En stor andel af de formelt uafhængige forskere på de erhvervsrettede videregående uddannelser er på den ene eller anden måde smurt ind i kommercielle særinteresser. Universiteterne er blevet stadig mere afhængige af eksterne forskningsmidler. Nu står en af landets fremmeste finanseksperter frem med en skarp kritik af standen: ”Det er blevet sværere som forsker at ytre sig uafhængigt,” siger Finn Østrup, tidligere professor, som netop er fratrådt fra CBS på grund af pension.
Finn Østrup langer nu ud efter sine kolleger ved at kritisere dem for alt for ofte ikke at være uafhængige af kommercielle særinteresser, hvor det kan have konsekvenser for, hvordan de udtaler sig til medierne og i værste fald for deres forskning. ”Jeg synes, at det over en årrække er blevet sværere som forsker at ytre sig frit på universiteterne og andre forskningsinstitutioner, fordi de i langt højere grad end tidligere modtager økonomisk støtte, og fordi enkelte forskere modtager støtte fra virksomheder,” siger Finn Østrup.
”Det er min oplevelse, at ledelserne på universiteterne – eller i hvert fald på CBS – er meget ivrige for at tiltrække eksterne forskningsmidler. Ved interne møder har der ofte lydt opfordringer fra ledelsen om at rejse eksterne forskningsmidler. Det er klart, at det også indebærer et pres på medarbejderne om ikke at være kritiske over for de store virksomheder. Hvis man er kritisk, må man gå ud fra, at chancerne for eksterne forskningsmidler vil gå ned,” siger Finn Østrup, der er ved at afslutte arbejdet på en bog om den offentlige sektor, hvor også forskeres ytringsfrihed tages op til debat.
Han peger på, at der er store økonomiske interesser på spil, hvor blandt andet den danske finanssektor finansierer flere centre på CBS, ligesom de store erhvervsdrivende fonde finansierer forskning om betydningen af de danske fonde.
”Det er åbenlyst, at det internt på CBS derfor ikke er populært at forholde sig kritisk til den danske finanssektor. Min oplevelse er, at jeg har kolleger, der undgår at komme med udtalelser, som kan opfattes kritisk over for de virksomheder, der finansierer deres forskning direkte eller indirekte gennem støtte til nogle centre. Men det er selvfølgelig ikke noget, der kan dokumenteres,” siger han.
Økonomisk Ugebrev gennemførte for nylig en undersøgelse om ”Etik & moral i erhvervslivet,” hvor der også blev spurgt ind til en vurdering af den ”moralske og etiske standard” i en stribe finansielle sektorer, for revisorer og advokater, samt for forskere på uddannelsesinstitutioner og politikere. Af de 480 besvarelser vurderede 13 procent af respondenterne, at disse eksperter har en ”meget lav” eller ”lav” moral, mens andre 39 procent giver dem en neutral score. Kun ni procent mener, at de har en meget høj etisk og moralsk standard, og 38 procent af respondenterne mener, at de har en høj etik.
Vores etik- og moralundersøgelse viser, at de uafhængige forskere kun lige scorer en spids bedre på moral- og etikskalaen end pensionsselskaber og ”mindre banker”.
Finn Østrup er ikke imponereret over karaktergivningen til forskerne fra de videregående uddannelser. ”I virkeligheden er der generelt stor skepsis og mistillid blandt respondenterne overfor forskere fra uddannelsesinstitutionerne, som jo gerne skulle opfattes som helt uafhængige og fri af kommercielle interesser.”
Stærke bånd til den finansielle sektor
CBS har da også stærke bånd til den finansielle sektor gennem en meget finanssektor-domineret bestyrelse, med PensionDanmarks direktør Torben Möger Petersen som formand og Nykredit-direktør Michael Rasmussen som næstformand. I bestyrelsen sidder også professor Jesper Rangvid, der under den ophedede debat om en mulig børsnotering af Nykredit var varm fortaler, modsat flere af hans kolleger.
Problemstillingen om sammenblanding af kommercielle interesser og på-papiret uafhængig forskning har været på dagsordenen længe. I år 2000 skrev tre vismænd fra det Økonomisk Råd en kronik med overskriften ” Forsk – ning til Fals ”, at ”i disse år er et af mantraerne i dansk forskningspolitik, at der skal være et tættere samarbejde mellem det private erhvervsliv og de offentligt ansatte forskere på universiteter og sektorforskningsinstitutter. I 1970erne var parolen ”Forskning for folket, ikke for profitten”. Nu taler forskningspolitikere og erhvervslivets lobbyister om at skabe en ny ”innovationskultur på universiteterne.”
