Inkompetent formand skal finde kompetent CEO

Undersøgelsesleder Ole Spiermann konkluderede, at det var inkompetence i alle led – også i ledelsen – der er forklaringen på svigtene i Danske Bank. Ekspert i etik i den finansielle sektor vurderer i dette interview, at symbolikken i, at den siddende ”inkompetente formand” nu skal finde en ny kompetent CEO, illustrerer sektorens store problem med at bryde den sociale ledelsesarv, hvor en svag etisk organisationskultur ofte tavst accepteres.

Undersøgelsesleder Ole Spiermann fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle konkludede på det velbesøgte pressemøde i Danske Bank, at inkompetence skal ses som hovedforklaringen på den omfattende hvidvask, der er foregået siden 2007. Det er altså en inkompetent bestyrelsesformand, der nu skal finde en ny mere kompetent topchef til at reetablere bankens position som samfundsansvarlig bank. Symbolikken illustrerer problemet om en svag etisk organisationskultur, der har meget svært ved at slippe af med sin egen skygge.

”Jeg har forståelse for, at det kan være en operationel udfordring, hvis både CEO og formand går på samme tid. Omvendt symboliserer det et meget grundlæggende problem, som handler om at den finansielle sektor ofte fokuserer på etik gennem compliance og processer frem for på lederskab og kulturelle størrelser”, siger docent i praktisk filosofi fra Gøteborg Universitet, Joakim Sandberg, der har speciale i etik i den finansielle sektor.

Problemstillingen italesættes tillige af Danske Banks egen undersøgelse, hvor Ole Spiermann konkluderer, at der i 2014 stadigvæk herskede en kultur med utilstrækkelige handlinger. ”For det første blev de påstande, som whistlebloweren var fremkommet med, ikke ordentligt undersøgt. Mere generelt var fokus hovedsagelig på procedurer i modsætning til imødegåelse af reelle og konkrete risici relateret til den stadig aktive non-resident portefølje,” hedder det i rapporten.

”Jeg synes det ser ud til, at Danske Bank oprigtigt gør hvad de kan for at forberede sig på, at myndighederne træder ind i sagen. Men jeg er mere kritisk overfor det etiske eget-ansvar, som ledelsen forsøger at formulere. Ansvaret placeres konkret lokalt hos individuelle personer, og hænges op på, at processerne tilsyneladende var i orden, men man skulle have engageret sig mere. Men processer virker kun, hvis det rigtige mind-set vurderer dem”, siger Joakim Sandberg.

Joakim Sandberg mener også, at det er kontradiktatorisk, når Danske Bank-ledelsen argumenterer for, at det ikke var et grundlæggende kulturelt problem, men at individuelle brister lokalt i systemet var den primære årsag – og derfor styrker man nu kulturen.

”Det er er modstridende at konkludere, at der ikke generelt er et kulturproblem, men kun enkelte brodne kar i organisationen, og så samtidig præsentere en række compliance initiativer, der skal styrke kulturen. Så siger man vel indirekte også, at det er et kulturelt problem. Og det er ledelsens ansvar at tegne kulturen”, siger Joakim Sandberg.

Joakim Sandberg hæfter sig også ved, at det blev opgivet at integrere den estiske filial i koncernens samlede it-platform. Beslutningen blev godt nok taget før både Ole Andersens og Thomas Borgens tid, men det besværliggjorde jo netop, at topledelsen havde samme indsigt i den etniske filial som i den øvrige del af forretningen.

”Det lyder underligt, at ledelsen ikke skulle have kompetencer til at arbejde med en høj risikoportefølje, som man jo vidste eksisterede. Så inkompetencen må vedrøre det forhold at undlade at handle. Banken vælger ikke at integrere filialen i it-systemet, og stoler så alligevel blindt på compliancesystemet og handler ikke på advarsler. Jeg siger ikke, at der aktivt er taget urene ledelsesbeslutninger, men i en kultur, hvor bonusordninger udbetales udelukkende på, hvor mange penge man kan tjene, kan en tavs accept af ikke at vide noget meget let opstå,” siger Joakim Sandberg.

Et andet problem, som Joakim Sandberg peger på, er at mange ansatte i den finansielle sektor grundlæggende kan have svært ved at se det samfundsansvarlige formål med at arbejde i den finansielle sektor.

”Det er svært for myndighederne at pålægge ret mange flere krav til den finansielle sektor, og det betyder, at bankerne selv må finde deres samfundsansvarlige rolle og etiske dømmekraft. Man lærer af kriser, men bankerne ser ud til at have svært ved at bryde den sociale og kulturelle organisationsarv. Og det illustreres af, at Ole Andersen er manden, der skal stå i spidsen for at finde den næste CEO.”