Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Guide: Told kræver ny strategi: Respond, refresh, reinvent

Maria

tirsdag 14. oktober 2025 kl. 16:40

Respond, refresh, reinvent

Usikkerhed om toldsatser hersker verden over hos toplederne. Det, der tidligere kunne håndteres med nogenlunde standardprocedurer, er nu blevet superkomplekst – En ‘one-size-fits-all’ tilgang vil ikke længere være tilstrækkelig, skriver Deloitte.

Amerikansk handelspolitik og toldsatser har været et af de store emner i 2025. Det kommer efter mange års stabilitet i den globale samhandel. Men nu udfordres balancen altså. Og som alt andet USA gør har det store konsekvenser for resten af verden.

Den nye handelssituation vil påvirke virksomheder på tværs af brancher og størrelser. Det, der tidligere kunne håndteres med nogenlunde standardprocedurer, er nu blevet en langt mere kompleks opgave.

I mange virksomheder hersker der fortsat forvirring og usikkerhed omkring, hvordan den nye situation bør gribes an. Manglende klarhed og forståelse for de konkrete konsekvenser gør det vanskeligt at træffe større strategiske beslutninger, forpligte sig til investeringer eller egentlig bare finde ud, hvor man skal starte. Ifølge Deloitte er en tværfaglig tilgang vejen frem.

Håndteringen af toldsatser er ikke en opgave, der kan placeres hos en enkelt afdeling eller person. Når man først dykker ned i problemstillingen, står det hurtigt klart, at konsekvenserne spreder sig på tværs af afdelinger og påvirker alt fra jura og skat til compliance, finans og forsyningskæde.

Svaret er derfor samarbejde. Flere afdelinger må bringes i spil for at udvikle løsninger, der tager højde for de mange facetter. Silobeslutninger bør undgås – når én funktion træffer beslutninger isoleret, kan det få utilsigtede konsekvenser for en anden.

For nogle virksomheder vil der allerede eksistere strukturer, der understøtter den tværgående indsats, måske med behov for en justering eller finetuning. For andre vil opgaven være at etablere helt nye work-flows og samarbejdsmodeller. Det afgørende er at betragte udfordringerne gennem alle de relevante linser og skabe en helhedsorienteret tilgang.

Når man skal håndtere den nye situation i global handel, vil tilgangen variere afhængigt af industri, geografisk placering og forretningsmodel. Alligevel følger de fleste virksomheder en nogenlunde standardiseret metode: Fra en indledende vurdering af situationen til strategisk tilpasning og videre til proaktiv handling.

En effektiv tilgang kan opdeles i tre faser: kort sigt, mellem sigt og lang sigt – eller som Deloitte formulerer det: “Første fase handler om at håndtere den aktuelle situation og reducere konsekvenserne for den nuværende forretningsmodel. Næste fase fokuserer på at forny de eksisterende driftsmodeller med erfaringen fra første fase. Den sidste fase handler om at genopfinde forretningen på længere sigt.”

Denne tilgang kan opsummeres som Respond, Refresh, Reinvent.

Respond: Den første fase handler om at få styr på ‘her og nu’. Målet er at opbygge en klar forståelse af den nuværende situation: Hvor og hvordan toldsatser påvirker driften, og hvordan handelsstrømme spiller sammen på tværs af markeder og produkter.

Et centralt element i denne fase er at vurdere konsekvenserne af potentielle toldsatser. Hvilke områder af virksomheden er mest sårbare? Uanset hvor man starter, er fokus det samme: Forstå reglerne, vurdér implikationerne – og tilpas forretningen.

Refresh: Den næste fase fokuserer på den mellemlange bane. Her bliver scenarieplanlægning et centralt værktøj. Virksomheder bør udforske forskellige veje fremad, modellere potentielle ændringer, og vurdere hvordan disse påvirker driften.

Fasen handler ikke kun om at justere eksisterende processer, men også om at forestille sig helt nye løsninger – f.eks. at åbne op nye markeder eller sourcing fra alternative leverandører. Formålet er at opbygge fleksibilitet og robusthed, så man kan reagere proaktivt på, hvad end der opstår af udfordringer.

Reinvent: Den sidste fase er den mest ambitiøse. Her handler det om at bruge den aktuelle situation som katalysator for transformation. At genopfinde forretningen på et mere fundamentalt niveau.

Fasen kræver en proaktiv og visionær tankegang. Langsigtede strategier sættes i spil og modige beslutninger træffes. Det handler ikke blot om tilpasning, men om at omsætte udfordringer til muligheder for vækst og innovation.

MAL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank