Impact investeringer får advarselslamperne til at blinke

Den eksplosive interesse for impact-investeringer risikerer at overskygge den forretningsmæssige tilgang til ansvarlige investeringer. Et for ensidigt fokus på projekter, virksomheder og fonde med positiv indvirkning på et eller flere af FN’s 17 Verdensmål risikerer at komme i direkte konflikt med de nyeste anbefalingerne fra OECD, FN og det danske Erhvervsministerium, konkluderer direktør i Engagement International, Erik Alhøj.

Impact investeringer er et forholdsvist nyt begreb. Det blev for alvor kendt i investeringsverdenen, da verdens største kapitalforvalter Blackrock for tre år siden forsøgte at markedsføre det som den generelle betegnelse for alle former for inddragelse af miljø, sociale forhold og gode ledelsesprincipper (ESG) i investeringerne. Det virkede ikke specielt hensigtsmæssigt, efter at PRI endelig havde skabt nogenlunde konsensus om, at den rigtige betegnelse er ansvarlige investeringer.

Så var der mere idé i de oprindelige intentioner om, at impact-begrebet skulle være et supplement til de kendte ratings af ESG risici, management level og incidents. Når alt kommer til alt, handler bæredygtighed og ansvarlige investeringer jo grundlæggende om at reducere den negative miljømæssige og sociale impact – og stimulere den positive. De mange praktiske og akademiske forsøg på at måle og styre konkret ESG impact, og ikke kun abstrakte politikker og processer, må derfor hilses velkommen. Det gælder ikke mindst, når impact kædes sammen med FN’s 17 Verdensmål fra 2015, som kan opfattes som en form for international konsensus for, hvad der helt konkret menes med miljømæssig og social værdi. At de mange nye tiltag også ofte fremstår som positive muligheder, som supplement til negative risici og incidents, er også et stort og afgørende skridt fremad.

Advarselslamperne blinker
Så langt så godt. Advarselslamperne begynder at blinke, når institutionelle investorer og deres interessenter bliver så begejstrede for de nye investeringsmuligheder i sociale virksomheder og bekæmpelse af fattigdom og sult m.v., at de gør det til krumtappen i deres set-up for ansvarlige investeringer.

For det første kan investeringer i nok så gode projekter med positiv social og miljømæssig impact ikke opveje en eventuel negativ impact fra børnearbejde, korruption eller klimaskadelig tjæresand i andre investeringer. Derfor er det afgørende, at alle institutionelle investorer, som forvalter andres penge, som udgangspunkt følger OECD’s, FN’s og det danske Erhvervsministeriums mere generelle anbefalinger til implementering af ansvarlige investeringer.

Kort sagt handler de om 1) at formulere en ESG politik som gælder for alle investeringer, 2) at udføre en løbende due diligence screening af hvilke investeringer, der ikke lever op til denne politik og skaber betydelig negativ impact, 3) at påvirke virksomhederne til at rette op på forholdene gennem aktivt ejerskab og endelig 4) at rapportere åbent om initiativerne og resultaterne til interessenterne og den brede offentlighed.

I denne generelle tilgang med vægt på risici, materiality, integration og engagement, kan impact-begrebet spille en vigtig rolle som positiv og negativ målestok. Men særligt fokuserede impact investeringer bør ikke erstatte den generelle tilgang, men derimod være et positivt supplement. En anden potentiel udfordring omkring mange impact-investeringer er, at uanset hvor sympatisk og nødvendigt det er at investere f.eks. i mindre innovative vind og solprojekter, giver det som oftest langt større positiv klimaeffekt at påvirke verdens største olie-, gas- og elkraft selskaber til at ændre adfærd og strategi, så de bliver fremtidens energiselskaber med hovedvægt på vedvarende energi.

Endelig kan det få en tredje advarselslampe til at blinke, at mange impact projekter især fokuserer på de positive miljømæssige og sociale værdier, og mindre på den finansielle værdiskabelse. Det kan være ansvarligt at give afkald på det maksimale finansielle afkast i enkelte afgrænsede projekter, som til gengæld skaber en stor miljømæssig og social værdi. Men erfaringen viser, at en forudsætning for langsigtet bæredygtighed som oftest er, at projekterne ikke er afhængige af velvilje og gaver, men også løber rundt økonomisk.

Erik Alhøj er direktør for Engagement International, som rådgiver institutionelle investorer om aktivt ejerskab og ansvarlige investeringer i samarbejde med MSCI ESG Research.