Går samfundsansvar og høje afkast altid hånd i hånd?

Regeringen og erhvervslivet er enige om, at samfundsansvar og profitmaksimering går hånd i hånd. Etiske beslutninger har ingen konsekvenser for afkastet, hedder det. Men hvorfor kan Norges Bank – en af verdens største institutionelle investorer – så oplyse at deres eksklusioner i 2017 har reduceret afkastet med 2,4 procentpoint, spørger redaktør Joachim Kattrup i denne kommentar.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen kunne under en folketingsdebat 6. februar om et beslutningsforlag fra SF om samfundsansvar i pensionssektoren oplyse, at pensionsselskaber vil ”kunne inddrage samfundsansvar, også selvom en anden investering isoleret set ville kunne give et højere afkast.”

Adm. dir. Thor Möger Pedersen fra PensionDanmark giver i artiklen på forrige side i denne udgave udtryk for, at det slet ikke er et dilemma at prioritere mellem samfundsansvar og det højst mulige afkast. Etiske hensyn står ikke i et modsætningsforhold til højst muligt afkast, forstås det. Synspunktet bakkes generelt op af pensionskasser og erhvervslivet i det hele taget.

Det er dog langt fra de samme toner, som eksempelvis lyder fra Norges Bank, der investerer fjeldlandets mange oliemilliarder på vegne af den norske befolkning. Banken opgør nemlig både tab og gevinster fra etiske investeringsbeslutninger.

Banken skriver i en rapport om ” Return and Risk 2017 ” om afkastet fra 2017, at ”de produktbaserede eksklusioner har reduceret det kumulative afkast på aktieindekset med ca. 2,4 procentpoint eller -0,10 procentpoint årligt. Både udelukkelse af tobaksvirksomheder og visse våbenproducenter har reduceret afkastet.”

Selvom den Norske Bank har langt mere volumen er det befriende, at banken oplyser de helt konkrete afkastmæssige konsekvenser af deres etiske hensyn. Altså: For Norges Bank har etiske principper helt klart afkastmæssige konsekvenser.

Selvom Brian Mikkelsen vurderer, at lov om finansiel virksomhed tillader lavere afkast som følge af samfundsansvarlige hensyn, mener ministeren ikke, at pensionssektoren for brug for at anvende ”værktøjet” – altså at acceptere et lavere afkast. ”Jeg tror på, at institutionelle investorer kan kombinere hensyn til samfundet, fx ved at investere i miljø og vækst, med at sikre gode afkast (…),” skriver ministeren i indledningen til helt nye vejledninger om ansvarlige investeringer.

Ministeren uddybede i Børsen, at vejledningen bygger på et ”bør følge” princip og ikke et ”skal følge” princip. Det er nemlig i frivillighedens tegn, at de gode innovative bæredygtige løsninger bedst fremmes. Et synspunkt, som Brian Mikkelsen deler med det meste af erhvervslivet, hvad angår samfundsansvar.

I det helt store perspektiv kan det virke besynderligt, at vi endnu har til gode at citere en dansk investeringsdirektør, minister eller anden erhvervsleder for at årets investeringsafkast bliver negativt påvirket af hensynet til etiske beslutninger – frem for det ensidige fokus på det rene afkast.

Ekstremt følsom debat fejes ind under gulvtæppet
Tilsyneladende er det en ekstremt følsom debat, som man helst vil feje ind under gulvtæppet, fordi den rummer flere spørgsmål end svar. Det ville også være et markant løft til hele debatten, om cheferne i erhvervslivet og pensionsselskaberne ville drøfte, hvilken afkastforringelse man ville acceptere for at kunne gå mere ind i løsningen af samfundsansvarlige udfordringer.

Det er endnu ikke en debat, det professionelle og politiske Danmark er parat til at tage. Derfor lyder konklusionen indtil videre: Etiske beslutninger og profit er helt forenelige størrelser i jagten på løsningen på samfundsansvarlige problemer og udfordringer.

Et godt eksempel på, at ensidige afkasthensyn opretholdes for enhver pris er ATP, der meget positivt fremadrettet vil undgå skattelylande i investeringer, men omvendt paradoksalt fastholder dem i de investeringer, de allerede har etableret i skattelylande. Afkast og samfundsansvar går hånd i hånd, men kun hvis det passer til lejligheden og ikke helt konsekvent, hvis det fortsat er en god forretning. Et etisk princip må være endegyldigt for at være et princip, og Ja – det kan forekomme, at det koster lidt penge. Det gjorde det for Norges Bank.

Læs også artikel om ATPs holdning til at indregne samfundsansvarlige risici i investeringer på side 6.