Klimaplan fra DI får ros – men også kritik

At Dansk Industri leverer en samlet plan for at sænke CO2-udledningen og gavne klimaet får ros fra eksperter i klima og økonomi. Men udspillet får også kritik for at mangle klare bud på, hvem der skal betale for det hele. Samtidig kritiseres DI for, at planen blot gentager mange af organisationens kendte politiske målsætninger om skattelettelser, arbejdsmarked og uddannelse.

Godt begyndt. Men ikke uden mangler. Så kort – og indrømmet groft forenklet – kan man opsummere tre eksperters vurdering af Dansk Industris 2030-plan for at forbedre klimaet. Spørger man formanden for Klimarådet, professor Peter Møllgaard, Maastricht Universitet, skal Dansk Industri have ros for at komme på banen med et udspil, der tager indsatsen for den grønne omstilling alvorligt. ”Det er positivt, at DI bakker op om regeringens ambitioner om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 ved at forslå forskellige virkemidler og konkrete løsninger,” siger han.

Samme venlige ord om DI’s udspil, der blev lanceret i sidste uge, kommer fra hans forgænger som formand for Klimarådet, nemlig Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand. ”Mit første indtryk er positivt. Det er første gang, at man systematisk har sammentænkt en ny plan for dansk økonomi med en grøn omstilling. Og eksplicit har reserveret midler til den grønne omstilling. Man må tage hatten af for, at DI anerkender, at den grønne omstilling er en bunden opgave,” siger han.

Spørgsmålstegn ved finansiering af grøn omstilling

Peter Birch Sørensen stiller dog spørgsmålstegn ved flere af de dele af planen, som skal finansiere den grønne omstilling. Den skal blandt andet finansieres ved, at man begrænser væksten i den offentlige sektor efter 2025.

Efter at den nuværende plan lagt af Finansministeriet om væksten i den offentlige sektor udløber i 2025, regner man med at lade det offentlige forbrug stige i takt med den almindelig reallønsfremgang og den demografiske udvikling. ”Det er sådan en regneregel, man har. Her foreslår DI, at man skærer ned i det offentlige forbrug uden at det fører til forringelser, fordi man kan effektivisere den offentlige sektor. Det har man jo hørt før. Og det er noget ukonkret og lidt let at sige, at man kan effektivisere den offentlige sektor for at frigøre midler til den grønne omstilling,” siger Peter Birch Sørensen.

Samtidig kritiserer han, at Dansk Industri ikke medtager muligheden for at anvende afgifter som virkemiddel. ”De foreslår kun en beskeden stigning i CO2-afgiften. Men det batter ikke rigtigt noget. Ellers vil de hellere satse på tilskud end afgifter. Det er jo ikke overraskende, at de ikke mener, at industrien skal betale højere afgifter. En økonom ville sige, at et vigtigt redskab er en højere CO2-beskatning,” siger Peter Birch Sørensen.

Peter Møllgaard mangler ligeledes at kunne få øje på, hvilke virkemidler der gavner klimaet. Han peger på, at planen indeholder en lang række forslag, som umiddelbart ikke har meget med klimaet at gøre. Lige som professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet peger han på, at industrien har sammenkædet alt fra uddannelse til skat med en indsats for at gennemføre den grønne omstilling.

”Man har meget svært ved at se, hvad der virker på hvad. Dansk Industri siger, at det øger råderummet. De ønsker at mindske skattetrykket. Det gør ikke så meget for klimaet men mere for vækst og beskæftigelse. Det står heller ikke klart i planen, hvem der skal betale for det,” siger Peter Møllgaard.

Kirsten Halsnæs fremhæver, at mens man ikke kan være uenig i målet, virker det som om, Dansk Industri i planen gentager mange af organisationens kendte politiske målsætninger om skattelettelser, arbejdsmarked og uddannelse. ”Forslaget går langt ud over, hvad klimapolitik normalt fokuserer på,” siger hun.

Samtidig kritiserer Peter Møllgaard, at Dansk Industri foreslår, at man opkøber de såkaldte CO2-kvoter i udlandet for derefter at annullere dem. ”Det er der to problemer ved. Det ene er, at det ikke bidrager til den langsigtede grønne omstilling i Danmark. Det gør intet for husholdninger og erhvervslivet. Det andet er, at der går meget lang tid fra man får annulleret kvoten, til at det rent faktisk fø-rer til reduceret CO2-udledning. Det er ikke hensigtsmæssigt. Jo mere CO2, vi ophober på den korte bane, jo større udfordringer har vi på den lange,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Industri til den øvrige del af kritikken.