Ledelse

Her er Danmarks højest lønnede topchefer

Morten W. Langer

tirsdag 27. august 2019 kl. 10:07

Toplederne i de 100 største selskaber fik sidste år en gennemsnitlig lønforhøjelse på syv procent mod to procent for ikke-direktører. Gennemsnitslønnen steg fra 11,5 mio. kr. til 12,3 mio. kr. Godt halvdelen af de 100 topchefer tjener nu over ti mio. kr. årligt, svarende til, hvad 33 medlemmer af fagforeningen 3F tjener på ét år ved at arbejde i dansk industri. Det viser Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af Top 100 CEO-lønninger.

Årets bedst betalte topchef i dansk erhvervsliv var sidste år Carlsbergs adm. direktør, Cees ’t Hart, hvis samlede årsløn steg til 52,5 mio. kr. mod 43,2 mio. kr. Stigningen svarer til tyve procent mere i lønningsposen. Men til gengæld har den hollandske topchef for det danske storbryggeri også skabt ekstra milliardværdier for aktionærerne, nærmere bestemt over 30 mia. kr. på godt halvandet år.

Ifølge årsregnskabet var den faste løn sidste år stort set uændret 12 mio. kr. i forhold til året før. Men den så-kaldte cash bonus steg til 12,3 mio. kr. fra 9,3 mio. kr. året før. Og den langsigtede aktietildeling havde en værdi på 26,7 mio. kr. mod 20,4 mio. kr. året før. Halvdelen af den samlede løn blev altså tildelt i aktier, hvilke svarer til tendensen i mange andre børsnoterede selskaber.

Carlsbergs bestyrelse er gentagne gange blevet kritiseret af blandt andet ATP for at give direktionen en meget høj løn. Bestyrelsen beskriver til gengæld meget præcist kriterier for tildeling af både kort- og langsigtede incitamenter. Som det fremgår af guidelines for konkrete målepunkter, blandt andet aktiekursudviklingen i veldefinerede peer group selskaber, vækst i EPS, vækst i ROIC (afkast på den investerede kapital) og omsætningsvækst.

For mange selskaber er det stort set en black box, hvilke kriterier, bestyrelsen anvender for at fastsætte den adm. direktørs samlede årsløn. Også selvom anbefalingerne om god selskabsledelse klart efterspørger oplysning om konkrete tildelingskriterier.

Som den næsthøjest lønnede danske topdirektør kommer Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen, der med en stigning sidste år på hele 30 procent øgede lønnen fra 31,8 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Han afløste Lars Rebien den 1. januar 2017, og kort tid efter Novo-aktien var styrtdykket fra kurs 380 til 220, hvor aktiekursen sluttede næsten samtidig med, at Fruergaard overtog styringen. Siden er aktien steget mere end 40 procent til senest i underkanten af 350, hvilket er det højeste i ét år, hvor aktien toppede i nogenlunde samme niveau.

Ifølge årsrapporten steg hans faste løn fra 8,5 mio. kr. til 10,7 mio. kr. Cash bonus blev nogenlunde uændret på ni mio. kr. og pension på fire mio. kr. Det store løft kom på aktiebaseret aflønning, som steg fra 9,4 mio. kr. til 16,5 mio. kr. Ifølge aflønningsrapporten fik direktionen 84 procent af den maksimale kortsigtede bonus og 74 procent af den langsigtede aktieaflønning.

For 2018 oplyses ikke nærmere om den konkrete målopfyldelse på de langsigtede målsætninger, modsat i 2017. Her blev det oplyst, at aktieaflønningen blev baseret på opfyldelse af mål for skabelse af økonomisk værdi og omsætningsvækst, mens der ikke var tildeling for opfyldelse af ikke-finansielle målsætninger.

TDC’s nye ejere har haft den store pengepung fremme, da de skiftede ud i direktionen og ikke mindst på CEO-posten, hvor Allison Kirkby afløste Pernille Erenbjerg i slutningen af sidste år. TDC’s regnskab for 2018 giver ikke præ-cise detaljer om individuel aflønning, men det afslører, at den samlede direktion fik 166 mio. kr. mod 106 mio. kr. året før. Stigningen skyldes både aftrædelsesgodtgørelser på 51 mio. kr. og en fastholdelsesbonus til den ”gamle” direktion på 32 mio. kr. Økonomisk Ugebrev skønner på den baggrund (ud fra formlen om, at CEO’en får dobbelt op i forhold til menige direktionsmedlemmer), at Pernille Erenbjerg fik ca. 48 mio. kr. ud af TDC sidste år – mod knap 21 mio. kr. året før, som oplyses konkret i 2017-regnskabet.

A.P. Møller-Mærsks topchef Søren Schou fik næsten 50 procent mere i lønningsposen sidste år, hvor den samlede løn skønsmæssigt var 31 mio. kr. mod 21 mio. kr. året før. Ifølge regnskabet fik den samlede direktion bestående af seks personer et løft i den faste løn fra otte til ti mio. USD, og den kortsigtede cashbonus steg fra to til fem mio. USD, mens den langsigtede aktieaflønning var uændret på én mio. USD.

Noget kunne altså tyde på, at bestyrelsen vurderer en relativ bedre performance på de kortsigtede mål, som blandt andet omfatter udvikling i underliggende profit, omsætning og cash flow. Det oplyses, at de kortsigtede målepunkter også omfatter koncernens transformationsproces og kundetilfredshed. I regnskabet oplyses det også, at generalforsamlingen sidste år vedtog at øge direktionens maksimale incitamentsaflønning fra 50 procent til 80-100 procent af den faste løn. Sidste år modsvarede den variable tildeling 60 procent af den faste løn, og altså et stykke fra det maksimale.

Ledelsen med Søren Schou i spidsen har dog på papiret haft vanskeligt ved at vise synlige resultater i form af den planlagte transformation, og den strategiske drejning mod at betjene kunderne fra dør-til-dør. Det aktuelle Q2 regnskab kan dog vise sig at være en milepæl, da ledelsen nu er færdig med at afskibe ikke-kerneaktiviteter, og der var også en underliggende forbedring af lønsomheden i containertransporten.

Søren Schou var været topchef siden efteråret 2016, og aktiekursen er for tiden den laveste siden 2011. Selskabet har dog hvert år betalt aktieudbytte, og der er over de seneste år sket store frasalg, men også opkøb som led i koncernens transformation.

Bag den gennemsnitlige lønstigning hos topcheferne i de 100 største virksomheder gemmer sig et billede af, at nogle håndfulde topchefer har fået meget mere i løn, blandt andet de fire topchefer nævnt ovenfor. Det generelle billede er faktisk, at mange af de undersøgte topchefer enten har fået uændret samlet løn eller endda mindre end året før. Hver fjerde topchef af de 100 undersøgte gik sidste år ned i løn i forhold til året før, og der vil typisk være tale om, at den faste årsløn er uændret, mens der ikke er opnået samme bonus.

Samlet set steg de 100 topchefers løn sidste år med 93 mio. kr. – fra 1141 mio. kr. til 1234 mio. kr. Det meste af fremgangen trækkes af lønhop hos nogle få topchefer, og flere af dem har fået en engangsbonus i forbindelse med ejerskifte eller fastholdelsesbonus. Blandt andet KMD’s Eva Berneke får i kortlægningen noteret et gevaldigt lønhop, fra seks mio. kr. i 2017 til 28 mio. kr. sidste år. Selskabet oplyser dog, at grundlønnen var stort set uændret, og at den øgede løn til direktionen, som er øget fra to til tre, skyldes engangsbonus i forbindelse med NEC’s køb af KMD.

For en del af de undersøgte selskaber er tallene for den adm. direktørs årsløn altså baseret på et skøn, idet en del selskaber ikke oplyser individuel løn. I de tilfælde, hvor der oplyses en samlet aflønning for hele direktionen, antages det, at den adm. direktør får dobbelt op i forhold til de øvrige direktionsmedlemmer. Samtidig giver det slør i lønopgørelsen, at der er en del selskaber, som i årets løb har skiftet adm. direktør. Her skal de skønnede lønoplysninger tages med et stort forbehold.

Nets Bo Nilsson, som fratrådte Nets A/S som CEO ved udgangen af 2018 for at rykke op som chef for den internationale koncern, fik sidste år en samlet aflønning på 24 mio. kr. mod 26 mio. kr. året før. Af sidste års samlede lån var fem mio. kr. en såkaldt fastholdelsesbonus, mens andre seks mio.kr. var en aktiebaseret aflønning. Mediedebatten om det samfundsmæssigt hensigtsmæssige i, at Bo Nilsson potentielt kan hente en milliardstor bonus handler altså om hans fremtidige aflønning i det internationale hovedsæde.

Af adm. direktører i den øverste del af Top 100 listen er også Egmonts Steffen Kragh, Novozymes Peder Holk Nielsen og Vestas’ Anders Runevad. Peder Holk Nielsens faste årsløn er 8,5 mio. kr. og det øvrige variable vederlag løber op i 17 mio. kr., altså det dobbelte af den faste løn. I årsregnskabet oplyses, at cashbonus er 2,3 mio. kr. og ”forventede incentive programs” løber op i 12,5 mio. kr. mod 12 mio. kr. året før. Det oplyses, at direktioner indgår i et optionsprogram, som løber fra 2017-2019. Målepunkterne er skabelse af økonomisk profit og omsætningsvækst. Aktiemarkedet har dog ikke været imponeret af Novozymes’ præstationer de seneste år, hvor der har været en stribe nedjusteringer af forventningerne, alene to i år.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Finans

Genetablerede KPMG kan snart være tilbage i dansk Big Four

Selvom de store revisionshuses basale revisionsforretning de seneste år har udviklet sig fladt, formår selskaberne at fastholde en solid vækst i den samlede aktivitet. En stadig større andel af…
Finans
Store revisionshuse får flere kunder, trods øget fravalg af revision
Finans
Ekspertforslag: Sådan undgås skæve værdier på pensionssektorens alternativer
Formue
ØU Trader: Porteføljen spurter forbi dansk aktieindeks, + 33,6% i 2020
Finans
Hvornår løber Waturus pengekasse tom?
Samfundsansvar
Regeringens udspil til Grøn Skatterefom
Finans
Parken høster stort skjult sommerhus-guldæg næste år
Samfundsansvar
Podcast fra P4: ØU-redaktør om ny database for kontroversielle investeringer
Formue
Langers Skarpe Aktietips: Nu skal man tænke både kortsigtet og langsigtet
Samfundsansvar
Nasdaq køber firma til afsløring af finansiel kriminalitet og hvidvask
Finans
Slemme røde tal i Vækstfondens ventureportefølje
Samfundsansvar
EU-strategi for vedvarende offshoreenergi
Ledelse
Andelen af kvindelige ledere vokser, men ikke i topledelsen
Samfundsansvar
Kun et dansk selskab på nyt Dow Jones Sustainability Index
Ledelse
Kapitalismen skal tæmmes, ikke slås ihjel

Seneste nyt

Formue
Børshandel startet i Huscompagniet: Emissionsbanker holder hånden under aktien
Samfundsansvar
Analyse: ESG ratings forvirrer investorer om reel bæredygtighed
Formue
Aktieanalyse: Spirende optimisme hos Novo Nordisk
Finans
Qudos: Aarhusianske finansfolk stod bag kæmpe forsikringskonkurs med milliardtab
Finans

Ny CEO udstikker ny vej: Her er ISS’ nye strategiske retning

Jacob Aarup-Andersen vil fastholde ISS’ rolle som en udbyder af et bredt spektrum af serviceydelser til store internationale kunder. Men han vil sandsynligvis satse hårdt på strammere styring af…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Dilemmaer i det aktive ejerskab
Finansiering af den grønne omstilling
Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Den danske banksektors lange vej mod konsolidering?
Samfundsansvar
Investeringsdirektør i PFA: Med Joe Bidens valgsejr i USA vil den grønne transformation tage fart
Finans
Optræk til stærkt comeback til SAS, efter mere corona
Finans
HusCompagniet klemmer citronen med slap vækststrategi
Formue
S&P Future: Så kom startsignalet til det næste aktierally
Samfundsansvar
ATP kræver mere specifikke skattepolitikker af virksomheder
Formue
MSCI: Europæiske aktier har givet minus 5% i afkast i år, Danmark +30%
Samfundsansvar
Investorer opfordrer europæiske virksomheder til at vise ‘manglende’ klimaomkostninger
Samfundsansvar
Læger uden Grænser: Aftaler om vacciner skal lægges frem for offentligheden
Ledelse
En verden til forskel: 20 år med god selskabsledelse
Formue
Finanshus går mod uberbullish udsigt: “Reopning Rotation Story is bearish”
Formue
S&P Future står foran megastærkt aktierally – eller en flad udvikling med rotation
Samfundsansvar
Nordea overvejer JP/Politikens sexannonce-forretning
Samfundsansvar
ATP skærper investeringsstrategi overfor kulindustri
Jens F. Kofoed
Samfundsansvar
Moraløkonomien stærkt på vej i dansk erhvervsliv

Seneste nyt

Samfundsansvar
Private fondsinvestorer sender 30% af midlerne til ”bæredygtige” eller ”grønne” fonde
Formue
SAS: En af fondsbørsens mest perpektivrige aktier lige nu

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

EU-Domstolen: TV2 skal betale ulovligheds­renter for statsstøtte
Har du styr på din prismarkedsføring til Black Friday?
Aftale på plads: Lagerbeskatning af løbende avancer for ejendomsselskaber indføres
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X