Kommentar: Efter Murens fald erklærede den berømte amerikanske politolog Francis Fukuyama liberalismen for sejrherren, der stod alene tilbage i ringen efter ’knockouten’ af angivelige socialister i østblokken. Han tog fejl! Sådan skriver pensioneret professor Gorm Winther i en kommentar i Erhvervsfilosofi.dk. Han er Ph.D. og cand. oecon. med tilknytning til Aalborg Universitet indenfor international politisk økonomi, udviklingsøkonomi og erhvervsudvikling i Arktis.

Nyliberalismens gospel om det frie marked, privatejendommen og det parlamentariske demokrati har fået sig nogle alvorlige ridser i lakken, og interessen for Karl Marx er stigende.

Højrefløjens fremmarch indebærer, at man vil tilbage til nationalstaten og protektionismen, men det europæiske venstre banker også på. Ifølge britiske The Guardian er nogle europæere begyndt at interessere sig for Karl Marx igen. Det tidligere østtyske forlag Karl-Dietz beretter om stigende salgstal for Marx-litteratur, ikke mindst milepælen i den menneskelige tænknings historie ’Das Kapital’, der er på mode igen.

Røde Oscar (La Fontaine) udtalte i 2008, hvor den internationale økonomiske krise slog igennem, til DieWelt, at dele af ’Det kommunistiske manifest’ burde indgå i Die Linkes politik. Med opfordringen om at socialisere nøgleindustrier citerede han Marx. Når borgerskabet ”tilslører udbytningen af det menneskelige arbejde med religiøse og politiske illusioner, har man erstattet nøgen, skamløs, direkte, brutal udbytning” med noget, der er bedragerisk og folkeforførende.

Men det er ikke kun dele af venstrefløjen, der graver ‘den hvidskæggede’ frem igen. Efter finanskrisen, der opstod i 2008, var der flere kilder af traditionel observans, der samstemmende pegede på nødvendigheden af at genoptage studiet af Marx. Ledende økonomi- og erhvervstidsskrifter og -websider peger igen på Marx.

Give Karl Marx a Chance to Save the World Economy I Bloomberg View kunne man i 2014 læse et indlæg af seniorrådgiver for UBS Investment Bank George Magnus med den fængende overskrift: ‘Give Karl Marx a Chance to Save the World Economy’. Magnus refererede den centrale pointe i ‘Das Kapital’, at ophobning af rigdom fører til akkumulation af elendighed. Virksomhedernes jagt på øget profit og produktivitet vil føre til en teknologisk betinget frisætning af arbejdere, hvilket skaber en industriel reservearmé af fattige og arbejdsløse.

Den kapitalistiske produktionsmåde er kendetegnet ved overproduktionens og underforbrugets paradoks.

Man behøver ikke at have tilbragt mange år på skolebænken i ‘den stråtækte’ for at forstå, hvad det leder til. Desto flere mennesker der henvises til lønnedgang eller fattigdom, desto mindre vil forbrugerne være i stand til at købe varer og tjenesteydelser. Den enkelte virksomhed, der kan skabe sig ekstra profit ved at reducere sine omkostninger, agerer klogt, men når alle gør det, går det galt. I kølvandet på den reducerede indkomstmængde daler den samlede effektive efterspørgsel med et fald i produktion og beskæftigelse til følge, og profitraten (profitten divideret med kapital- og lønomkostninger) vil også vise en faldende tendens.

Udviklingen i amerikansk økonomi viser, at virksomhedernes indsats i forhold til omkostningsreduktioner og en faldende beskæftigelse forøgede profitternes andel af den samlede produktions værditilvækst til det højeste niveau i mere end seks årtier, samtidig med at ledigheden ligger på 9,1 procent, og reallønnen er stagnerende. Indkomstuligheden i USA er p.t. tæt på det højeste niveau siden 1920’erne. Millioner af mennesker har måttet gå fra hus og hjem, spøgelsesfabrikker står som sørgelige efterladenskaber, og hele bydele ligger øde hen.

New York Times refererer under overskriften ‘ Marx Rises Again ‘ et essay af Timothy Shenk i tidsskriftet The Nation. Ifølge Shenk er der to strømninger i bevægelserne mod en genoplivning af Marx, henholdsvis Occupy Wall Street-bevægelsen eller de såkaldte millennialmarxister, og en gruppe, der tager sit udgangspunkt i nye studier af Marx inspireret af Thomas Pikettys bog ‘Capital in the Twenty-First Century’. Tilsvarende er der herhjemme opstået studiegrupper, der beskæftiger sig med den nu oversatte bog af David Harvey ‘Sytten modsætninger og enden på kapitalisme’. Saxo Banks cheføkonom Steen Jakobsen detonerede en tilsvarende bombe fra Saxobanks domicil.
Læs resten af kommentaren i Erhvervsfilosofi.dk

Se hele udgivelsen her