Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Guide: Sådan skaber chefen stærke personlige relationer

Maria

onsdag 18. december 2024 kl. 17:25

Guide: Sådan skaber chefen stærke personlige relationer

God ledelse er under evig forandring, og der opstår hele tiden nye perspektiver på, hvad det indebærer at være en god leder. Ifølge konsulenthuset Heidrick & Struggles er det en stadig vigtigere kompetence, at topledere kan interagere og connecte personligt med ledere i den interne organisation og eksterne interessenter.

Nogle få vigtige ledelseskompetencer viser sig at være ekstra vigtige i det aktuelle udfordrende forretningsmiljø, viser konsulenthusets nyeste forskning.

Det handler kort og godt om evnen til at skabe personlige forbindelser. Ofte viser det sig, at de særligt vigtige ledelseskompetencer har at gøre med mennesker. At kunne inspirere og influere, lære fra sig og tilpasse sig. At kunne opbygge talent og teams og få dem til at blomstre.

Alle disse færdigheder drejer sig om en leders evne til at skabe stærke forbindelser mellem mennesker – både inden for og udenfor virksomheden.

Konsulenthuset kalder dem for ‘connecting leaders’, og det har identificeret fem principper, som ledere kan fokusere på for at styrke deres kompetencer i netop at skabe forbindelser.

Fokuser både på nutid og fremtid. Det handler om at være fremtidsorienteret, mens man samtidig leverer resultater i dag. Ledere bør blandt andet være fremadskuende, digitale og AI-kyndige, fokusere på simplicitet (eliminere organisatorisk rod), beslutsomme og datafokuserede.

Man kan med fordel anvende scenarieplanlægning, hvor man samler økonomi, geopolitiske forhold og andre eksterne kræfter for at udarbejde forskellige potentielle scenarier.

Hav formål og vær modig. Når man står over for usikkerhed og geopolitiske udfordringer, kan man vælge at lukke øjnene og håbe, det går over – eller man kan finde modet til at træffe de svære beslutninger. Mange ledere taler om formål på et teoretisk plan, men færre har modet til at stå fast ved deres værdier, når det bliver svært.

Et personligt formål kan fungere som et kompas, der hjælper organisationen med at navigere gennem kriser, træffe modige beslutninger og tage risici. Det er noget, der holder både lederen oppe og motiverer teamet.

Karakteristika, der hjælper ledere med at handle med formål og mod er, at de er selvbevidste og ærlige over for sig selv. De forstår deres egne styrker og svagheder, og har derved bedre forudsætninger for at finde deres personlige formål – det, der virkelig giver dem energi og mening.

Udnyt andres fulde potentiale. Ledere bør trække på en bred vifte af mennesker med forskellige færdigheder, perspektiver og baggrunde. Jo mere mangfoldig arbejdsstyrken bliver, jo mere komplekst bliver det at være leder. Heidrick & Struggles fremhæver karakteristika som at være inkluderende, empowering (skabe plads til at eksperimentere, afprøve, lære), have fokus på samarbejde og talent.

At mobilisere andres potentiale handler i bund og grund om at fokusere på selve mennesket. Mennesker ønsker at høre til og føle sig værdsat. At deres leder virkelig interesserer sig for dem. En ’connecting leader’ opbygger relationer og skaber tillid ved at selv at være åben, sårbar og udvise gennemsigtighed.

Koordinering af økosystemer. Økosystemer er i dag en central del af mange virksomheders strategi. De engagerer sig i netværk, hvor de deler ressourcer og viden for at finde løsninger på komplekse udfordringer. Økosystemer er fleksible og dynamiske, hvilket giver mulighed for at tilpasse sig hurtigt til ændringer i markedet.

De skaber værdi, som virksomheder ikke kunne opnå alene. Som leder bør man blandt andet være kundefokuseret og have dyb forståelse for kundesegmenter. Opbygge et stort eksternt netværk og have fokus på at investere i innovation gennem samarbejder. Ligeledes er det vigtigt at kunne navigere ubesværet mellem forskellige kulturer, da leverandører, samarbejdspartnere og kunder ofte vil være spredt globalt.

Skab et læringsmindset. En læringsorienteret tankegang understøtter alle de øvrige principper. Hvis man lærer hurtigt, er man allerede fem skridt foran. Det handler om at være nysgerrig og åben. I stedet for at betragte forandringer som trusler, bør man omfavne dem som muligheder.

Der skal være plads til at tage chancer, fejle og – vigtigst af alt – lære af det. Et entreprenant mindset kræver, at man er villig til at tage risici, søge nye idéer, have et åbent sind og udfordre status quo.

MAL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank