Kvaliteten i de 100 største børsnoterede selskabers investor relations er for tredje år i træk slækket en smule i forhold til ratingopgørelsens ti målepunkter. Generelt er billedet, at IR kvaliteten i 42 af de 100 undersøgte selskaber er på et internationalt niveau, mens andre 35 selskaber har en ringe IR kvalitet, og de resterende 23 selskaber ligger i en blød mellemgruppe. Det er samme billede, som i sidste års IR-Rating. Fem selskaber scorer maksimumpoint, én færre end sidste år: I toppen med maksimumpoint ligger i år Ørsted, DSV, Danske Bank, Coloplast og Tryg. I bunden ligger med nul point ud af ti mulige Scandinavian Brake System og Gyldendal.
Meget tyder på, at det store samfundsmæssige fokus på samfundsansvar, bæredygtighed og god selskabsledelse har fået mange selskaber til at glemme de mest basale informationsforpligtelser overfor deres aktionærer. I hvert fald er det opsigtsvækkende, at 40 af de 100 største danske børsnoterede selskaber har en informationskvalitet omkring IR – investor relations – til en ren dumpekarakter.
35 selskaber får mindre end fire point ud af ti mulige i Økonomisk Ugebrevs årlige IR Rating, som består af ti enkle og objektive målepunkter for investor relations kvaliteten. Hele ti selskaber får kun ét point eller derunder, og blandt dumpekandidaterne er mellemstore selskaber som Harboe Bryggeri, Grønlandsbanken, Parken, Chemo-Metec og Fynske Bank. Det er klart, at investorerne for disse selskaber beregner sig en ekstra risikopræmie, fordi der mangler åbenhed om selskabets forhold, eller fordi selskabet ikke viser vilje eller evne til at kommunikere åbent med de mindre aktionærer.
Målepunkterne i Økonomisk Ugebrevs årlige IR Rating omfatter ellers oplysninger, som er meget enkle og lette for selskabet at kommunikere åbent om på selskabets hjemmeside. Eksempelvis om der gives fulde kontaktoplysninger til selskabets IR-ansvarlige med navn, telefon og email på selskabets hjemmeside.
Andre målepunkter drejer sig om, hvorvidt der offentliggøres et fuldstændigt referat fra generalforsamlingen (ikke kun det summariske til fondsbørsen), og om der offentliggøres fuldstændige stemmeopgørelser fra den seneste generalforsamling (eller alternativt opgørelsen af stemmer via afgivne fuldmagter), hvis der ikke er afholdt afstemning på selve generalforsamlingen.
Endelig gives der point for, hvis selskabet på sin hjemmeside giver en grafik med kursudviklingen på selskabets aktie, i forhold til de nærmeste konkurrenter eller en relevant peer group. Med andre ord er det mere end let for de enkelte selskaber at opnå fire point, hvis blot disse simple oplysningskrav efterleves.
Gennemgang af de enkelte målepunkter
Vi starter her med at gennemgå den samlede score på enkelte målepunkter:
Målepunkt 8: Omfatter offentliggørelse af kvartalsregnskaber, alternativt summariske kvartalsorienteringer. De 100 selskaber scorer her til sammen 82 point. Kun 13 selskaber giver slet ikke kvartalsoplysninger, mens ti selskaber fremlægger kvartalsorienteringer med summariske statusoplysninger.
Blandt de større selskaber, som ikke aflægger egentlige kvartalsregnskaber, er Carlsberg, Demant og ISS, der altså får fratrukket et halvt point på dette målepunkt.
Et målepunkt med en høj samlet score handler om, hvorvidt selskabet offentliggør fuldstændigt referat fra generalforsamlingen, altså en gengivelse også af spørgsmål fra aktionærer, også de kritiske, samt ledelsens svar. Ifølge opgørelsen er der 75 af de 100 selskaber, der offentliggør dette på hjemmesiden. Og det er betydeligt flere end sidste års 65 selskaber.
At så mange selskaber nu fremlægger fuldstændige referater fra generalforsamlingen er meget positivt. Efter vedtægterne er det normalt kun et krav, at selskabets egne aktionærer skal kunne møde op på selskabets kontor og gennemlæse referatet. Men i disse digitale tider har fornuften spillet en rolle i de fleste selskaber, som giver aktionærer og andre interesserede fuldt indblik i forhandlingerne på generalforsamlingen. Nogle få større og mellemstore selskaber fremlægger ikke fulde referater fra generalforsamlingen, blandt andet Rockwool, NKT, DFDS, Torm, Per Aarsleff og Matas.
Flere af målepunkterne i ratingmodellen har de mindre selskaber vanskeligt ved at få point på, da de forudsætter en vis analytikerdækning. 26 af de 100 selskaber offentliggør konsensusestimater fra analytikerne, der følger selskabet. Alle de store selskaber fremlægger konsensusestimater, men en del af dem viser kun estimater for helåret, og altså ikke kvartalsresultater.
Af de større selskaber fremlægges slet ingen konsensusestimater fra blandt andet Genmab, FLSmidth, ISS, SimCorp, Alm. Brand, Bavarian Nordic, SAS, Spar Nord, DFDS, B&O, Ringkjøbing Landbobank og Jeudan.
For de fleste af disse selskaber er der tilstrækkelig analytikerdækning til, at man godt kunne vise analytikernes konsensusestimater. For de mindre selskaber uden nævneværdig analytikerdækning er dette naturligvis ikke muligt. En del af de mindre selskaber hælder i stedet til såkaldt commissioned research, hvor de mod betaling får banker til at udarbejde ikke-uafhængige analyser. Se også artikel i dette tema herom.
Målepunkt 4: Gives der på hjemmesiden adgang til seneste webcast med analytikerspørgsmål og svar fra ledelsen? Her er der klar fremgang at spore i efterlevelsen. Godt halvdelen af selskaberne levede op til dette målepunkt i sidste års rating.
Næsten alle de store selskaber i Large Cap og en del Mid Cap selskaber lever op til dette oplysningskrav. Kun Royal Unibrew, Ringkjøbing Landbobank, Bavarian Nordic, Sydbank, Torm, Spar Nord Bank, TCM Group og RTX lever ikke op til dette målepunkt, selvom de fleste af dem holder investor- og analytikermøder, som andre aktionærer uden tvivl ville have glæde af at overhøre, ikke mindst Q&A med ledelsen.
Målepunkt 7: Offentliggøres fuld stemmeopgørelse på hjemmesiden? Punktet omfatter afstemningsresultater fra selskabets seneste generalforsamling Opgørelsen af stemmeafgivning på hvert enkelt dagsordenspunkt kan give investor et indtryk af, om de professionelle investorer, herunder de udenlandske investorer, vurderer, at der er hår i suppen, som ikke lige er kommet op til overfladen. 37 selskaber offentliggør fuldstændig stemmeopgørelse, dog ikke A.P. Møller-Mærsk, ALK-Abelló, Novozymes, Ambu, DS Norden, NNIT og Sydbank. Stemmeopgørelser har selskaberne ellers pligt til at offentliggøre, hvis blot én aktionær ønsker det.
Ofte stemmer de udenlandske investorer mod ledelsens anbefaling, blandt andet inspireret af de store så-kaldte proxy advisors, hvis der er problemstillinger omkring bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, for mange bestyrelsesposter eller manglende kompetencer. Der kan også være en markant andel af de afgivne stemmer, som er nej-stemmer på andre dagsordenspunkter, og det kan give en indikation om den generelle tilfredshed med bestyrelsens arbejde, herunder strategi og performance.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
