Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Jagt på venezuelansk skyggeflåde styrker Torms fragtrater

Steen Albrechtsen

torsdag 29. januar 2026 kl. 9:50

Jacob Meldgaard, adm. direktør i rederiet Torm.
Jacob Meldgaard, adm. direktør i rederiet Torm.

Det er sjældent kedeligt at være shippinginvestor, og sådan har det også været i starten på det nye år. Øget geopolitisk usikkerhed er næsten altid godt for raterne, og særligt når balancen mellem udbud og efterspørgsel i markedet er hårfin. Udviklingen i Venezuela har skubbet på denne udvikling. Oprøret i Iran fik også oliepriserne til at stige kortvarigt. De næste par kvartaler ser gode ud fra tankskibene, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Oven i de mange ubekendte om Det Røde Hav, som Mærsk nu er begyndt at besejle, og Rusland-Ukraine konfliktens konsekvenser for russisk oliesalg, har det nye år budt på nye geopolitiske begivenheder, der indtil videre understøtter et fortsat stærkt skibsrateniveau.

Det gælder for både råolietankere og de lidt mindre tankskibe til raffinerede produkter, som er hovedforretningen hos Torms (og Hafnias) og delvist D/S Norden. Både på kort sigt, men også i form af forwardraterne senere på året.

Det store chok har været den amerikanske jagt på sanktionerede skibe, der sejler eller har sejlet med olie fra Venezuela. Jagten er foregået i internationalt farvand og i nogle tilfælde langt fra de amerikanske kyster. Det har lagt et betydeligt pres på den såkaldte skyggeflåde. I skrivende stund har USA’s kystvagt bordet og taget kontrol over fem tankskibe.

På nuværende tidspunkt er det alt for tidligt at spå om de langsigtede konsekvenser af udviklingen i Venezuela, når der er så mange variable på bordet. Hvornår vil man kunne øge produktionen, måske med amerikansk hjælp? Hvilke raffinaderier skal tage sig af den tunge olie? Og hvor ender olien i sidste ende henne? Og hvad betyder det for dynamikken på hele oliemarkedets værdikæde fra boreplatform over raffinaderi til slutbrugere? Det er blot nogle af de ubekendte og spørgsmål til den aktuelle situation.

De seneste kursstigninger til tankersektoren er til gengæld ikke til at tage fejl af. De understreger, at balancen i tankskibsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel som helhed er tæt på hårfin, uden plads til alt for store eksterne og uventede ”chok”.

Via omveje og alverdens krumspring sejler skyggeflåden med sanktioneret olie med slutdestination i Kina eller Indien. Nye mulige amerikanske sanktioner mod Rusland, og urolighederne i Iran gør ikke usikkerheden mindre, ligesom jagten på de sanktionerede skibe kan tænkes at udvide sig til skibe med f.eks. russisk og iransk olie.

Skyggeflåden globalt er stor, men der er selvsagt ikke mange data på den. Shippingmediet Lloyds List har f.eks. lokaliseret omkring 50 tankskibe, der alene er indblandet i venezuelansk oliehandel, og som er fanget lidt på mellemhånd mellem Kinas køb af olie og USA’s skibsjagt.

Jo større del af skyggeflåden, der bliver fjernet eller gjort ukampdygtig, jo mere fragtefterspørgsel skaber det på den tilbageværende ”godkendte” flåde. Det understreger interessen for at sikre sig ikke-sanktionerede tankskibe. Højere skibspriser aflejrer sig i løft af rederiernes indre værdi, og selvom der måske ikke på helt kort sigt er en 1:1 sammenhæng mellem råolietankere og produkttankere (som Torm), er udviklingen og dynamikken ikke til at tage fejl af.

Situationen er med andre ord kompleks, og man skal som investor stille spørgsmålet om den geopolitiske situation bliver løst hurtigt, eller om usikkerhederne fortsætter i en rum tid endnu. Svaret herfra er, at der er plads til flere kursstigninger i tankrederierne, når ugens stigning er fordøjet.

Der er til tider høj søgang i rederiaktierne, og aktierne er derfor ikke for risikoaverse investorer. Alene sidste uges stigning til Torm, Hafnia og D/S Norden på 10-15-20 pct. siger meget. Torms indre værdi per aktie er senest opgjort til næsten 160 kr. (24,5 USD) ultimo 3. kvartal og ligger i dag nok alt andet lige højere, når man inkluderer indtjeningen (efter udbytte) i 4. kvartal og formentlig øgede skibsværdier.

Med Hafnia som ny aktionær er det åbenlyst, at første skridt på vejen mod en fusion i en eller anden retning er taget. Vi kommer helt sikkert til at høre mere fra den front fremover. Rationelt set har det på sin måde været tosset, at to så store og i grove træk ganske ens rederier ligger næsten side om side i Tuborg Havn og er noteret to forskellige steder. Hafnia Tankers i Oslo og Torm i København, foruden sidenoteringerne i USA. Jo større flåde, jo flere ”netværksfordele” kan der i princippet opnås.

Steen Albrechtsen

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank