Log ind
Log ind
Ledelse

Klimakrisen kan booste hjemtagning af produktion

Sten Thorup Kristensen

onsdag 01. december 2021 kl. 11:30

Lige nu kæmper europæiske virksomheder for at finde underleverandører, så de slipper fri af det dyre og besværlige logistikkaos. Men selv når det er overstået, vil de have en motivation for at få produceret varerne tæt på kunderne: De er under stadigt større pres fra investorer og lovgivere for at nedbringe deres klimaaftryk, herunder den del, der kommer fra fragt og produktion på kant med menneskerettigheder.

For ikke mange årtier siden var det nærmest en åbenbaring, så mange penge vestlige industrivirksomheder kunne spare ved at flytte produktion ud til først lavtlønslande i Sydeuropa, efterfølgende Asien og Kina, der blev åbnet for verdensøkonomien med afslutningen på den kolde krig. Og siden 00’erne har det nærmest været en selvfølge, at varer blev produceret udenfor Europa og USA.

Den trafik giver med de forstoppede logistikkæder i coronaens kølvand lige nu masser af bøvl og ekstra omkostninger. Virksomheder afsøger markedet for hurtigt at finde underleverandører, der ligger tættere på dem selv eller deres afsætningsmarkeder. Men denne proces er ikke nødvendigvis kun midlertidig.

Vi kan meget vel stå ved et vendepunkt, hvor det igen bliver det almindelige at producere selv eller at bruge geografisk nære underleverandører – med enorme konsekvenser for virksomhederne, verdensøkonomien og en hel del mere til følge.

Sådan lyder vurderingen fra Erik F. Nielsen, cheføkonom i UniCredit Banks afdeling i London, i en kommentar. Han medgiver, at det er en spådom, man har hørt før. Der har været meget snak om insourcing ud fra den betragtning, at når arbejdet alligevel udføres af robotter, bortfalder den hidtil vigtigste motivation til at få varer produceret i fjerne lande: At man kan spare arbejdsløn.

Insourcing-trenden var inden cororaen i nogen grad gået i glemmebogen igen, for den var ikke stærk nok til synligt at afbøje væksten i verdenshandlen. Men trenden var der alligevel, påpeger Erik F. Nielsen – den andel af verdenshandlen, der vedrører underleverancer, toppede for ca. ti år siden med 60 pct. I 2018 var den faldet til 56 pct.

Med det aktuelle logistikkaos har virksomhederne fået endnu et argument for at flytte produktion hjem. Det er gået op for dem, at der, som i så mange andre sammenhænge, var en risiko forbundet med lav pris. En forsyningskæde, der er afhængig af vilkårlige restriktioner i kinesiske havne, er sårbar.

Men oveni kommer et tredje argument, fremhæver Erik F. Nielsen: Klimapolitik. Transport over verdenshavene medfører stor udledning af klimagasser, og selv om rederier som Mærsk arbejder på højtryk for at gøre noget ved dette problem, ligger det endnu langt ude i fremtiden, at det bliver endeligt løst.

Udledning af klimagasser er ikke længere bare noget, man konstaterer, og så trækker på skuldrene ad. Der har længe været aktivistiske investorer, som kræver, at virksomhederne tager større ansvar, og også i investeringen af pensionsmidler er dette nu en almindelig forudsætning. Og videre finder den slags politikker vej ind i lovgivningen. I Tyskland er det allerede et lovkrav, at virksomheder skal beskrive deres påvirkning af klimaet (og i øvrigt forhold til menneskerettigheder), og en rapport fra EU-parlamentet i marts kan være forløber for tilsvarende lovgivning på EU-niveau.

Det er noget, vi nok kommer til at høre meget mere til i de kommende år. Virksomheder, kapitalforvaltere og organisationer benyttede COP26 i Glasgow til at stifte the International Sustainability Standards Board (ISSB), som netop skal arbejde med dokumentation af virksomheders bæredygtighed eller mangel på samme.

Perspektivet er, at man inden for nogle år vil kunne slå op i rapporter fra virksomhederne og aflæse, om den miljøbelastning, de giver anledning til, er større eller mindre en konkurrenternes.

Potentielt er der endnu flere redskaber i værktøjskassen. Det ser man i nogle af de beslutninger, der bliver truffet i anledning af det aktuelle logistikkaos. Det er bl.a. semiconductors, der er mangel på, og der er nu stiftet en organisation, der sigter mod at fordoble den andel af microchips, der bliver produceret i Europa frem mod 2030.

Tilsvarende er der en organisering, der skal få Europa til at stå stærkere i produktionen af battericeller til elbiler – en helt central komponent i den grønne omstilling. Hvis hjemtagningen af produktion tager fart, kan det have meget omfattende konsekvenser.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Formuerådgiver til Sparekassen Kronjylland
Nyt job
Økonomichef til Hjemrejsestyrelsen
Vendor Finance Manager til Danish Agro
Vi søger endnu en produktionsmedarbejder med opgaver inden for pension og særlig indlån
Udviklingsorienteret financial controller til Vejdirektoratet
Energinet søger Seniorøkonom til Energiøer
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Nyt job
Business Controller for International Afdeling i Røde Kors
ARGO søger kulturbærende økonomichef
Økonomichef til en vild kommune
Økonomichef med ansvar for HR ARKEN Museum for Moderne Kunst
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Gorrissen Federspiel søger Compliance Seniorkonsulent – med primært fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Mere fra ØU Ledelse

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: salg@ugebrev.dk
Jobannoncer: jobannoncer@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

I vores Nytårsudgave af Formue der udkommer d. 8. januar udpeger vi vores 10 vinderaktier for 2022. I denne særudgave får du dog meget mere end det.

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]