Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Kasketforvirring: Formandens og CEO’ens roller flyder sammen

Morten Sørensen

mandag 29. marts 2021 kl. 7:02

Bestyrelsesformændene og topcheferne rykker sammen. De seneste årsrapporter fra store danske selskaber rummer mange flere fælles breve til aktionærerne fra CEO og formand end tidligere. Samtidig får for eksempel Mærsk-formanden et honorar på CEO-niveau og udtaler sig bredt om selskabets drift. Det understreger: Formand og CEO har i højere grad fået et skæbnefællesskab. At man udvisker den institutionelle adskillelse mellem rollerne har konsekvenser, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen efter en gennemgang af 52 danske årsrapporter.

De store selskabers formænd og CEO’er lader i stigende grad deres roller flyde sammen og indgår i højere grad end tidligere i et skæbnefællesskab. Det ses på flere måder: For det første på deres fremtræden i årsrapporterne. For det andet på tendensen til, at når CEO’en i en virksomhed må gå, så går formanden kort tid efter. For det tredje på, at formænd i stigende grad får økonomiske kompensationer i CEO-klassen – og i øvrigt udadtil optræder med udtalelser om virksomhedernes operation.

Man kan se det som udtryk for solidaritet. Men det er samtidig udtryk for en gradvis ændring af rollefordelingen mellem bestyrelsesformand og topchef.

Det bliver stadig mere almindeligt, at bestyrelsesformænd og CEO’er bruger årsrapporten til at publicere et fælles letter to the shareholders. En gennemgang af 2020-årsrapporterne fra de 52 danske ikke-finansielle mid– og large cap børsnoterede danske virksomheder viser, at i 25 selskaber præsenterer formænd og CEO’er sig nu samlet overfor investorerne. I 2015-rapporterne skete det kun i 11 selskaber.

Disse ”letters” optræder i dag typisk i begyndelsen af årsrapporterne og gennemgår udviklingen på en mere personlig og perspektiverende måde end den mere formelle gennemgang af årets drift, der traditionelt har været kendt fra årsrapporterne. Da disse letters begyndte at dukke op for 10-15 år siden, kom brevet typisk fra enten formand eller CEO – eller de publicerede hver deres brev i samme rapport og understregede på den måde deres forskellige roller i selskabet. Men i dag ses de fælles breve i årsrapporterne fra en lang række selskaber.

Together we stand, together we fall
Effekten er, at formand og CEO i de store virksomheder i stigende grad fremstår som solidariske parter, der indgår i en slags skæbnefællesskab. Det understreges, at de to står sammen.

Den udvikling afspejler en realitet, som man også ser på et andet plan: I adskillige af de kendte store selskaber har formand og CEO reelt været tæt allierede om ledelsesmetoder. Det betyder, at hvis en CEO er blevet fyret eller selv er gået som følge af en skuffende udvikling, så er det typisk også skriften på væggen for formanden.

Blot nogle få eksempler:
Formand Michael Pram Rasmussen forlod formandsposten i Mærsk ved generalforsamlingen i 2017, efter at CEO Nils Smedegaard Andersen var blevet afløst af Søren Skou i juli 2016.

Ole Andersen forlod formandsposten i Danske Bank i 2018, kort tid efter, at Thomas Borgen blev fyret.

I Pandora varslede Peder Tuborgh tilbage i 2019 sin afgang som formand, efter at CEO Alexander Lacik forinden i 2019 havde afløst Anders Colding Friis som CEO.

I 2021 forlader Lord Allen of Kensington formandsposten i ISS, efter Jeff Gravenhorst i 2020 har forladt posten som CEO og er blevet afløst af Jacob Aarup-Andersen.

Skærpede krav til de øvrige medlemmer
At formanden rolle i stigende grad flyder sammen med CEO’ens afspejles også af den diskussion om Mærsk-formand Jim Hagemann Snabes honorar, der har præget aviserne i de seneste uger.

Jim Hagemann Snabe er en internationalt anerkendt erhvervsmand, der også er formand for den tyske teknologigigant Siemens. Hans metode er tilsyneladende at lægge et stort arbejde i at engagere sig dybt i et samarbejde med CEO’en. Deraf følger tilsyneladende også en identifikation med CEO’en, der flere gange har fået ham til at udtale sig ret detaljeret om drifts- og salgsspørgsmål. Man kan spørge om flere af de store virksomheder på denne måde er ved at indføre en arbejdende bestyrelsesformand? Men sagen er måske snarere, at der ofte – og oftere end tidligere – opstår et tæt arbejdsfællesskab mellem de to topfigurer i virksomhederne.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank