Ville ISS formå at vælte de stigende lønninger over på de priser, kunderne betaler? Netop dette spørgsmål handlede meget af investorpræsentationen om. Og meget tyder på, at ledelsen har succes med at neutralisere de stigende lønomkostninger, hvoraf en stor andel er kendte på grund af faste overenskomster. To procent af lønstigningerne modvirkes med prisstigninger. For de resterende en-to procent er recepten: Flere effektiviseringer. Fagredaktør Morten A. Sørensen gennemgår regnskabet.
ISS kunne i den forgangne uge markant opjustere sine forventninger til den organiske vækst i 2022: Den skal nu være mindst end fire procent mod tidligere mindst to procent. Umiddelbart en imponerende opjustering fra virksomheden, der stadig er ved at gennemføre CEO Jacob Aarup-Andersens turnaround-plan.
Men ISS leverer endnu et eksempel på, at omsætningstal og -forventninger i år i højere grad end i mange år nu skal læses med inflationsudviklingen i baghovedet. Men ledelsen har tilsyneladende meget stor fokus på netop denne problemstilling, som også har betydet, at udenlandske shortfonde har taget store shortpositioner i ISS-aktien. Men det ser ud til, at de bliver skuffede.
Løninflationen vil ikke påvirke turnaround-planen og profitabiliteten i ISS, understreger CFO Kasper Fangel overfor Økonomisk Ugebrev. Forventningen er fortsat, at overskudsgraden (EBIT-marginen) vil være 2,5 procent i første halvår og 4,5 procent i andet halvår, så gennemsnittet for året bliver 3,5 procent, og overskudsgraden ved udgangen af året ligger på niveauet mindst fire procent.
Priser op, omkostninger ned
For det første vil størstedelen af ISS’ omkostninger ikke følge den generelle inflationsudvikling: ”Omkring 80 procent af vores omkostninger er lønninger til ansatte, hvilket i størstedelen af tilfældene er under fagforeninger, så stigningen er kendt flere måneder, før den effektueres og ikke så markant som det generelle inflationsindeks. Vi ser en vægtet global inflationseffekt på vores omkostninger på tre-fire procent i 2022”, siger Kasper Fangel.
For det andet vil ISS være i stand til at modvirke inflationseffekten med prisforhøjelser og effektiviseringer: ”Ud af vores forventning om at levere en højere end fire procents organisk vækst i 2022 forventer vi, at cirka to procentpoint kommer fra prisstigninger, når vi videresender omkostningsstigningen til kunderne gennem klausuler i kontrakterne. De to procent er et nettotal af inflationseffekten (tre-fire procent) fratrukket omkostningsreduktioner aftalt med kunderne. Denne mekanisme gør, at kunderne får lettet deres omkostningsbyrde, og at profitabiliteten ikke påvirkes negativt for ISS”, siger CFO’en.
Han understreger, at ”processen, hvor vi sender omkostningsstigningen videre kombineret med effektiviseringer for kunden er helt normal forretning for os og noget, der sker årligt, om end inflationsniveauet naturligvis er højere i år end de seneste år.”
En ekstra omgang omkostningsreduktioner er altså nu en forudsætning for, at ISS kan opfylde sin turnaround-plan. Selv hvis målet om en overskudgrad på fire procent nåes, er indtjeningsevnen i den store servicekoncern stadig et stykke fra de cirka fem procent, der sås så sent som i 2018. ISS er, som Jacob Aarup-Andersen udtrykte det efter fremlæggelsen af tallene for første kvartal, ”stadig i turnaround-mood.”
Der er positive signaler: Turnaround-planen for de britiske aktiviteter har under landechef Liz Benison nået sit mål om lav encifret overskudsgrad ni måneder før tiden. Det er vigtigt, for Storbritannien er med 15 procent af koncernens omsætning dens vigtigste enkeltmarked.
Generelt er medarbejdere verden over på vej tilbage til de arbejdspladser, som ISS servicerer, men i for eksempel USA er der stadig et stort potentiale i at bringe food service op på niveauet fra før corona-krisen. Jacob Aarup-Andersen understregede, at ISS venter ”gode kommercielle vinde” i år, og de vil få større effekt i 2023. Frasalget af aktiviteter er næsten gennemført og har givet de forventede to mia. kr. i kassen.
Desuden er ISS ved at være tilbage som en pengemaskine, der kan præstere en god fri pengestrøm: Den ventes ganske vist at falde til 1,3 mia. kr. i år fra 1,7 mia. kr. sidste år, men en udbetaling i forbindelse med nedlukningen af en kontrakt trækker i år ekstra ned, så underliggende skulle den fri pengestrøm være 1,8 mia. kr. Men også her er der endnu et stykke vej op til de 2,4 mia. kr. i 2018 og de 2,7 mia. kr. i 2017.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