Videre hed det i kronikken: ”Vores udgangspunkt er, at hovedformålet med den offentlige forskning er at øge videns- og kompetenceniveauet overalt i samfundet. Det er derfor ønskeligt, at der er forbindelse hele vejen fra grundforskningen til forskningens brugere. Forskerne skal ikke kunne lukke sig inde i deres elfenbenstårne og forske uden kontakt med omverdenen. På den anden side vil det være i modstrid med samfundets interesser, hvis en enkelt eller nogle få virksomheder eller institutioner kan opnå en direkte indflydelse på den offentlige forskning (…) Spørgsmålet er derfor, hvordan samspillet mellem den offentlige forskning og resten af samfundet bedst tilrettelægges, så forskningen i passende grad afspejler nuværende og fremtidige samfundsmæssige behov, uden at særinteresser får en bestemmende indflydelse.”
Økonomisk Ugebrevs redaktion har over det seneste årti oplevet, at gruppen af forskere indenfor erhverv og finans, som vi antog for at være uafhængige og med høj integritet, er blevet stadig mindre. Ja, vi bliver efterhånden nødt til at ekskludere en stor gruppe velkendte forskere, fordi vi ikke synes, vi får saglige og uafhængige vurderinger. Magisterbladets journalist Thomas Bøttcher har i en artikelserie beskrevet en stribe konkrete sager, hvor forskere har været købt og betalt af kommercielle interesser uden klart at oplyse herom. Og det er måske det største konkrete problem, at der ikke har været gennemsigtighed om forskernes eventuelle særinteresser og andre kommercielle indtægter.
I en artikel i Magisterbladet fra november 2018 under overskriften ”CBS-professor tier om interessekonflikter i sin forskning” hed det, at ”store erhvervsdrivende fonde gav CBS-professor 8,4 mio. kr. til at forske i fondes samfundsmæssige værdi. Men i videnskabelige artikler har professoren i strid med reglerne undladt at fortælle om den potentielle interessekonflikt. CBS iværksætter nu undersøgelse.” Artiklen handler om, at CBS professor Steen Thomsen i en række tilfælde har undladt at oplyse om potentielle interessekonflikter i sin egen forskning. Han er også akademisk leder ved Center for Corporate Governance ved Copenhagen Business School, som har modtaget 8,4 mio. kr. fra ni erhvervsdrivende fonde, herunder Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden. Center for Corporate Governance har også stået bag forskningsprojektet ”Nordic Finance and the Good Society”, der har modtaget massiv finansiel støtte fra en række sponsorer, blandt andet Danske Bank. I 2017 var centret medarrangør af en stort anlagt konference om ansvarligt bankvæsen, hvor en af hovedtalerne var bestyrelsesformanden i Danske Bank, Ole Andersen.
I en artikel fra januar 2019 hed det under overskriften: ”Finanslobby lønner uafhængige forskere”, at ”Foreningen Danish Finance Institute overfører kontantbeløb direkte til uafhængige forskeres private lønkonto. Bag foreningen står finanssektorens lobbyorganisation, der ikke kræver nogen modydelse. Eksperter undrer sig over donationerne.” Flere eksperter kalder konstruktionen problematisk og undrer sig over de direkte donationer.
I en anden artikel med overskriften ” CBS-forskere for – tier interessekonflikter i forskning ” påvises, at der er et generelt problem med gennemsigtigheden og oplysning om særinteresser i forskningen. ”Kun i tre ud af 50 videnskabelige publikationer har forskere ved to forskningscentre på CBS fortalt, at virksomheder og lobbyorganisationer er med til at betale deres forskning,” hedder det i artiklen, der vedrører de to CBS-forskningscentre Center for Corporate Governance (CCG) og Pension Research Center (PeRCent), der er finansieret af blandt andre Finans Danmark, Danske Bank, Carnegie Asset Management og en lang række pensionsselskaber.
Oksekødrapporten
Senest har der været sagen, som er kendt som Oksekødrapporten, hvor Dagbladet Information i en artikelserie afdækkede, hvordan forskere ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet havde tilladt slagterigiganten Danish Crown og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer at påvirke indholdet i rapporten i massivt omfang. En rapport, som Landbrug & Fødevarer vel at mærke havde bestilt og skaffet finansiering til.
Efterfølgende sagde fødevareministeren: ”Det bekymrer mig, at man som forsker i Danmark skal opleve pres på hvad for konklusioner, man skal finde frem til. Det bekymrer mig også, at der er eksempler på, at det ikke er tydeligt, hvem, der har betalt og hvem, der har skrevet.”
Ifølge en mediejurist har medierne et selvstændigt ansvar for at oplyse deres læsere om, når de anvender eksperter i deres avisspalter, der har økonomiske særinteres-
ser. I en artikel skriver Magisterbladet: ”Professor: Medier skal fortælle, at forskere får penge fra finanssektor” og videre hedder det: ”Medier har pligt til at fortælle, at forskere i finansiering belønnes personligt med op til 186.000 kr. fra bankernes lobbyorganisation. Det siger to eksperter.” Den ene er Sten Schaumburg-Müller, professor i mediejura ved Syddansk Universitet, der siger: ”Aviser såvel som fagtidsskrifter er i Danmark omfattet af medieansvarsloven og har en åbenlys forpligtelse til at være kritiske overfor kilder. Det betyder, at hvis jeg som forsker indleverer et manuskript om finansiering til tidsskiftet, så har redaktøren en forpligtelse til at se kritisk på det, hvis en tredjedel af min løn er betalt af finanssektorens interesseorganisation”
Kommercielle interesse oplyses ikke klart
Problemet har i mange år været, at det ikke blev oplyst klart og tydeligt, når de enkelte forskere havde direkte eller indirekte kommercielle særinteresser i forhold til de virksomheder og brancheorganisationer, som de har udtalt sig om til offentligheden. I Forskerportalen, der er udviklet af Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) under hovedorganisationen Akademikerne, oplyses det, at ”danske forskningsinstitutioner bør have en politik for håndtering af interessekonflikter. En sådan politik kan fx indebære, at forskere skal give oplysninger om deres bibeskæftigelse og efter omstændighederne kan blive pålagt at frasige sig bibeskæftigelse, som giver anledning til (væsentlige) interessekonflikter. Herom må henvises til de enkelte universiteter m.v.”
I det internationale WILEY ONLINE LIBRARY’s retningslinjer for pligtige oplysninger til forfattere står der utvetydigt, at forfattere skal oplyse ”potentielle kilder til interessekonflikter”, og det anføres, at hvis forfatteren ikke har konflikter, skal dette også erklæres.”
CBS emeritus professor Heine Andersen siger til Magisterbladet: ”Enhver forsker ved, at man har pligt til at varedeklarere sin artikel, og man skriver jo under på ’tro og love’ (…) Thomsens forskningscenter og CBS-ledelsen roder rundt i begreberne. Deres fortolkning af ’interessekonflikt’ afviger helt fra almindeligt anerkendte standarder, som handler om deklarering af potentiel økonomisk eller personlig afhængighed, som man SKAL oplyse om. Det er grotesk, når CBS-ledelsen fastslår, at fordi man har en kontrakt med formel ’forskningsfrihed’, så er der ikke tale om en mulig interessekonflikt – og så behøver man ikke oplyse om den”.
Et foreløbigt punktum er sat, efter at CBS har strammet op på reglerne sidste efterår. Om den nye politik skriver Magisterbladet i en artikel : ”Det er ikke længere en privatsag, hvem forskere ved Copenhagen Business School arbejder for ved siden af deres beskæftigelse ved universitetet. Det ligger fast, efter at ledelsen på CBS med medarbejdernes accept har besluttet, at forskerne fremover skal offentliggøre alle bijob med en fortjeneste på mere end 5.000 kr. på deres CBS-hjemmeside. ”Vi synes, at transparens er et rigtigt godt princip for både forskernes og universitetets troværdighed, og med det her tiltag vil vi gerne sikre, at der ikke opstår hverken begrundet eller ubegrundet mistanke om, at vores forskere har interessekonflikter”, siger Søren Hvidkjær, forskningsdekan ved CBS til bladet.”
Økonomisk Ugebrev følger i en senere udgave op med en kortlægning af bijobs og anden aflønning for alle forskere fra universiteter og andre videregående uddannelser inden for erhverv og finans.
