Det ville ellers have været oplagt, og så kunne der komme et indgreb, som kom til at betyde noget.
Læs også finansanalytiker Per Grønborgs analyse af den nye tilsagnsaftale i denne udgave.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
