Hvorfor fik Colding-Friis bonus på 12,6 mio.?

Gennemsigtigheden om incitamentsaflønning for danske topchefer er fortsat ekstremt ringe, og bestyrelserne bør steppe gevaldigt op omkring oplysningskvaliteten, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar, hvor han stiller spørgsmålstegn ved de 12,6 mio. kr. i bonus for resultaterne i 2017, som den afgående Pandora-chef fik.

Tidligere adm. direktør Anders Colding-Friis, som stoppede i smykkevirksomheden Pandora for nylig, fik sidste år ekstra 12,6 mio. kr. oven i den faste løn på 9,1 mio. kr. fremgår det af regnskabet for 2017 (side 69). Af de ekstra 12,6 mio. kr. var 8 mio. kr. bonus, og 4,6 mio. kr. aktieløn. Året før i 2016 fik den tidligere topchef 24,7 mio. kr. i samlet vederlag, hvoraf 3,3 mio. kr. oplyses at være en såkaldt sign-on bonus.

Bundlinjen er altså, at Anders Colding Friis over et par år har fået et samlet vederlag på den gode side af 50 mio. kr. plus aftrædelsesgodtgørelsen på et par års lønninger. Tildelingen af den variable løn til den tidligere CEO er umiddelbart bemærkelsesværdig. Colding-Friis startede i Pandora i marts 2015, og i foråret 2017 startede den store nedtur i aktiekursen, fra over kurs 900 til kurs 320 i august 2018.

På overfladen fastholdt Pandoras ledelse at indtjeningen fulgte planen, men allerede ved regnskabsaflæggelserne efter 2. og 3. kvartal 2017 var der blandt analytikerne udbredt skepsis omkring den underliggende indtjeningsudvikling. Og kritikken af ledelsen blev kvartal for kvartal øget på grund af utilstrækkelig information omkring den reelle salgsudvikling. En kritik, ledelsen har reageret på i år ved at forbedre informationskvaliteten.

I en foreløbig meddelelse om årsresultatet for 2017 den 11. januar 2018 skriver ledelsen, at ”2017 has been a challenging year for PANDORA. The 2017 results are close to the targets we set ourselves at the beginning of the year, but we are of course disappointed to not fully reach the targets.”

Blandt andet Carnegie har i flere analyser haft fokus på, at Pandoras rapporterede omsætning sidste år var markant påvirket af såkaldt channel stuffing og et hæsblæsende investeringstempo i åbning af nye butikker, som efterfølgende har vist sig at være ulønsomt.

I en analyse efter Q2 skriver Carnegie, at ”if the company genuinely wants to provide better information about its LFL momentum, it needs to take the full step and provide historical information that tells us about potential differences in the basis of comparison. Providing this information could also shed light on the magnitude of channel stuffing in the second half of 2017, as we assume the LFL data would show significant discrepancy between LFL sell-out growth and reported revenue growth.”

LFL data giver mulighed for sammenligning over tid, da kun egne butikker ejet mindst 12 måneder medtages i denne opgørelse.

Pandoras ledelse har efterfølgende selv erkendt, at både Q2 og Q3 regnskabet i 2018 bliver negativt påvirket af såkaldt rebalancering, fordi der er sendt for mange produkter ud til eksterne distributører, og det har pumpet salget i tidligere regnskaber.

Den betydelige bonus til Colding-Friis har også undret ATP’s Claus Wiinblad, der på selskabets generalforsamling netop stillede spørgsmål til formanden om, hvordan de svage regnskabsresultater i 2017 kunne give anledning til den tildelte bonus.

Konkret lød spørgsmålet: “Given the poor results for 2017, it is difficult from the outside to see that these KPI’s have been set in a way, which is in alignment with the interest of the shareholders, since the very high realization of max limit in the program given the results seems very generous indeed.”

Økonomisk Ugebrev har søgt formandens svar i det fuldstændige referat fra generalforsamlingen. Men det oplyser kun, at der var indlæg fra ATP, men intet om emnet, den indirekte kritik eller formandens svar.

I Pandoras overordnede retningslinjer om incitamentsaflønning oplyses summarisk, at ”tildeling af aktieoptioner sker på grundlag af opnåede EBITDA- og koncernindtjeningsmål” og om bonus oplyses blot, at ”en kontantbonusordning fastsætter den maksimale årlige bonus, der kan gives til direktionen, forudsat at der sker opfyldelse af kriterier, der er baseret på selskabets økonomiske omstændigheder og generelle udvikling.”

Med andre ord har aktionærerne ikke den mindste mulighed for at vurdere, hverken tildelingskriterier eller opstillede målsætninger. Og dermed kan der meget vel opstå situationer, hvor der er manglende sammenhæng mellem topchefens præstationer og den tildelte bonus og aktieoptioner.