Bavarian Nordic, Coloplast og GN vinder Økonomisk Ugebrevs Klima Rating for life science-sektoren 2025, alle med syv point ud af 15 mulige. Vindervirksomhedernes middelmådige score illustrerer, at life science-branchen halter langt efter det øvrige erhvervsliv på klimaområdet. I bunden af listen ligger biotekkometen Gubra med blot et point, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen. Dette er artikel nummer fire i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating, som omfatter over 50 store noterede og unoterede selskaber.
Bavarian Nordic, Coloplast og GN indtager førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating for life science-branchen. Alle tre selskaber kan fremvise reduktioner af deres CO₂-aftryk på enten kort eller mellemlangt sigt.
Eksempelvis har Bavarian Nordic det seneste år reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 CO₂-aftryk fra 98.000 ton i 2023 til 54.000 ton i 2024, altså en reduktion på 44 pct. Den markante reduktion skyldes ifølge årsrapporten hovedsageligt et fald i de indirekte udledninger knyttet til indkøb af varer, services og udstyr, der hører under scope 3.
GN har ikke sammenlignelige klimadata for det seneste år, men kan til gengæld fremvise en solid reduktion af selskabets samlede CO₂-aftryk de seneste tre år – fra 359.000 ton i 2021 til 261.000 ton i 2024, altså en reduktion på 27 pct. En lignende CO₂-reduktion har Coloplast leveret i forhold til selskabets scope 1 og 2 aftryk, som omhandler egne operationer, de seneste fem år – fra 24.000 ton i 2019 til 17.500 ton i 2024.
De tre vindervirksomheder opnår hver 7 point ud af 15 mulige, hvorved ingen af dem for alvor imponerer.
Samlet opnår undersøgelsens 12 life science-selskaber en gennemsnitsscore på 4,6, hvilket er langt under snittet for C25-selskaber fra andre brancher, som er på 6,5.
Pointhøsten for life science-selskaberne er yderst beskeden i særligt målepunkt 4 og 5 – for at opnå point i disse punkter skal virksomheden have reduceret enten sit samlede absolutte CO₂-aftryk eller intensitetsaftrykket fra 2021 til 2024 med mindst 12,6 pct. Kun GN og Lundbeck opnår point i disse to målepunkter.
I bunden af listen ligger biotekkometen Gubra med blot et point. Bundplaceringen kan umiddelbart overraske i lyset af, at bæredygtighed er en integreret del at Gubras strategi og forankret i selskabets forretningsmodel. Gubra investerer ti pct. af selskabets resultat før skat i bæredygtige initiativer og har et mål om at blive CO₂-negative inden 2030.
Mere konkret skyldes den dårlige placering, at Gubra kun rapporterer fyldestgørende for sit scope 1, 2 og 3 CO₂-aftryk for 2024 og ikke for forudgående år – derved kan selskabet ikke opnå point i de første fem målepunkter, der alle omhandler reduktioner på kort og mellemlang sigt.
Ifølge Henrik Blou, CEO i Gubra, har selskabets fokus på bæredygtighed altid været drevet af et ønske om at gøre en reel forskel i den virkelige verden. Derfor har selskabet over årene investeret i større konkrete projekter som skovrejsning på Langeland og en solcellepark på Sjælland.
”Vi har for år tilbage truffet et strategisk valg om at investere 10 pct. af vores overskud før skat i klima- og biodiversitetsprojekter, som kan være med til at løse de store udfordringer, vi står overfor. Vi har i 2024 valgt at prioritere at udarbejde et fuldt scope 1, 2 og 3 klimaregnskab, og derfor har vi ikke sammenlignelige klimadata for de foregående år.”
ØU: Har Gubra sat mål for at reducere CO₂-aftrykket for scope 3, herunder leverandørkæden?
”I 2025 er vores ambition at forpligte os til SBTi og i denne proces sætte mål for scope 1, 2, og 3, hvor CO₂ aftrykket fra vores leverandører selvfølgelig også er afgørende at medtænke”, siger Henrik Blou.
Han oplyser desuden, at Gubra fra 2025 vil indarbejde klimakomponenter i topledelsens incitamentprogrammer, hvorved selskabet næste år vil opnå point i målepunkt 7, der netop omhandler klima i topchefbonus. Læs hele artiklen her
Claus Strue Frederiksen
