Boganmeldelse: Kapitalismen dør af fortvivlelse. Sådan kan man frit oversætte bogen Deaths of Despair, som Nobelpristageren i økonomi, Angus Deaton, har skrevet sammen med sin kone Anne Case. Begge er professorer på Princeton University. Så tag ikke fejl: Der er kvalitativ vægt bag bogen. Men den har en forlænget titel: ”and the Future of Capitalism”, og den skal man hæfte sig ved. De vil ikke afskaffe en fejlslagen kapitalisme, som har ødelagt den amerikanske drøm. De vil forbedre den, og bidrage til, at den kommer til at tjene den offentlige interesse, dvs. flertallet. Det har de en masse gode forslag til, skriver journalist Hugo Gaarden i denne anmeldelse.
Udgangspunktet for bogen er det voksende antal selvmord blandt hvide amerikanske midaldrende mænd og en generel dårlig sundhedstilstand hos dem. Forfatterne fik idéen til at studere dét, der umiddelbart intet har med økonomi at gøre, under deres årlige sommerferie i en blokhytte i Montana. De var overrasket over det høje selvmordstal i den rolige og skønne del af landet, hvor der er højt til himlen.
Så de gik på studiearbejde, og fandt en sammenhæng mellem selvmord, misbrug af stoffer (især opiods), alkohol og våbenbrug. Men så nærmede de sig økonomien, for de så, at denne gruppe havde dårlig uddannelse, dvs. under gymnasieniveau, og mange havde kun syv års skolegang.
Men det blev værre, for de så, at gennemsnitslønnen for hvide mænd havde været stagnerende i et halvt århundrede. For mænd uden en gymnasieuddannelse (eller college), havde gennemsnitslønnen mistet 13 procent af købekraften fra 1979 til 2017. I denne periode steg den nationale indkomst pr. indbygger med 85 procent.
I årene 2010-2019 blev 16 millioner nye jobs skabt, men kun 3 millioner var for folk uden gymnasie/college-uddannelse. Og der var kun skabt 55.000 nye jobs for folk udelukkende med grundskolen som baggrund.
For den store, brede gruppe af amerikanske lønmodtagere blev jobbene og lønnen værre, og de havde ingen chance for en bedre fremtid. De var på nedtur, konkluderede ægteparret. Det er i den gruppe, at Donald Trump hentede sine tro tilhængere – ignoreret af det traditionelle lønmodtagerparti, Demokraterne.
Det interessante er, at forfatterne går utraditionelt til værks. De siger ikke kun, at det er toppen, der stjæler alt, og at uligheden er problemet. Nej, de dykker ned i materien og konkluderer, at det er selveste systemet – kald det kapitalismen – der har svigtet arbejderklassen. Som igen er blevet svigtet af svagere fagforeninger og af samfundsændringer, der gør, at mange ikke hører til i en gruppe, som tidligere, f.eks. i en bydel, landsby, kirke eller vælgerforening. Det hele er blevet opløst.
Forfatterne mener, at det store problem er, at udvalgte monopolgrupperinger får lov til at udnytte almindelige amerikanere. Sundhedssystemet har udviklet sig katastrofalt, ikke mindst fordi medicinalselskaberne gennem årtiers lobbyarbejde har formået at tage skyhøje medicinalpriser og undgå konkurrence, og som til gengæld giver en dårlig sundhedsydelse. Lidt af samme fænomen sker nu i high-tech selskaber som Google, Apple og Amazon, der skovler penge ind og undgår selskabsskatter.
Det dybere problem er dét, som i den engelsktalende verden kaldes rent-seekers, altså den omvendte Robin Hood, hvor nogle i kraft af uddannelse eller monopoler, licensregler og skattefordele får mulighed for at udnytte den brede amerikanske befolkning. Læger og advokater tager svimlende honorarer i kraft af manglende politisk kontrol med deres sektor, og der er bilforhandlere, der kan hindre bilfabrikker i at sælge direkte til forbrugerne, og som kan lave indbyrdes aftaler, så de deler markedet i porten.
Forfatternes bundlinje er, at mange dele af det kapitalistiske system, som skulle være basereret på et nogenlunde effektivt marked, ikke fungerer. Der lyser en vrede mod kapitalismens misbrug ud af forfatternes taster i den velskrevne bog. De mener, at politikerne via dårlig lovgivning har givet få grupperinger mulighed for at udnytte og misbruge den brede befolkning.
Der er forskel på at tage værdi og at skabe den, skriver de. De har intet imod, at en opfinder skaber milliarder til sig selv. Det er hæderligt arbejde. Men finanssektoren skal ikke kunne lænse folk og drive dem ud i en katastrofe med smarte finansprodukter. De har en række bemærkelsesværdige forslag til forbedringer, og det er ikke bare at brandskatte de rigeste. Det giver for lidt.
Deaths of Despair and the Future of Capitalism, Anne Case & Angus Deaton, Princeton, 312 sider, 260 kr. (Politikens Boghal).
