Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Guide: Seks greb til at håndtere øget inflation

Sten Thorup Kristensen

fredag 27. maj 2022 kl. 8:00

Virksomhedsledere skal ikke lade sig narre af, at inflation betyder højere priser på både input og output. Selvom det måske på papiret går op, så virksomheden tjener det samme i faste priser, er det stadig afgørende at se på sine omkostninger, når priser og lønninger stiger. Til en start er det vigtigt at overvåge prisudviklingen og dens følger for virksomheden mere omhyggeligt og med kortere intervaller, end man plejer at gøre.

Når virksomhedens inputpriser ræser i vejret, som det er tilfældet lige nu, er den mest logiske og umiddelbare konklusion for virksomhedsledere, at de må sørge for at sende disse prisstigninger videre til deres kunder. Men det er noget andet, som gør den store forskel og adskiller vindere og tabere: Nemlig om man formår at øge sin produktivitet – konkret ved at fyre medarbejdere og derefter producere det samme med færre hænder og for færre lønkroner.

Det lyder brutalt, og man ser for sig, hvordan virksomhederne skubber verden rundt i den onde cirkel, hvor økonomien bare bliver dårligere og dårligere. Men omvendt kan man også sige, at inflation er tegn på knappe ressourcer, ofte arbejdskraft. Og skal økonomien blive sund igen, må nogle nedsætte ressourceforbruget. Der er en logik i, at dem, der gør det, er vindere i sidste ende.

Konsulenthuset Bain & Company fremhæver de historiske erfaringer, som senest blev høstet ved indgangen til finanskrisen i 2008. I en guide giver konsulenthuset seks anvisninger til, hvordan virksomhederne konkret kan tackle udfordringen med inflation:

Få overblik over udgifterne. Alle større virksomheder følger, hvordan deres udgifter fordeler sig på lokaliteter, råvarer, lønkroner og så videre. I en ikke-inflationær situation kan det foregå stille og roligt. Når inflationen raser, er det anderledes vigtigt at kende de omkostninger, der indgår i produktionen, i realtid. På den måde undgår man f.eks. at starte en markedsføringsoffensiv på et produkt, man p.t. ikke tjener penge på.

Skeln mellem strategisk og andet forbrug. Grønthøsteren er en hyppigt anvendt maskine, når der pludselig er behov for besparelser. Men den kommer med store ulemper. Nogle kapaciteter kan det være vigtigt at bruge penge på, selv om de er dyre lige nu. Bain & Company nævner som eksempel, at Walmart har benyttet perioder med lav aktivitet til at uddanne medarbejdere, fremfor at fyre dem og have besværet med rekruttering senere, når tiderne bliver bedre.

Led efter de store klumper af omkostninger. Verden er ikke et regneark, og selv om man kan identificere en omkostning, der er steget relativt meget, er det kun marginalt interessant, hvis den ikke fylder det store i helheden. Det virkeligt interessante er at identificere et begrænset antal faktorer, der virkelig rykker i det samlede omkostningsbillede, og så tænke kreativt om, hvordan man får nedbragt disse omkostninger.

Overvej en ”omkostningszar”. Når en virksomhed går styringen af sin indkøbspolitik efter i sømmene, vil den ofte finde ud af, at der er store huller, hvor man dårligt kan sige, at der er nogen politik i det hele taget. En afdeling kan f.eks. af historiske grunde være bemyndiget til at købe ind udenom de officielle kanaler. Ofte er der gode grunde til dette – men i mange andre tilfælde er der vitterligt bare tale om resultatet af traditioner og arbitrære magtkampe. En stærk, central ad hoc-enhed – en ”zar” – kan være nyttig til at rydde op i den slags.

Afskaf arbejdsopgaver. De, som er begyndt at rejse igen efter coronaen, vil måske have bemærket, at nogle hoteller nu tilbyder en lavere værelsespris, mod at der f.eks. kun er rengøring hver anden dag. På den måde håndterer hotellet manglen på arbejdskraft. Metoden kan også bruges, hvis hensigten er at spare de lønkroner, der vejer meget tungt i de fleste budgetter. Enhver virksomhed vil i større eller mindre grad kunne identificere processer, der kan udføres med færre arbejdstimer, eller hvor kunden ikke ser noget stor merværdi i det, der kommer ud af disse arbejdstimer.

Automatiser. Dette sjette og sidste råd vil måske blive modtaget med frustration – også uden inflation vil virksomheder søge at automatisere, og lige nu er det måske netop ikke muligt at købe f.eks. robotter på grund af de forsyningsvanskeligheder, der er forbundet til inflationen i første omgang. Automatisering er heller ikke noget, man bare lige gør – det kræver omtanke og omhyggelighed. Men lykkes den, har man en mere stabil virksomhed, der er mindre sårbar overfor knaphed på arbejdskraft og underleverancer.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank