Toplederne i de 100 største danske selskaber fik sidste år en gennemsnitlig lønforhøjelse på to procent, og det er den laveste fremgang i mange år. I 2019 var den gennemsnitlige lønstigning fem procent mod syv procent i 2018. Gennemsnitslønnen steg fra 14,0 mio. kr. til 14,3 mio. kr. 55 af de 100 topchefer tjener over ti mio. kr. årligt, og det er lidt færre end i 2019. Halvdelen af de ti bedst lønnede topchefer er ansat i ikke-børsnoterede selskaber. Resultaterne fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af Top 100 CEO-lønninger i dansk erhvervsliv.
Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen er fortsat den højstlønnede erhvervsleder i dansk erhvervsliv med en samlet årsløn på 57 mio. kr. På de næste pladser kommer A.P. Møller Mærsks Søren Skou med en løn på 43 mio. kr. og LEGO’s Niels B. Christiansen på 41 mio. kr.
2020 var ikke et ubetinget jubelår for de danske Top 100 topchefer, når det gælder deres aflønning. Hver fjerde af topcheferne i de 100 største danske selskaber måtte se en lavere samlet løncheck sidste år end året før. Men der var også topchefer, som fik betydeligt mere end året før.
Især er det bemærkelsesværdigt, at de ti bedst lønnede topchefer i gennemsnit fik elleve procent mere i løn, altså det femdobbelte af den gennemsnitlige lønstigning for de 100 topchefer, som indgår i undersøgelse. Baggrunden for de massive lønstigninger hos de bedst lønnede topchefer skyldes ikke mindst, at flere af de største danske selskaber har navigeret flot gennem viruskrisen, og flere af dem kom faktisk styrket ud på den anden side.
For Lars Fruergaard Jørgensen oplyses i vederlagsrapporten , at 18 mio. kr. var fast løn, og de resterende 39 mio. kr. udgør variable lønkomponenter. Heraf var 14 mio. kr. kortsigtet bonus, og andre 21 mio. kr. langsigtede komponenter, blandt andet aktieoptioner. Den kortsigtede ordning er sammensat på den måde, at 75 procent består af performancemål. Eksempelvis var salgsmålet sat til mellem tre og seks procent, og det endte på syv procent. Fremgang i driftsresultat var målsat til 1-5 procent, og det blev realiseret på syv procent.
Den resterende del af den kortsigtede løn er knyttet til strategiske målsætninger, blandt andet en ny strategi for bæredygtighed, en markant R&D pipeline og kommerciel eksekvering. Ydermere oplyses det, at ”the CEO role modelled Novo Nordisk values and wisely led the company through a pandemic, safeguarding employees and securing continued supply of live saving medicines to patients and society while at the same time evolving the performance culture resulting in strong operational and financial performance”.
Novo Nordisk oplyser, at CEO lønnens størrelse i forhold til europæiske peer selskaber ligger i 0-25 procent gruppen, altså i den laveste fjerdedel, mens den i forhold til de nordiske peers ligger i 75-100 procent gruppen med højeste lønninger. Som nordiske peers oplyses blandt andet Mærsk, Novozymes, Ørsted og Carlsberg, og som europæiske peers oplyses blandt andet Merck, Novartis, Roche og AstraZeneca.
A.P. Møller-Mærsks CEO Søren Skou steg sidste år 13 procent i samlet løn, som nu udgør 43 mio. kr. Det er den næsthøjeste direktørløn i Danmark efter en placering som nummer fire sidste år. Den faste årsløn udgør 20 mio. kr. årligt, hvortil kommer sidste års tildeling af kortsigtet bonus på 14 mio. kr., og andre ti mio. kr. i langsigtede aktieprogrammer.
Der oplyses ikke navne på konkrete konkurrenter, som bestyrelsen opfatter som peer group ved fastsættelsen af den samlede aflønning, men det oplyses summarisk, at aflønning i peer group selskaber indgår i den samlede vurdering.
Ifølge Mærsks vederlagsrapport er den kortsigtede bonus komponeret af fem byggeklodser, hvor udvikling i EBITDA og cash return on invested capital vejer tungest med i alt 60 procent. På begge byggeklodser blev der sidste år leveret 100 procent af målsætningen.
Om rationalet bag oplyses blandt andet, at ”in the coming years, we expect to invest significantly in growing the Logistics & services segment, which involves a pipeline of acquisitions to expand the product portfolio, build the capabilities needed and harvest synergies across the entire supply chain”.
Af rapporten fremgår også, at Søren Skou efter bestyrelsens bedømmelse har leveret fuld score på to ud af de tre andre mål. Ét af målene, med en samlet vægt på 15 procent, handler om at levere salgsvækst indenfor infrastructure og logistics, og her får Mærsks CEO en performancekarakter på nul ud af den samlede scoremulighed mellem nul og 200.
Det må forventes, at Søren Skou sætter ekstra fokus på netop denne salgsvækst, hvorved der antageligt kan forventes større opkøb i dette segment indenfor de næste år. Med andre ord havde bestyrelsen sat næsen op efter noget mere på dette punkt.
Lønmæssigt ligger LEGOs Niels B. Christiansen nu lige i hælene på Mærsks CEO med en årsløn sidste år på 41 mio. kr. Det svarer til et lønhop på 82 procent i forhold til 2019. LEGO oplyser som et af de eneste store selskaber fortsat ikke om topdirektørens individuelle aflønning, men tværtimod oplyses kun ét samlet beløb for direktionen, som kun består af Niels B. Christiansen, og bestyrelsens syv medlemmer.
Vi har antaget, at hvert bestyrelsesmedlem modtager halvanden mio. kr. efter en mindre stigning sidste år. Det levner 41 mio. kr. til LEGOs CEO, svarende til en lønstigning på knap 100 procent. Siden 2018 er Niels B. Christiansens samlede løn næsten tredoblet fra 16 mio. kr.
Men man kommer heller ikke udenom, at han som topchef for LEGO har leveret rigtigt flotte resultater. Sidste års omsætning blev 44 mia. kr. mod 39 mia. kr. året før, svarende til en stigning på ti procent. Driftsoverskuddet blev løftet til 13 mia. kr. mod 11 mia. kr. året før.
I regnskabet oplyses intet om den konkrete baggrund for topchefens markante lønstigning, og i LEGOs sustainability rapport oplyses heller ikke noget om, hvorvidt ledelsen variable aflønning også afhænger af bæredygtighedskomponenter.
LEGO er som ikke-børsnoteret selskab ikke underlagt de nye EU-regler om oplysning om ledelsesaflønning, men flere andre af de store danske unoterede selskaber giver alligevel oplysningerne.
Selskabet, som har ex-Mærsk chef Michael Pram Rasmussen som formand, oplyser ikke meget om aflønningsforholdene. Men det må antages, at en stor del af lønstigningen udgør en aftrædelsesbonus, idet Jens Bjerrisgaard også har varslet sin afgang.
Med på Top 10-listen er CEO Henrik Andersen fra Vestas, der holdt en stort set uændret løn trods pres på vindmølleproducentens lønsomhed.
Han fik sidste år en samlet aflønning på godt 30 mio. kr. hvoraf elleve mio. kr. udgør den faste løn. Ifølge vederlagsrapporten var den kortsigtede bonus på nul kroner, mens det langsigtede aktieprogram gav en tildeling på 19 mio. kr. I det kortsigtede bonusprogram vægter overskudsgraden 50 procent, og den kom ud under målet.
Kun omsætningen, som vægter 15 procent, kom ud bedre end målsætningen, mens interne produktionsforhold, som ikke er nærmere forklaret, med en vægt på 20 procent kom ud ringere end målet.
På det langsigtede aktieprogram fik Henrik Andersen 72 procent af den maksimale tildeling, baseret på opfyldelse af målsætningen for overskud per aktie (vægter 50 procent) og kiks på ROCE (return on capital employed) (vægter 30 procent). Endelig vægter Vestas’ markedsandel tyve procent i aktieprogrammet, og det var ikke endelig kendt endnu i februar.
Både Egmonts Steffen Kragh og Pandoras Alexander Lacik gik sidste år en smule ned i samlet løn, mens DSV’s Jens Bjørn Hansen og Trygs Morten Hübbe steg 3-4 procent i samlet løn. Større spring i den samlede lønudbetaling fik blandt andet Chr. Hansens Mauricio Graber, der med knap ni procent ekstra i lønposen steg til 25 mio. kr. og Coloplasts Kristian Villumsen hoppede 12 procent op til moderate 20 mio. kr.
Lundbecks CEO Deborah Dunsire gik en lille smule frem sidste år i samlet aflønning på trods af selskabets aktuelle situation med udløb af patenter uden parate afløsere. Bestyrelsen har muligvis vurderet, at der var tale om ”gamle” skader, hun ikke havde en rimelig mulighed for at lappe på. Den samlede aflønning steg til sidste år 27,4 mio. kr. mod 26,5 mio. kr. året før.
I vederlagsrapporten oplyses, at ”the cash-based bonus (STI) totaled DKK 9,1 million, corresponding to 95% of the maximum bonus. The bonus payout reflects above target company performance on EBIT and revenue KPIs and above target performance on individual goals as, amongst other, a result of successful execution and implemention of the Expand and Invest to Grow strategy, given the successful integration of Alder Pharmaceuticals and the launch of Vyepti in the U.S. Deborah Dunsire was granted Restricted Cash Units under Lundbeck’s long-term incentive program with a value of 100% of the fixed annual base salary”.
I den kommende udgave af ØU Ledelse vil vi gennemgå analysen af de 100 højest lønnede topchefer i Danmark med fokus på de største lønstigninger og de største lønfald, samt sammenligne topcheflønningerne i udvalgte sektorer og sammenligne lønstørrelser med selskabernes performance.
