Klimakamp bliver erhvervslivets største trussel og mulighed

De internationale klimaforhandlinger vil i stigende grad rette søgelyset mod virksomhedernes adfærd og stille dem overfor eksistentielle valg. Her er de fire skridt, der kan forvandle selv de største risici til helt nye muligheder, skriver Mandag Morgen-stifter Erik Rasmussen i en analyse.

Første skridt beskrives sådan: Forstå den nye virkelighed: Enhver virksomhed, der opererer internationalt, bør etablere et nyt “kompas”. Guiden kan for de enkelte virksomheder være med til at afgøre, om de største risici nogensinde kan forvandles til de største muligheder nogensinde.

I disse dage afvikles verdens største konference om samfundsansvar. Den hedder COP26 og finder sted i Glasgow. Nok handler den om klima, men perspektiverne er langt bredere.

Uanset resultaterne af konferencen bliver begivenheden et globalt pejlemærke for, hvilke kræfter og vilkår, der vil dominere samfunds- og erhvervsudviklingen de kommende år – en slags strategisk kompas. Det er specielt tilfældet i år, fordi COP26 anses for verdenssamfundets sidste mulighed for at vedtage fælles forpligtende løsninger på at løse den accelererende klimakrise.

Hvad betyder så store komplekse problemer for danske erhvervsledere og deres muligheder for at skabe nye muligheder, ny vækst, nye succeser? Svaret kan sammenfattes i ét ord: Alt.

Allerede optakten til COP26 har gennem rækken af alarmerende klimarapporter afdækket hvilken ny virkelighed, vi konfronteres med. Den vil blive yderligere forstærket af de næste par ugers forhandlinger i Glasgow – forhandlinger, der med stor sandsynlighed og i bedste fald munder ud i mindre forpligtende aftaler om at fremme en bæredygtig omstilling. Altså ingen reelle gennembrud. Men i samme takt rettes søgelyset andre steder hen, nemlig der hvor problemerne skabes. De er klart beskrevet i FN’s 12 verdensmål: Ansvarligt forbrug og produktion. Det er et af de mål, hvor opfyldelsen halter mest, hvor kriterierne er svagest, men hvor ansvaret for klima- og miljøproblemerne er størst.

Her peger pilen på virksomhederne. Perspektivet understreges af de internationale analyser, der dokumenterer, at over 70 procent af CO₂ udledninger netop skyldes vores forbrug og livsform – og primært i de rigeste og mest velstående lande som blandt andet Danmark.

Skarpt trukket op er vores velstand skabt på bekostning af klimaet og miljøet. Men løser vi ikke klimakrisen, vil den omvendt reducere vores velstand og indskrænke vores livskvalitet. Derfor skal vi løse bæredygtighedens ligning, der forenklet kan formuleres således: Høj velstand X Høj livskvalitet = Lavere klima- og miljøbelastning.

Med andre ord: Hvordan kan velstand og livskvalitet også løse klima- og miljøkrisen? Den ligning har virksomhederne både en forpligtelse og en klar egeninteresse i at finde løsninger på. Men det forudsætter, at de nytænker deres vækstbetingelser og økonomiske succeskriterier.

Det eksistentielle valg
Det kan enten ske, fordi virksomhederne selv erkender virkeligheden og mulighederne og tager teten, eller fordi de tvinges af omverdenen. Det handler blot om, hvem der skal sætte de nye standarder og normer for virksomhedernes samfundsansvar og vækstbetingelser.

Hvis ikke virksomhederne sætter tempoet, overlades initiativet til lovgivningen, der gennem stramme reguleringer tvinger virksomhederne til at ændre kurs. Det vil ske med stærk opbakning fra de stadigt flere grupper af aktivister, der med stigende styrke og gennem retssager skaber en folkestemning imod forurenende virksomheder.

Den udvikling er i gang og kan forudses at eskalere de kommende år som følge af de accelererende klimaforandringer og stadigt stærkere krav fra politikere, offentlighed, investorer og aktivistgrupper om at omstille virksomhedernes produkter og ydelser til bæredygtighed. Det vil sige til en true cost economy.

Ingen produktion må belaste klimaet og miljøet. Den høring, som den amerikanske kongres indledte i sidste uge med verdens fire største olieselskaber ExxonMobil, Shell Oil, BP America og Chevron, er blot et af flere eksempler på den nye virkelighed.

”Big Oil” anklages for at have fortiet sandheden om deres skadevirkninger på klima og miljø, og konsekvenserne er også forudsigelige: Enten at udvikle eller afvikle jeres forretninger. Det vil sige finde noget andet at leve af. Det bliver vilkårene for alle sektorer og industrier de kommende år.

Disse og mange andre eksempler beskriver blot det dramatiske paradigmeskifte, vi netop nu befinder os midt i og kan opfattes som en svær udfordring med uoverskuelige risici, men også som en gylden mulighed. Industrielle revolutioner og skelsættende paradigmeskifter har historisk set også fostret nye vækst- og innovationsmuligheder og født nye generationer af virksomheder.

Alt afhænger af den enkelte virksomheds evne til at afkode udviklingen, at kunne forudse de nye samfundsog markedsmønstre og hurtigt kunne omstille sig til dem. Den evne bestemmer overlevelsesmulighederne i en fremtid, hvor forandringerne bliver stadigt større, mere komplekse og sker med stadigt kortere intervaller.

Det lyder enkelt og er det dybest set også. Det kræver kun fire skridt:

1. Forstå den ny virkelighed
Enhver virksomhed, der opererer internationalt, bør etablere et nyt “kompas”. Det vil sige etablere en enhed, der løbende kan oversætte meget komplekse begivenheder og signaler til strategiske beslutninger. Det handler ikke om overvågning af medier og andre aktuelle begivenheder, men at gå adskillige lag dybere og afkode de bagvedliggende kræfter – en slags “nyhedernes tænketank”.

Det vil sige at kunne gennemskue, hvordan kriser og risici accelererer og griber ind i hinanden og udvikler helt nye typer udfordringer. Den funktion skal være det fælles referencepunkt – det “GPS-system”, der skal skabe det bedst tænkelige grundlag for direktionens og bestyrelsens strategiske beslutninger og sikre virksomheden maksimal agilitet og omstillingsevne. Netop den hastighed, hvormed en virksomhed kan respondere på konstant foranderlige vilkår, bestemmer overlevelsesmulighederne.

2. Identificér nye typer løsninger
Den nye virkelighed vil efterspørge helt nye typer løsninger, både som følge af klima- og miljøkrisen, digitaliseringen, nye adfærdsmønstre, nye værdinormer, nye konkurrenter etc. Sektorer brydes op, nye markeder skabes, og nye virksomheder udvikles. Det betyder, at virksomhederne uafbrudt skal kortlægge, hvilke nye typer løsninger, der påvirker egne produkter og processer, og hvornår man i givet fald skal skifte spor.

Denne kortlægning er vigtig, uanset om man har succes med eksisterende ydelser. De er kun til låns, indtil andre finder på nye løsninger. Til forskel fra tidligere udvikles nye løsninger i et helt andet og mere opskruet tempo. Amazon og de store techgiganter er blot enkelte eksempler på en ny markedsvirkelighed, men gang den udvikling med fem eller ti for at forstå turbulensen frem mod 2030.

3. Etablér nye partnerskaber
En uundgåelig konsekvens bliver at nytænke, hvem man som virksomhed skal alliere sig med. Det behov øges i takt med, at der stilles stigende krav om systemiske løsninger på de komplekse udfordringer.

Her kan behovet for tætte partnerskaber med stater og offentlige instanser blive helt afgørende og netop en nøgle til at erobre nye markeder. Men også tidligere konkurrenter kan vise sig at blive fremtidens tætte partnere. Netop evnen og modet til at kombinere nye løsninger med etableringen af nye overraskende alliancer kan i sig selv fremme både innovationskraft og konkurrenceevne.

4. Skab en ny fortælling
Effekten af den omstilling, enhver virksomhed må forberede sig på, bestemmes af, hvordan den fortælles. Det gælder både indadtil i organisationen og udadtil overfor omverdenen, den brede offentlighed, myndigheder, partnere, investorer, kommende medarbejdere m.fl.

Medarbejderne skal forstå, hvilken rejse de er med på for at kunne bevare motivationen, nye talenter skal føle sig tiltrukket af fortællingen, forretningspartnere skal se virksomheden som en fremsynet rollemodel – en position, der også skal styrke det offentlige omdømme. Derfor skal der løbende arbejdes med at udvikle og præcisere fortællingen. Det kan ikke blot uddelegeres til eksterne bureauer, men skal prioriteres som en helt fundamental ledelsesdisciplin. Mange virksomheder vil utvivlsomt nikke genkendende til de fire skridt, men forskellen er både hvor hurtigt og hvor omfattende, de fire skridt skal tages. Det vigtigste er måske ikke de enkelte skridt, men det mindset, den forståelse og den erkendelse, den enkelte virksomhed, direktion og bestyrelse møder en nye typer udfordringer med. Det afgør, om de største risici nogensinde kan forvandles til de største muligheder nogensinde.