Iran-krig rammer via energi, fragt og renter og sender en regning til danske virksomheder

For europæisk erhvervsliv er Iran-krigen ikke et spørgsmål om direkte eksport til Iran. Krisen rammer i stedet gennem tre kanaler, der er langt vigtigere: energi, logistik og finansielle vilkår. Det er også derfor, danske virksomheder allerede nu bør betragte konflikten som en reel indtjenings- og margintrussel, selv hvis de ikke har én eneste kunde i regionen, hedder det i en aktuel analyse fra det globale finanshus ABNamro.

Den mest direkte effekt kommer fra energimarkedet. Efter de militære angreb i slutningen af februar steg Brent-olien kortvarigt kraftigt, og europæiske gaspriser rykkede samtidig op.

EU-Kommissionen har de seneste dage holdt ekstraordinære møder om energisikkerhed og priser, selv om vurderingen foreløbig er, at der ikke er akut mangel på olie eller gas i Europa. Pointen er, at europæisk erhvervsliv igen bliver mindet om sin sårbarhed: selv uden fysisk mangel kan højere og mere volatile energipriser hurtigt løfte omkostningerne for transport, industri, fødevarer og store dele af servicesektoren.

Det er især Europa – og ikke USA – der står svagest i et sådant chok. Den europæiske økonomi er nettoimportør af energi, og virksomhederne kan se tilbage på en energikrise i 2022-23, der allerede har gjort både husholdninger og virksomheder mere forsigtige. ABN AMRO skriver, at konflikten sandsynligvis vil løfte inflationen mere, end den vil knække væksten her og nu – men også, at Europa er mere udsat end USA, hvis konflikten trækker ud.

Finanshuset skitserer et midterscenarie, hvor olieprisen i andet kvartal i gennemsnit ligger omkring 110 dollar pr. tønde, mens europæisk gas holder sig markant højere i længere tid. Det er et niveau, som ikke nødvendigvis udløser recession, men er højt nok til at presse virksomhedernes marginer og udsætte ellers planlagte investeringer.

Den anden kanal er fragten. Når Hormuzstrædet og forbindelserne omkring Rødehavet bliver usikre, stiger forsikringspræmier, transittider og bunkeromkostninger næsten øjeblikkeligt. Maersk har allerede varslet ekstraordinære fragttillæg på transporter til og fra en række havne i Golfen som følge af uroen i Hormuz.

For europæiske virksomheder betyder det højere priser på inputvarer, længere leveringstider og større behov for lagerbinding. Selv virksomheder uden direkte Mellemøst-eksponering kan blive ramt, hvis asiatiske underleverancer forsinkes, eller hvis globale ruter må omlægges.

Her ligger også den vigtigste danske vinkel. Danmark er en lille åben økonomi med stor følsomhed over for global handel. Når søtransport bliver dyrere og mere ustabil, rammer det ikke kun rederierne, men hele kæden omkring dem: eksportvirksomheder, grossister, industriproducenter og detailled.

For Maersk er krigen både en driftsmæssig og kommerciel udfordring; højere fragtrater kan på kort sigt løfte omsætningen på enkelte ruter, men usikkerhed, afbrudte sejladser og omdirigeringer øger også omkostninger og operationel risiko. Samtidig vil danske virksomheder, der køber global transport, møde højere logistikregninger og større behov for risikostyring.

Den tredje kanal er renter og inflation. Euroområdets inflation lå i februar på 1,7 pct. under pres fra svag efterspørgsel og lavere energibidrag.

Men et nyt energichok kan hurtigt vende billedet. Reuters rapporterede i begyndelsen af marts, at euroinflationen allerede steg mere end ventet, før den fulde olieeffekt fra konflikten overhovedet havde slået igennem. Hvis energipriserne bider sig fast, kan ECB blive tvunget til at holde renterne højere i længere tid. Det vil især presse de mest kapitaltunge og konjunkturfølsomme virksomheder i Europa – og dermed også i Danmark.

For danske virksomheder er konklusionen derfor ikke, at Iran-krigen nødvendigvis udløser en ny 2022-krise. Europas energisystem er bedre diversificeret i dag, og EU vurderer ikke, at der aktuelt er en akut forsyningskrise. Men konflikten er alvorlig nok til at fungere som en ny omkostningsbølge gennem økonomien.

Effekterne vil først kunne aflæses i energi- og fragtpriser, dernæst i inflation og renter – og til sidst i virksomhedernes marginer. For danske virksomheder er det vigtigste budskab: Iran-krigen er ikke primært et geopolitisk sideplot for dansk erhvervsliv, men en ny test af, hvor robust Europa reelt er blevet efter den forrige energikrise.

Morten W. Langer