Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Guide: Bestyrelserne på vej i offensiven efter genåbning

Sten Thorup Kristensen

lørdag 27. marts 2021 kl. 10:50

Der er skuffelse over, at det trækker ud med at få makroøkonomien op i gear igen efter coronakrisen, og det får selskaber til at agere forsigtigt her og nu. Men det synes at være stilhed før stormen. For på lidt længere sigt planlægger rigtig mange selskaber nu fusioner, opkøb og andre udvidelser af aktiviteterne. Det viser en undersøgelse blandt amerikanske bestyrelsesmedlemmer fra revisionsselskabet BDO.

Gennem et år med corona har vi talt om, hvornår samfund og økonomi vil blive normaliseret igen – underforstået, hvornår COVID-19 er trængt så meget tilbage, at vi kan vende tilbage til livet, som vi kendte det før. Men lige nu ser det ikke ud til, at det første følger direkte af det andet: At dømme efter en undersøgelse , revisionsselskabet BDO hvert kvartal gennemfører blandt bestyrelsesmedlemmer i USA, har vi i første omgang udsigt til, at én form for turbulens bliver afløst af en anden.

Af den seneste undersøgelse fremgår det, at 70 procent af respondenterne forventer en langsom genopretning af samfundsøkonomien her i første halvår. Det er 10 procentpoint flere end i forrige undersøgelse fra efteråret 2020. Det vigtige ord er her ”langsom”: Stadigt færre tror på en hurtig tilbagevenden til samme BNP som før pandemien.

Den mindre optimisme får også selskaberne til at holde på pengene. Likviditeten skal sikres, herunder gennem kapitaltilførsler. Det angiver 30 procent af respondenterne, at deres bestyrelser diskuterer, mod 22 procent i efteråret.

Lurer på opkøb
Men ny kapital vil også kunne bruges efter krisen, for her forbereder rigtig mange virksomheder sig på nye offensive tiltag. Faktisk er fusioner og opkøb det, som hele 48 procent peger på som værende blandt aktuelle vigtige strategiske fokuspunkter. 39 procent nævner udvidelser, markedsekspansion eller ændringer af produkter/ydelser, mens 35 procent peger på ændringer af de digitale platforme.

Til sammenligning peger 30 procent på omkostningsbesparelser, som lige nu er det største strategiske diskussionspunkt fra den defensive ende af værktøjskassen.

Af strategiske emner ligger også et direkte corona-relateret tiltag højt på listen. 40 procent diskuterer således, hvordan de i fremtiden kan indrette arbejdet sådan, at flere medarbejdere arbejder hjemmefra. Men så sent som i efteråret var det 50 procent, der havde denne diskussion. Så dette emne synes at få mindre plads på dagsordenen. Tilsvarende er andelen af dem, som peger på medarbejdernes velfærd og sikkerhed som det mest presserende og ESG-emner på kort sigt, faldet fra 71 til 65 procent. Man synes så småt at vænne sig til, at der er smittespredning, så det er business as usual.

Et bemærkelsesværdigt resultat er også, at virksomhedernes risikobillede synes at være fuldstændigt atomiseret. Blandt bestyrelsesmedlemmerne er ny regulering den største enkeltstående risiko for deres virksomheder.

Inden coronakrisen var f.eks. politisk usikkerhed på grund af populisme, potentielle handelskrige, økonomisk lavkonjunktur, klima, kunder med krav om diversitet og IT-kriminalitet de store risikoemner. De findes stadigvæk, men de er ikke så entydige og generelle, som de har været. Det er vidt forskellige udfordringer, virksomhederne oplever.

I USA har skiftet af præsident også stor betydning: Man kunne tro, at Joe Bidens gigantiske stimulus til den amerikanske økonomi var det emne, der i den henseende optog bestyrelsesmedlemmerne mest. Men der er langt større opmærksomhed på de skattestigninger, der også er adviseret, og på hvad Bidens regering kan finde på af regulatoriske tiltag.

I den mere positive ende er der en del, der forventer større ro om handelsaftaler og nemmere adgang til arbejdskraft, når nogle af Trumps begrænsninger på indvandring bliver ophævet igen.

En helt praktisk opgave, som er påvirket af coronakrisen, er regnskabsrapportering og budgetlægning. For så vidt angår det første, er det især bemærkelsesværdigt, at halvdelen planlægger en bedre beskrivelse af risikofaktorer, og at en tredjedel forventer anmærkninger fra revisorerne.

I henseende til budgetterne er man også endnu langt fra sikker havn. Det er meget svært at forudsige, hvordan indtægter og udgifter udvikler sig, og hvert fjerde bestyrelsesmedlemmer forventer at bruge signifikant mere tid end normalt på at overse direktionens arbejde med disse spørgsmål.

Sten Thorup Kristensen

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank