Guide: Fem globale trends indenfor e-handel

Asiatiske webshops kaprer mange kunder i Europa. Men trafikken kan også gå den anden vej, og velstående kinesere vil gerne betale en høj pris for skandinaviske mærkevarer, anfører Nordea i en gennemgang over de aktuelle trends indenfor e-handel. Skal man sælge herhjemme, skal man tage forbrugerens vægtning af bæredygtighed alvorligt, påpeger banken.

Det er lang tid siden, at detailhandlere har troet, at alt var godt, så længe forbrugerne også havde mulighed for at købe deres varer på nettet. Også her skal man følge udviklingen blandt forbrugerne – ligesom butikkerne i den fysiske verden skal ligge de rigtige steder, have den rigtige størrelse, indretning, god service og så videre. Nordea har udarbejdet en guide med fem aktuelle trends indenfor e-handel, som virksomhederne må være opmærksomme på, hvis de vil stå sig i konkurrencen:

Markedsmuligheder i Asien: For mange virksomheder er Asien først og fremmest den verdensdel, hvorfra de selv køber varer, og hvorfra de bliver mødt af hård priskonkurrence på nettet. Men det er et spil, der kan gå begge veje, ikke mindst for nordiske virksomheder: Deres high end-produkter er ofte efterspurgte i f.eks. Kina, og her er markedet enormt. Alene en for os mindre kendt by som Chongquing har flere indbyggere end hele Norden. Nordea fremhæver, at det naturligvis ikke er enkelt at gå ind på det kinesiske marked med en e-shop. Men potentialet er der altså. Og flere og flere griber ud efter det.

Bæredygtighed er et hit: Det er ikke bare snak fra forbrugernes side: For mange af dem er bæredygtighed en af de vigtige parametre, når de træffer beslutning om at købe en vare. Dette i en grad, så enhver seriøs aktør må forholde sig til det, og allerhelst bygge det ind i hele leverandørkæden.

Man bruger lokale valutaer: Læsere af Økonomisk Ugebrev lader sig næppe afskrække af, at en vare står udbudt med pris i en fremmed valuta. Men for mange forbrugere, der ikke har tilknytning til den finansielle sektor, og som ikke er vant til at handle i udlandet, er det anderledes. En undersøgelse fra Shopify har vist, at 92 procent af forbrugerne foretrækker at handle i deres hjemlands valuta. For to tredjedele af kunderne er det et egentligt krav, hvis de skal købe. Mange har oversat teksten på deres webshops til lokale sprog. Og det er altså også en overvejelse værd, om man vil bruge lokale valutaer. Dermed sparer man også sine kunder for det skjulte vekselgebyr, som eksterne betalingsformidlere beregner sig, og som kan være på mere end to procent.

Der er også et andet element i valuta-spørgsmålet:
Bruger man alene en af de store valutaer, som EUR eller USD, vil det føre til faktiske prisstigninger på markeder, hvor den lokale valutakurs falder. Set fra sælgerens side får man den samme pris som før, men desværre ser kø-beren i den anden ende anderledes på det. Han eller hun oplever det som en højere pris. Det må man forholde sig til strategisk.

Lokalt tilpassede betalingsmetoder: I Danmark er det nærmest en selvfølge, at køb på nettet bliver betalt med Visa eller Mastercard. Og vi kan godt forfalde til at tro, at sådan er det også i andre lande, selv om udbredelsen af de konkrete betalingskort varierer. Men sådan er det ikke. Ikke engang i Norden kan man regne med, at præferencen for betalingskort holder: I Sverige foretrækker forbrugerne at få en faktura, og i Finland bliver betalingeni de fleste tilfælde foretaget ved en bankoverførsel. Jokeren i spillet er de mobile betalingsløsninger, som for tiden har tårnhøj vækst, men ikke lige tårnhøj på alle markeder. Nordea råder virksomheder, der vil sælge på nettet til udenlandske kunder, om at rådføre sig med sin bank om, hvilke betalingsmetoder forbrugerne foretrækker lokalt.

Automatiserede processer: At man sælger på nettet, i stedet for i en fysisk butik, ændrer ikke på, at produkterne skal præsenteres optimalt. Produkterne skal matche en efterspørgsel, og billeder og beskrivelser skal være tillokkende og rammende. Det tager tid alt sammen, og aktørerne bruger i stadigt højere grad automatiserede processer til at være på forkant med markedet. Automatiserede processer kan også indgå i andre sammenhænge, f.eks. til lagerstyring og til at undgå, at man pludselig får et stort tab på transaktioner i fremmed valuta.