Både danske og udenlandske forskere er i stigende grad optaget af ’ markedsgørelsen ’ af NGO’er, når de bevæger sig tættere på erhvervslivets kommercielle logik gennem øget samarbejde om donationer og udviklingsprojekter med private virksomheder. Forskydninger i begreber, ledelsesprincipper og værdiopfattelser hos NGO’er kan bevæge sig faretruende mod markedslogikken, vurderer forskere. 

Spørgsmålet er, om den omvendte bevægelse også er på spil? At virksomhederne optager NGO-verdens begreber og tankemønstre til at drive virksomhedens kommercielle formål frem. Her er et eksempel på det dilemma, der kan opstå:

Rejseportalen Goodwings, som bygger sin forretningsmodel på ryggen af FN’s 17 verdensmål, har med egne ord søgt efter ”frivillige salgskonsulenter” som aflønnes med ren provision – til at skaffe sig strategiske erhvervskunder. Goodwings, der formidler hotelværelser og donerer en andel af fortjenesten fra en bookning til en NGO-partner, har slået sig op på at være en ”purpose-driven” virksomhed.

Kombinationen af ”frivillig” og ren provisionsaflønning rejser principielle spørgsmål om, hvorvidt det i en højere sags tjeneste er rimeligt, at det er arbejdsgiveren der udelukkende definerer hvad en rimelig, fair og gennemsigtig løn er. Altså om ”purpose-driven” virksomheder ikke har et særligt ansvar i forhold til brug af frivillighedsbegrebet og om frivillighed overhovedet hører til i den private sektor som motivationsfaktor.

Dr. scient. adm., lektor og Ph.d. Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitets Institut for samfundsvidenskab og erhverv mener, at det er et problem, når en virksomhed med et åbenlyst udgangspunkt i verdensmålene ikke accepterer almindelige etiske og ansvarlige normer for arbejdsforhold.

”Grundlæggende skader virksomheden FN’s verdensmål ved ikke at acceptere almindelige arbejdsnormer og etik. Det er dobbeltmoralsk, hvis en virksomhed, som baserer sin forretning på FN’s Verdensmål, ikke selv følger disse mål i forhold til deres medarbejdere, kunder og andre stakeholders,” siger Jacob Dahl Rendtorff, der bl.a. henviser til, at Goodwings bevæger sig på grænsen af FN’s idealer om virksomheders sociale ansvar.

Rejseportalen mener ikke selv, at det et problem at søge sit bæredygtige formål om bidrag til verdensmålene gennem tilbud om ansættelse som ”frivillig salgskonsulent” på ren provisionsbaseret løn. CSR – og arbejdsmarkedsforskere samt fagforeninger anser ellers rene provisionsbaserede lønaftaler som kritisable, ikke mindst i virksomheder hvor bæredygtighed står centralt i værdigrundlaget.
Goodwings oplyser dog, at virksomheden aldrig har haft ansatte på de nævnte opslåede vilkår. Goodwings stifter Christian Honore ser ikke ordningen som problematisk, såfremt det ikke medfø-rer udnyttelse af arbejdskraft, og så længe der er overensstemmelse mellem indsats og aflønning. ”Vi har benyttet frivillighedsbegrebet i en stillingsannonce for at tiltrække en bestemt type mennesker. Måske er ordvalget dårligt valgt, for vi er bestemt ikke tilhængere af ulønnet arbejde. For så vidt angår en lønmodel baseret på ren provision, så mener jeg ikke det i sig selv er et problem, så længe det resulterer i ordentlige løn- og arbejdsforhold.” Siger Christian Honore, der er stifter af Goodwings. Men eksperter er altså ikke enige: ”Den sælgermodel, som de har, ligger i gråzonen mellem ulønnet, frivilligt arbejde og almindeligt lønarbejde. Arbejdsforhold for sælgere med 100% provision er meget strenge og er på grænsen af FN’s idealer om virksomheders sociale ansvar (CSR), som er en del af verdensmålene. Virksomheden må melde klart ud, om der er tale om en opfordring til frivilligt arbejde eller om det bare er almindeligt lønarbejde, hvis den vil beholde sin integritet og omdømme i forhold til FN’s verdensmål,” vurderer Jacob Dahl Rendtorff.

Også civilsamfundsforsker Bjarne Ibsen, Professor, ph.d. og centerleder ved Syddansk Universitet karakteriserer lønbetingelserne Goodwings har formuleret som problematiske. ”Frivillig arbejdskraft i kommercielle virksomheder kan mere betegnes som ubetalt arbejde, fordi ’gevinsten’ af den frivillige indsats i princippet tilfalder ejerne af virksomheden og ikke et fællesskab eller en almennyttig sag. Uanset om det frivillige arbejde er koblet på en provisionsaftale bliver det meget svært at beregne om arbejdet aflønnes efter en fair og gennemsnitlig lønramme.”

Videre siger han: ”Arbejdet er i princippet forbundet med et honorar, som dog afhænger af, hvor dygtig den enkelte ’frivillige’ er. Alene af den grund er det ikke frivilligt arbejde. Grundlæggende hører frivilligt arbejde til i foreninger og andre frivillige grupper og i nogle offentlige sammenhænge, og ikke i kommercielt organiserede virksomheder.”

Læs hele udgivelsen her 

DEL