Jagt på venezuelansk skyggeflåde styrker Torms fragtrater

Det er sjældent kedeligt at være shippinginvestor, og sådan har det også været i starten på det nye år. Øget geopolitisk usikkerhed er næsten altid godt for raterne, og særligt når balancen mellem udbud og efterspørgsel i markedet er hårfin. Udviklingen i Venezuela har skubbet på denne udvikling. Oprøret i Iran fik også oliepriserne til at stige kortvarigt. De næste par kvartaler ser gode ud fra tankskibene, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Oven i de mange ubekendte om Det Røde Hav, som Mærsk nu er begyndt at besejle, og Rusland-Ukraine konfliktens konsekvenser for russisk oliesalg, har det nye år budt på nye geopolitiske begivenheder, der indtil videre understøtter et fortsat stærkt skibsrateniveau.

Det gælder for både råolietankere og de lidt mindre tankskibe til raffinerede produkter, som er hovedforretningen hos Torms (og Hafnias) og delvist D/S Norden. Både på kort sigt, men også i form af forwardraterne senere på året.

Det store chok har været den amerikanske jagt på sanktionerede skibe, der sejler eller har sejlet med olie fra Venezuela. Jagten er foregået i internationalt farvand og i nogle tilfælde langt fra de amerikanske kyster. Det har lagt et betydeligt pres på den såkaldte skyggeflåde. I skrivende stund har USA’s kystvagt bordet og taget kontrol over fem tankskibe.

På nuværende tidspunkt er det alt for tidligt at spå om de langsigtede konsekvenser af udviklingen i Venezuela, når der er så mange variable på bordet. Hvornår vil man kunne øge produktionen, måske med amerikansk hjælp? Hvilke raffinaderier skal tage sig af den tunge olie? Og hvor ender olien i sidste ende henne? Og hvad betyder det for dynamikken på hele oliemarkedets værdikæde fra boreplatform over raffinaderi til slutbrugere? Det er blot nogle af de ubekendte og spørgsmål til den aktuelle situation.

De seneste kursstigninger til tankersektoren er til gengæld ikke til at tage fejl af. De understreger, at balancen i tankskibsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel som helhed er tæt på hårfin, uden plads til alt for store eksterne og uventede ”chok”.

Via omveje og alverdens krumspring sejler skyggeflåden med sanktioneret olie med slutdestination i Kina eller Indien. Nye mulige amerikanske sanktioner mod Rusland, og urolighederne i Iran gør ikke usikkerheden mindre, ligesom jagten på de sanktionerede skibe kan tænkes at udvide sig til skibe med f.eks. russisk og iransk olie.

Skyggeflåden globalt er stor, men der er selvsagt ikke mange data på den. Shippingmediet Lloyds List har f.eks. lokaliseret omkring 50 tankskibe, der alene er indblandet i venezuelansk oliehandel, og som er fanget lidt på mellemhånd mellem Kinas køb af olie og USA’s skibsjagt.

Jo større del af skyggeflåden, der bliver fjernet eller gjort ukampdygtig, jo mere fragtefterspørgsel skaber det på den tilbageværende ”godkendte” flåde. Det understreger interessen for at sikre sig ikke-sanktionerede tankskibe. Højere skibspriser aflejrer sig i løft af rederiernes indre værdi, og selvom der måske ikke på helt kort sigt er en 1:1 sammenhæng mellem råolietankere og produkttankere (som Torm), er udviklingen og dynamikken ikke til at tage fejl af.

Situationen er med andre ord kompleks, og man skal som investor stille spørgsmålet om den geopolitiske situation bliver løst hurtigt, eller om usikkerhederne fortsætter i en rum tid endnu. Svaret herfra er, at der er plads til flere kursstigninger i tankrederierne, når ugens stigning er fordøjet.

Der er til tider høj søgang i rederiaktierne, og aktierne er derfor ikke for risikoaverse investorer. Alene sidste uges stigning til Torm, Hafnia og D/S Norden på 10-15-20 pct. siger meget. Torms indre værdi per aktie er senest opgjort til næsten 160 kr. (24,5 USD) ultimo 3. kvartal og ligger i dag nok alt andet lige højere, når man inkluderer indtjeningen (efter udbytte) i 4. kvartal og formentlig øgede skibsværdier.

Med Hafnia som ny aktionær er det åbenlyst, at første skridt på vejen mod en fusion i en eller anden retning er taget. Vi kommer helt sikkert til at høre mere fra den front fremover. Rationelt set har det på sin måde været tosset, at to så store og i grove træk ganske ens rederier ligger næsten side om side i Tuborg Havn og er noteret to forskellige steder. Hafnia Tankers i Oslo og Torm i København, foruden sidenoteringerne i USA. Jo større flåde, jo flere ”netværksfordele” kan der i princippet opnås.

Steen Albrechtsen