Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Ledelse

Kan Netcompany nå årets indtjeningsmål?

Morten W. Langer

torsdag 05. november 2026 kl. 8:00

André Rogaczewski, CEO for Netcompany
André Rogaczewski, CEO for Netcompany

Netcompany skal levere et usædvanligt stærkt fjerde kvartal for at nå midtpunktet af årets indtjeningsprog­nose. Analytikerne fra Nordea og SEB udfordrede på investormødet efter Q3 ledelsens forventninger til både vækst, indtjening og pengestrømme for helåret. Finansdirektør Thomas Johansen erkendte, at indtjeningen i årets sidste kvartal i høj grad afhænger af store licens­indtægter, men ville ikke konkretisere, hvornår de nødvendige kontrakter kan komme i hus. Chefredaktør Morten W. Langer har gransket regnskabet.

Netcompanys ledelse har efter tredje kvartal opjusteret den nedre grænse for årets forventede omsætningsvækst, men fastholder forventningerne til indtjeningsmarginen.

Det sidste vakte skepsis blandt analytikerne på regnskabskonferencen. En beregning viser, at Netcompany skal levere en justeret EBITDA på omkring 566 mio. kr. i fjerde kvartal for at nå midtpunkterne i både omsætnings- og marginprognosen. Det svarer til en fremgang på cirka 47 pct. fra samme kvartal sidste år.

Krav om betydeligt indtjeningsløft

Den nødvendige EBITDA-margin bliver omkring 25,7 pct. mod 17,9 pct. i tredje kvartal. Dermed skal Netcompany præstere et betydeligt indtjeningsløft, selv om omsætningen ved midtpunktet af årsprognosen kan falde lidt i forhold til fjerde kvartal sidste år.

Claus Almer fra Nordea gik direkte til finansdirektøren med spørgsmålet om den fastholdte EBITDA-prognose: “If you do the math, then intrinsically in Q4, if you are looking at the mid to the high end of the range, you really need to step up on the margin side.”

Thomas Johansen svarede, at marginen afhænger af omsætningens sammensætning, og at ekstra store licens­indtægter kan bidrage til øget lønsomhed, hvis toppen af forventningsintervallet skal nås: “The higher percentage of revenue generated in Q4, which is related to license revenue, that can be income recognized in Q4, the higher the margin will be.”

Dermed bliver salget af højmarginlicenser afgørende for, om Netcompany kan nå den øvre del af forventningsintervallet. Analytikeren fulgte op: “Do you see some really large license projects in the pipeline that might be signed in Q4?”

Betydelige licensindtægter i pipelinen

CFO’en bekræftede, at flere større projekter med betydelige licensindtægter ligger i pipelinen: “We do see a number of large projects in our pipeline that have a significant amount of licenses.”

Men Johansen ønskede ikke at kommentere tidsplanen for kontraktindgåelserne. Dermed fik analytikerne ingen sikkerhed for, at indtægterne faktisk kan realiseres inden årsskiftet.

Analytikeren fra SEB pegede på, at den opdaterede årsprognose matematisk indebærer en kraftig afmatning i fjerde kvartal: “Implied it is a significant slowdown in Q4. Which markets you are seeing the weakness?”

Johansen forklarede, at sammenligningsgrundlaget fra fjerde kvartal 2025 var usædvanligt stærkt.

Analytikeren fra Citi hæftede sig ved den svage udvikling i den danske offentlige sektor, og spurgte om det tager længere tid end forventet at omsætte pipelinen til kontrakter? Topchef André Rogaczewski afviste, at udsigterne var svækket.

Han fremhævede nye kontraktgevinster og flere større offentlige udbud med mulig afgørelse i fjerde kvartal eller første kvartal 2027. Men han gav ikke et konkret svar på, om kundernes beslutningsprocesser trækker længere ud end tidligere forventet.

Udfordring i svag pengestrøm i Q3

Analytikerne udfordrede også den svage pengestrøm i Q3. Arbejdskapitalen havde efter ni måneder belastet pengestrømmen med omkring ekstra 950 mio. kr.

CFO’en forventer en positiv arbejdskapitaludvikling i fjerde kvartal, blandt andet efter indbetaling af omkring 300 mio. kr. fra EU-finansierede projekter.

Ledelsen ville ikke give en egentlig prognose for pengestrømmen. Johansen forklarede, at det store likviditetstræk især skyldes ændrede betalingsvilkår efter overtagelsen af SDC, da ejerbankerne tidligere forudbetalte for ydelserne.

Morten W. Langer

Pr. mdr.

349 kr.

Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk

Allerede abonnent? Log ind her

window.dataLayer = window.dataLayer || []; window.dataLayer.push({'event': 'visPaywall'});

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Studentermedhjælper til Økonomi & Faciliteter i Dansk Sygeplejeråd
Region Hovedstaden
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank