FS’ strategi i ansvarssager var dødsdømt på forhånd

Efter en lang række nederlag for statsselskabet Finansiel Stabilitet i retsopgøret mod bankledelser i de krakkede banker under finanskrisen, er det nu ved at gå op for myndighederne, at retstilstanden er utidssvarende og mangelfuld omkring at gøre erstatningsansvar gældende. Det burde have stået klart fra start, for ti år siden, og så havde skatteyderne sikkert sparet op mod én mia. kr. Læs gennemgang af de seneste sager vedrørende EBH bank og Løkken Sparekasse, som Finansiel Stabilitet også tabte.

Statsselskabet Finansiel Stabilitets kæmpe fiasko med erstatningssagerne mod ledelserne i de overtagne banker er de seneste måneder blevet konsolideret yderligere med sviende nederlag i to sager mere. Nemlig dels erstatningssagen mod ledelsen i EBH Bank, og dels mod ledelsen i Løkken Sparekasse, hvor sagen blev afgjort den 28. februar 2020.

Som ekstern iagttager med mangeårig indsigt i forholdene i den danske banksektor og i Finansiel Stabilitets håndtering af ni erstatningssager efter bankkrak (ud af 14 overtagne banker) undres man over flere forhold:

For det første er det ubegribeligt, at Finansiel Stabilitets bestyrelse er fortsat med at anlægge kostbare erstatningssager, når man har været vidende om, at lovgivning og retspraksis hele vejen har gjort det utroligt vanskeligt at gøre erstatningsansvar gældende over for bankledelserne. Rådgivningen fra de store advokathuse har fra start været fuldstændig løsrevet fra almindelig dansk erstatningspraksis, og det stod også ret hurtigt klart, at de første rådgiveradvokater ikke kunne ændre gældende praksis, som de sikkert håbede. Overraskende har det væ-ret, at FS er fortsat med at køre ud over kanten den ene gang efter den anden.

For det andet kan det undre, at forskellige advokatfirmaer i advokatundersøgelser har fortsat med at rådgive om, at FS sandsynligvis kunne vinde erstatningssager. Advokatbranchen har hentet mindst en halv mia. kr. i indtægter på at føre disse sager for Finansiel Stabilitet. Ved et samråd forleden i Folketingets Erhvervsudvalg blev ministeren kritiseret for at anvende så mange offentlige penge på retssager, som ikke havde ført særlig meget konsekvens med sig. Flere medlemmer sagde, at de ville grave videre i sagen.

For det tredje lugter det langt væk, at beslutningen om at føre sagerne i langt højere grad er baseret på politiske hensyn, læs: offentlighedens forventninger, end på stringente juridiske vurderinger. Kollerup sagde da også på samrådet (44:00), at ”der kan være nogle retssikkerhedshensyn” i at få afprøvet sager, som har store samfundsmæssig betydning, ikke mindst af hensyn til opfattelsen af retssikkerheden blandt borgerne. ”Det har sine omkostninger,” sagde ministeren. OK, men det betyder vel ikke, at man skal køre med bind for øjnene.

For det fjerde kan det undre, at myndighederne først i slutningen af november sidste år foretog en uformel indledende manøvre for at få strammet lovgivningen og dermed ansvarsreglerne. I en pressemeddelelse sagde erhvervsminister Simon Kollerup blandt andet: ”I det seneste årti har mange af os flere gange stået tilbage med en fornemmelse af, at der var et misforhold mellem handlinger, ansvar og konsekvenser i toppen af den finansielle sektor. Det er en realitet, at samfundets tillid til den finansielle sektor på denne baggrund har lidt et knæk.”

Jo, og også i den grad.

Slappe ansvarsregler
I årevis har det stået krystalklart, at der var behov for en stramning af ansvarsreglerne i den finansielle sektor. I maj 2018 sagde Finanstilsynets direktør Jesper Berg til Økonomisk Ugebrev, at ansvarsreglerne var for slappe. I artiklen hed det: ”Jesper Bergs overordnede konklusion på baggrund af de foreløbige erfaringer med politianmeldelserne er, at reglerne ikke virker hensigtsmæssige.”

”Reglerne er vanskelige at anvende i praksis. De opstillede krav til ledelsernes pligter og ansvar er ikke konkrete nok, og derfor er der en høj grad af skøn i vurderingen af ansvar. Og det betyder, at det er vanskeligt at løfte bevisbyrden,” siger Jesper Berg til økonomisk Ugebrev.

Problemstillingen ses at være stort set den samme for de civilretslige erstatningssager, som Finansiel Stabilitet har anlagt mod ni bankledelser.

I de seneste domme har dommerne anvendt højesterets afgørelse i Capinordic som den aktuelle normgivende retspraksis. Dermed har dommerne valgt at se bort fra den opsigtsvækkende dom i Amagerbank-sagen i Østre Landsret, hvor der blev indgået forlig, efter en pure fri-

findelse i Københavns Byret. Frygten blandt jurister og i den finansielle verden var, at Amagerbank-dommen ville blive ny normgivende retspraksis, da det ville betyde en voldsom stramning af tidligere retspraksis.

En gennemgang af EBH dommen viser, at en bankledelse næsten skal tage af kassen for at ifalde erstatningsansvar. Landsretten fandt Finn Strier Poulsen erstatningsansvarlig i et enkelt tilfælde, hvor banken købte et pantebrev af hans hustrus selskab, efter at pantebrevets debitor havde anmeldt betalingsstandsning. Erstatningen blev fastsat til 2.083.741,67 kr.

Ansvarspådragende adfærd, men ingen erstatning
Landsretten fandt også, at Finn Strier Poulsen i forbindelse med nogle andre dispositioner vedrørende pantebreve havde udvist ansvarspådragende adfærd, men det var ikke godtgjort, at banken som følge heraf havde lidt tab. Omkring et eventuelt erstatningsansvar for bankens tidligere direktør skriver dommerne (side 157) om de andre sager, at ”Finn Strier Poulsen har i strid med sin bemyndigelse forpligtet banken ved at stille de fire garantier på i alt 130 mio. kr. Garantierne indebar en væsentlig risiko for banken og førte til, at banken måtte tilbagekøbe et stort antal misligholdte pantebreve. (…) Finn Strier Poulsen har på denne baggrund udvist ansvarspådragende adfærd. Han er derfor erstatningsansvarlig for det eventuelle tab, som banken har lidt på grund af garantierne.”

Omkring forholdene under dette punkt kommer dommerne dog frem til, at der alligevel ikke skal idømmes en konkret erstatningspligt. Eksempelvis hedder det om et af forholdene: ”Landsretten finder således vedrørende post 3 i påstand 28, at Finn Strier Poulsen er erstatningsansvarlig, men at det ikke er godtgjort, at EBH bank (Finansiel Stabilitet) har lidt et erstatningsberettiget tab.”

Dommerne skriver generelt om retsgrundlaget, at ”Højesteret finder, at den omstændighed, at bestyrelsen fraviger egne retningslinjer eller accepterer, at bankens direktion fraviger disse, ikke i sig selv kan anses for ansvarspådragende. Et ansvar må forudsætte, at det efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde har været uforsvarligt at fravige egne retningslinjer eller acceptere en sådan fravigelse.”

Efter EBH dommen har FS også tabt i en erstatningssag mod ledelsen i Løkken Sparekasse. I dommen skriver dommerne, at ”I de tilfælde, hvor (adm. direktør, Red.) Poul Blicher Johnsen har indstillet til bestyrelsen at bevilge et lån, og kreditindstillingen er uforsvarlig, fritager det ham ikke for erstatningsansvar, at bestyrelsen efterfølgende har godkendt lånet.”

Men i retten har det tilsyneladende været umuligt at fastslå, om lånene faktisk var bevilget på et uforsvarligt grundlag, fordi dokumentationen herfor har været bortkommet eller været mangelfuld. I dommen (side 11) oplyses det, at ”Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at der i kundemapperne var samlet en række oplysninger og materiale om den enkelte kunde, herunder materiale der dannede grundlag for udarbejdelsen af låneindstillinger. Det er ikke muligt ud fra bevisførelsen generelt at fastslå det nærmere indhold af kundemapperne, ligesom det ikke er muligt generelt at afvise, at der i kundemapperne har foreligget materiale, som har haft betydning for en låneindstilling, uden at materialet direkte er omtalt i selve indstillingen. I det omfang der synes at mangle oplysninger i en låneindstilling, kan dette således enten skyldes, at oplysningerne har foreligget, men ikke er fundet relevante at omtale i selve låneindstillingen, eller at de ikke er indhentet. Da der ikke foreligger præcise oplysninger om indholdet af kundemapperne, kan landsretten derfor ikke alene på baggrund af låneindstillingerne fastslå, at bestemte oplysninger ikke har foreligget ved behandlingen af låneindstillingen.”

Videre oplyses det herom, at ”det kan ikke i sig selv anses for ansvarspådragende, at der ved værdiansættelsen af ejerpantebrevene kan være sket en fravigelse af sparekassens retningslinjer, da dette kan være konkret begrundet. Der kan således i kundemappen have foreligget oplysninger – herunder de tidligere nævnte vurderinger pr. 31. december 2007 – som gjorde fravigelserne forsvarlige. Under disse omstændigheder har Finansiel Stabilitet ikke godtgjort, at långivningen skete på et utilstrækkeligt grundlag eller i øvrigt var uforsvarlig.”

Status er, at Finansiel Stabilitet har valgt at anke dommen omkring EBH bank, i en tilskåret udgave, fremgår det af en pressemeddelelse .