Interview: ”Fossile energiselskaber er værdiløse om 20 år”

Tidligere Managing Director for Goldman Sachs i England og nu bæredygtig iværksætter, August Lund, kritiserer både de liberale politiske partier og den finansielle sektor for ikke at handle ud fra grundsætninger i den liberale økonomiske teori, når det kommer til investeringer i den grønne omstilling i samfundet og erhvervslivet. Investeringer i fossile selskaber vil om 20 år være nul kroner værd. Der skal indføres betaling for eksternaliteter for at undgår et skævvredet marked, der begrænser udviklingen af den grønne omstilling, siger han i interview med Økonomisk Ugebrev.

August Lund er tidligere Managing Director for Goldman Sachs i England og i dag bl.a. medejer og direktør for Cofoco – Copenhagen Food Collective samt det nystiftede Danish Renewable, der vil producere grøn energi i og uden for Danmark. Han mener, at det eneste troværdige argument, institutionelle investorer har for at fastholde investeringer i fossile selskaber er, at de ikke tror på Parisaftalens mål om at reducere de globale temperaturstigninger gennem massiv reduktion af drivhusgasser.

”Hvis man følger Mercer Instituts beregninger, Jeremy Granthams fremskrivninger, som I selv har skrevet om, og mange andre økonomers beregninger, så skaber man omtrent det samme afkast på grøn energi som på fossile energikilder. Der er altså ikke noget økonomisk argument for at fastholde investeringer i olie, kul og gas. Så er der kun det moralske ansvar tilbage. Og det betyder vel, at har man fossile investeringer i sin portefølje, er det det samme som at sige, at man ikke tror på Parisaftalen,” siger August Lund.

Kun marginalt tab ved eksklusion af fossilenergi
Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har den amerikanske investor Jeremy Grantham vist, at S&P 500 indekset siden 1989 kun ville have tabt 50 basispoint – altså 0,5 procent – hvis fossile energiselskaber var blevet ekskluderet. ”Jeg er enig med Grantham og jeg ved fra mine egne investeringer via det nystartede selskab Danish Renewable, at jeg kan generere omkring ti procent i afkast fra grøn energi. Andre afkastscenarier viser, at ved globale temperaturstigninger mellem 2 og 4 grader, så vil afkastet fra kul gå ned med 7 procent pr. år, og olie og gas ned med 4,5 procent, mens afkast fra vedvarende energi årligt vil stige med 6,2 procent.”

Han peger også på, at afkastscenarierne fra Mercer viser, at kulinvesteringer i 2041 har tabt al værdi, og at olie og gasinvesteringer i 2050 vil have tabt 95 procent af værdien. ”Pensionskasser har to muligheder. De kan trække sig ud af fossile investeringer eller være en aktiv investor. Min holdning er, at ikke ret mange af dem reelt er aktive investorer. De gemmer sig bag det argument. De skal stille nogle meget konkrete krav til de fossile selskaber. Hvis ATP skal have investeringer i olieindustrien, så må de efter min mening også kunne fremvise deres meget konkrete krav. Ellers er det det samme som at sige, at man ikke tror på Parisaftalen. Og argumenterer man for, at man kan stemme med på andres klimakrav, så bliver det allerede noget vagt,” siger August Lund.

Man skal betale for det man ødelægger

I klimadebatten har kravet om betaling for eksternaliteter været diskuteret længe, altså at miljøsynderne betaler for alle de miljøomkostninger, de påfører samfundet. Mange steder i verden – herunder i Danmark – diskuteres det i både politiske og finansielle kredse, eksempelvis om der skal indføres en CO2 skat.

”Der er ganske enkelt penge i grøn omstilling og i en sund liberal økonomi, hvis det bliver et krav at betale for eksternaliteter. Det sker ikke i dag, hvor grøn energi er højere afgiftsbelagt end for eksempel flybrændstof. Man skal betale for det, man ødelægger for andre mennesker. Derfor kan jeg heller ikke forstå højrefløjen i dansk politik, fordi enhver profileret liberal økonom i verden vil anbefale betaling for eksternaliteter. Hvis du ikke betaler for eksternaliteter ender du i en økonomi med inefficient ligevægt, det er en grundsætning i liberal økonomisk teori,” siger August Lund.

Den økonomiske teori om inefficient ligevægt dikterer, at efterspørgsel og udbud ikke finder sin naturlige balance, selv om de reelle priser burde sikre det. August Lund henviser til, at én liter flybrændstof i dag kun koster omkring to kroner. Med vindenergi koster det ikke mere end 30 – 35 øre at producere én kilowatttime, men salgsprisen er alligevel godt to kroner, fordi den er afgiftsbelagt.