ISS’ amerikanske dilemma: Opkøb eller lukning

Branden i Hong Kong satte spotlight på ISS-aktien, som ovenpå en flot optur i år fik et reality check. Men det blev hurtig glemt, da ISS ret klart kunne afvise sit ansvar i sagen, selvom man er facility manager på ejendommen. En anden stor sag i form af voldgiften mod Deutsche Telekom er ganske tæt på sin afslutning og kan blive næste test af aktiens momentum. Væksten i forretningen ser pæn ud for 2026 på bagkant af en række vundne kontrakter. Men det egentlige spørgsmål for ISS næste år er, hvad der skal ske med den amerikanske forretning, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

ISS har en kapitalmarkedsdag under planlægning. Og selvom der ikke er meldt nogen konkret dato ud endnu, er et godt gæt nok i løbet af 1. halvår, når afgørelsen fra Tyskland er modtaget og fordøjet. Først da kan ISS og investorerne for alvor kigge fremad.

Ledelsen har meget interessant indikeret, at USA vil være et stort tema på dagen. Det interessante ligger i, at Americas-divisionen år-til-dato nu ligger med en omsætningsandel omkring 9 pct. efter en organisk vækst på minus 8 pct. og en negativ effekt på 4 pct. fra valuta.

Den organiske tilbagegang i år kan primært henføres til ”deliberate contract exits”, altså at ISS helt forsætligt har droppet en række kontrakter, fordi indtjeningen ikke har været god nok. Med faldet i hele Americas er det næppe helt forkert, at US & Canada aktuelt kun udgør omkring 5-6 pct. af omsætningen.

Det leder frem til det helt naturlige spørgsmål, om det er værd at bruge mange kræfter på så lille en forretning i det store billede, selvom der ligger nogle fordele i at kunne servicere de helt store globale kunder i USA.

I 1. halvårsrapporten, som er det sidste officielle tal for driftsmarginen, viste Americas en margin på 2,8 pct. mod 4,2 pct. for hele koncernen. Ifølge ISS var den lave margin en refleksion af kommercielle investeringer i personale (people) og infrastruktur.

Der er altså med andre ord noget under opsejling, men det grundlæggende er naturligvis, hvordan forretningen bliver større, så den batter noget i det samlede regnskab. Selv i tilfældet med en uhørt organisk høj vækst på f.eks. 10 pct. vil det tage mange år, førend Americas vil vægte substantielt i det samlede billede. Og det vil givetvis være svært at fastholde marginen, hvis man på den måde skal vinde markedsandele og vokse mere end markedet.

Det oplagte svar herpå er et større opkøb. Men det kræver en acceptabel prissætning med en klar og hurtig vej til at høste synergier, der kan sikre mod en udvanding af koncernens indtjeningsmargin. Omvendt vil et stort opkøb kunne pille ved selskabets gen-/nyvundne tillid hos investorerne og den pæne aktiekurs.

ISS har nu i flere år været ganske disciplineret i sin opkøbsstrategi, og det er noget investorerne har kunnet lide, fordi det har givet plads til et større kapitalflow til aktionærerne. I særdeleshed via det store igangværende aktietilbagekøb på 3 mia. kr., hvor der resterer 750 mio. kr.

En mulighed er at betale med aktier fremfor gældsfinansiering, nu hvor aktien begynder at nærme sig et kursniveau, hvor den mulighed måske kan regnes hjem. I det scenarie vil ISS principielt kunne fortsætte sin dedikation til aktietilbagekøb og udbytte.

ISS’ genvundne aktiekurs har åbnet nye muligheder, men der skal trædes varsomt og sikkert for ikke at sætte det hele over styr igen. Historisk (90’erne) har ISS oplevet store problemer i USA, og man behøver ikke gøre mere ved den amerikanske forretning, da en omsætning omkring på 6-7 mia. kr. er pænt.

I det store koncernbillede er det bare ikke særlig meget, og hvorfor bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på en forretning, hvis ikke man har større planer med den? Det er nok i det lys vi skal se den kommende kapitalmarkedsdag og de forhåbentlig lidt klarere indikationer på, hvad man egentlig vil i USA.

ISS har på det seneste købt op i Belgien og Spanien med omsætning på lidt over ½ mia. kr. samlet, og særligt det spanske opkøb fremhæves med købspris, der modsvarer en EBITA-multiple under 5 efter synergier. Det er noget under den multipel ISS handles til lige nu, og opkøb af den karakter er derfor værdiskabende, hvis budgetter og forretningsplaner holder.

På kontraktniveau har ISS i år vundet ni nye kontrakter og forlænget eller udvidet ni andre, mens tre kontrakter er løbet ud eller reduceret i omfang. Samlet giver det først medvind fra næste år, da det nye kontrakter først starter op omkring nytår.

Steen Albrechtsen