Guide til din karriere: Vælg mellem løn, mening og frihed

Hvordan håndterer man sit karrierevalg, hvis man skal vælge mellem flere forskellige spændende jobmuligheder? En god øvelse er at tvinge sig selv til at få fuld klarhed over sine prioriteringer, lyder det fra en headhunter. Eksempelvis: Hvor meget betyder høj løn i forhold til at arbejde i en virksomhed med stor samfundsbetydning?

Hvilket job skal jeg gå efter? Vil et konkret tilbud føre mig i den retning, jeg ønsker? Den slags spørgsmål bliver som regel forbundet med karrierens første del, hvor man sjældent i første hug får tilbudt drømmejobbet, og derfor må overveje nøje, hvordan man når frem til det inden for fem eller ti år.

Særligt for meget succesfulde mennesker vil der også senere i karrieren komme svære valg, fremhæver konsulentfirmaet Spencer Stuart i en guide . Forfatteren opstiller en simpel model til, hvordan man kan angribe den slags spørgsmål. Han taler om en prioritering – på engelsk – mellem de tre F’er, som også nogenlunde går an i en dansk oversættelse – formål (fulfillment), frihed og finanser (løn).

Positive muligheder
Som eksempler på svære valg, man kan komme ud for, nævnes følgende: Der var kvinden, der var på vej opad karrierestigen i en stor virksomhed, men som undervejs fik tilbudt at blive topchef i en lille, men lovende, opstartsvirksomhed.

Der var manden, der skulle vælge mellem en spændende stilling som koncerndirektør eller en portefølje af bestyrelsesposter, der tilsammen ville give mere tid til familien. Den slags valgmuligheder er positive – det er en attraktiv valgmulighed mod en anden. Men de positive elementer gør ikke nødvendigvis beslutningen nemmere. Heller ikke som ung, hvor man måske skal vælge mellem jobmuligheder, der hver især ikke er ideelle.

Det er netop her forfatteren råder til at tvinge sig selv til at prioritere mellem de tre F’er. De fleste mennesker har forestillinger om, hvordan de en dag skal have mere fritid og beskæftige sig med sjovere ting. Men er man virkelig, når det kommer til stykket, villig til at ofre den høje indkomst, som følger med det job, der også kræver mange ugentlige timers hårdt arbejde? Eller spurgt på en anden måde: Er der et lønmæssigt skæringspunkt for at vælge henholdsvis det ene eller det andet? Og skal man vælge mellem fritid og meningsfuldhed i jobbet, hvad vælger man så?

Processen forudsætter dog også, at man gør sit hjemmearbejde. Hvis man f.eks. vælger meningsfuldhed, skal man sikre sig, at virksomheden virkelig gør de gode ting, man forestiller sig, og som den sælger sig selv på.

Konsulenthuset foreslår følgende due diligence for de tre nævnte F’er:

Lønnen (Finance): Hvad er den risikojusterede løn, altså efter at man har taget højde for, at virksomheden mister sin betalingsevne, eller at man bliver fyret? Hvilke andre goder inden pengeløn kan man forvente? Hvad har historisk set været det faktiske udkomme af virksomhedens resultatløn? Er der basis for, at virksomheden kan vokse og med tiden give endnu højere lønninger? Har du talt med finansdirektøren om hans syn på fremtiden, eller læst hvad aktieanalyser siger om samme emne?

Frihed: Indebærer stillingen en autonomi, der i praksis giver mulighed for at vælge relativt meget fritid eller en fleksibel arbejdstid? Er der en overordnet, man står til ansvar for, og i givet fald, hvad er dennes forventninger? Vil der være nogle ting i jobbet, som i praksis står i vejen for de planlagte fritidsaktiviteter, f.eks. interessemodsætninger? Er der i virksomheden en tradition for fleksibilitet, så man får mulighed for at ændre processer, som man finder det hensigtsmæssigt?

Formål/meningsfuldhed: Hvad vil dag til dag-forpligtelserne i jobbet være? Hvordan er ledelsens kommunikation – er den inddragende, hvordan formulerer den målsætninger, og hvordan håndterer den stress og lignende udfordringer? Anmod ledelsen om at beskrive, hvordan man har håndteret en nylig beslutningsproces, for på den måde at få illustreret, hvordan det foregår i praksis.

Kan virksomhedens mission – eller samfundsmæssige meningsfuldhed – begejstre dig, og vil du i praksis kunne bidrage til den? Hvordan bliver beslutninger udført i praksis – er det gennem komiteer, arbejdsgrupper og lignende, der tager initiativerne, eller er det individer? Er virksomheden kendt for at søge perfektion eller for at tage chancer, trods erkendelsen af, at det ikke ender godt hver gang?