Knap to ud af tre storinvestorer oplyser stemmeafgivning

Ligesom sidste år hænger flere investorer i bremsen mht. ”Anbefalingerne om aktivt Ejerskab” fra Komitéen for god Selskabsledelse. Det gælder Alm. Brand Bank, Jyske Invest, Jyske Bank, Danske Bank og Lærernes Pension. Bag de store kvalitetsforskelle ligger en positiv tendens, nemlig at 16 ud af 27 nu oplyser om konkret stemmeafgivning på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, og flere er på vej, viser dette års Rating af Aktivt Ejerskab hos 27 store danske investorer.

Fem professionelle storinvestorer scorer i top med ni ud af ni mulige point i Økonomisk Ugebrevs årlige Rating af Aktivt Ejerskab hos 27 danske storinvestorer.

Sidste års topscorere, ATP, MP Pension og PKA, får i dette års rating følgeskab af Pensam, AP Pension og P+ som altså er nye i topgruppen. De placerer sig som de professionelle investorer med den mest seriøse og professionelle tilgang til aktivt ejerskab, som både nationale myndigheder, EU og mange pensionsopsparere i dag ser som en grundforudsætning for at skabe de bedste investeringsafkast.

Blandt andet ses et professionelt aktivt ejerskab gavnligt for de bagvedliggende opsparere, idet det aktive ejerskab ofte vil betyde, at der lægges et vedvarende pres på topledelserne i de børsnoterede selskaber om at gøre det bedre – og dermed skabe det bedst mulige afkast til aktionærerne. Et oplyst aktivt ejerskab kan også ses som et udtryk for, at den institutionelle investor, altså en pensionskasse eller en investeringsforening, faktisk agerer professionelt og ansvarligt i forhold til den kapital, som forvaltes på vegne af typisk tusindvis af danskere.

Økonomisk Ugebrevs rating består i år af ni konkrete målepunkter, som går fra en generel beskrivelse af politik for aktivt ejerskab, som næsten alle 27 investorer får fuld pointgivning for, dvs. ét point. 

Tilsyneladende er det mere kontroversielt at oplyse om investors stemmeafgivning på de enkelte selskabers generalforsamlinger. 16 af de 27 investorer oplyser konkret stemmeafgivning, og af dem giver tolv oven i købet korte forklaringer på, hvorfor de har stemt nej eller ”ikke stemt” på de enkelte dagsordenspunkter. Det giver investors interessenter mulighed for at forstå, hvorfor de har stemt nej. Blandt andet Industriens Pension, Danske Invest, Sampension og Danske Bank giver ikke disse uddybende forklaringer i deres offentlige voting records.  

Til gengæld har flere af de store toneangivende institutionelle investorer fortsat valgt ikke at offentliggøre voting records, altså oplysning om, hvordan de stemmer på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, selvom de forvalter hundredetusindevis af danskeres opsparinger. Til denne gruppe hører LD, altså Lønmodtagernes Dyrtidsfond, PensionDanmark og PFA Pension. For alle tre storinvestorer gælder, at de i Økonomisk Ugebrevs Rating ellers scorer fulde point på alle andre målepunkter. 

Christian Storm Schubart, Senior ESG Specialist hos PFA, siger til Økonomisk Ugebrev: ”PFA tror på, at transparens er vigtigt, når det kommer til ansvarlige investeringer. Derfor arbejder vi aktuelt på en teknisk løsning, der gør vores afstemninger på generalforsamlinger tilgængelige på vores hjemmeside. Indtil den er klar, vil vi som hidtil oplyse om, hvad vi har stemt på generalforsamlinger, hvis vi får konkrete henvendelser. Vi er altså i gang med at implementere en teknisk løsning, der skal gøre det nemmere for omverdenen at følge med.”

Videre siger han: ”Vi har gennem de senere år gjort meget for at have en åben dialog med omverdenen om ansvarlige investeringer og de dilemmaer, der er på området. Vi inviterer løbende til dialog med relevante NGO’er, og vi har afholdt journalistseminarer for at skabe åbenhed og dialog på området. Denne transparens ønsker vi også at have på vores hjemmeside, og derfor er vi på vej med en oversigt over vores afstemninger på generalforsamlinger.”

Fra LD siger adm. direktør Dorrit Vanglo, at fonden for tiden arbejder på at offentliggøre fuldstændig stemmeafgivelse, så det er på vej. ”På vores hjemmeside har vi skrevet en del om, hvilke selskaber vi har stemt på og hvilke temaer, der har været i fokus. Vi har listet de danske og udenlandske selskaber, vi har stemt på og årsagen til, at vi har stemt på de udenlandske (enten fordi vi har engagement med selskabet, eller fordi vores leverandør af research til generalforsamlingerne har givet selskabet en dårlig score).”

LD skriver herom i relation til danske aktier, at ”hovedfokus har i år været på de punkter, hvor LD Fonde mener at kunne skabe størst værdi, dvs. på incitamentsordninger, bestyrelsessammensætning, samt sikring af almindelige aktionærhensyn (f. eks. bemyndigelser til kapitaludvidelser, værn mod overtagelse mv.). LD Fondens synspunkter er enten blevet tilkendegivet ved anvendelse af instruktionsfuldmagter, som giver mulighed for konkret at stemme for eller imod hvert enkelt dagsordenspunkt, ved direkte generalforsamlingsdeltagelse eller gennem direkte dialog med selskabernes bestyrelse eller Investor Relations. I 2019 har der ud over fokus på at tilskynde til opfyldelse af anbefalingerne for god selskabsledelse, været fokus på vederlagspolitik, som skal være transparent, sikre en tilpas aflønning af direktionen, og gerne tilgodese ESG-fremskridt.”

Grundlæggende er åbne voting records relevante for de institutionelle investorers interessenter, herunder medlemmer og opsparere, fordi de er lakmusprøven på, hvordan investor i realiteten forvalter det aktive ejerskab. Stiller investor ingen som helst krav til de børsnoterede selskaber, eksempelvis omkring ledelsesaflønning, selskabsledelse, rapportering om ESG herunder klimaspørgsmål, kan man påstå, at det aktive ejerskab mere sker af navn end af gavn. Altså at det er en tom skal. Konkrete oplysninger om, hvordan investor har stemt på de enkelte generalforsamlinger kan give en indikation af, om investor også anvender det aktive ejerskab til at stille reelle krav. Eventuelt sammen med andre institutionelle investorer.

I Økonomisk Ugebrevs rating gives også point for, når investorerne afgiver en overordnet redegørelse for deres stemmeafgivning med en summarisk oversigt, der minimum indeholder: Antal selskaber, hvor der er stemt, og hvordan der er stemt på forskellige temaer. Det giver et halvt point. Oplyses ekstra detaljeret om prioriterede stemmetemaer og beskrivelse af, hvornår man typisk stemmer nej til ledelsens forslag, fx i relation til toplederløn eller klima, gives der et ekstra halvt point, i alt ét point (målepunkt 5).

Kun seks af de 27 undersøgte investorer får nul point på dette målepunkt: Det drejer sig om Lægernes Pension, Lærernes Pension, Jyske Bank, Jyske Invest og Alm. Brand Bank. 16 af de store investorer får ét point, og de oplyser altså fyldestgørende i summariske vendinger om, hvordan de har stemt på generalforsamlinger, og hvilke temaer, de har fokuseret på. Storinvestorernes beskrivelser rummer dog meget stor kvalitetsforskelle:  

Eksempelvis PFA Pension oplyser i CSR rapporten, at ”som en aktiv ejer gør vi brug af vores stemmerettighed på børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Det gør vi gennem en prioriteret tilgang, hvor vi stemmer på de største positioner i vores portefølje og i selskaber, der har særlige ESG-risici. I løbet af 2019 stemte vi på generalforsamlingerne i 62 udenlandske og 36 danske selskaber med udgangspunkt i vores retningslinjer for stemmeafgivelse. Afstemningerne relaterede sig til emnerne ledelsesforhold, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder samt miljø og klima.”

Videre hedder det, at ”i 2019 er der gennem Sustainalytics evalueret 29 nye sager i PFA’s portefølje for potentielle brud på politikken, blandt dem er der startet en dialog med 25 af selskaberne. Der har samlet været dialog med 55 selskaber, som enten har forbrudt sig mod PFA’s politik, eller hvor der har været indikationer på, at de har begået brud mod politikken.” 

Omkring dialog med konkrete børsnoterede selskaber skriver pensionsselskabet: ”PFA har været i dialog med Danske Bank, Macquarie, Nykredit, Goldman Sachs, Rio Tinto, Mærsk og Johnson & Johnson angående potentielle brud på PFA’s ansvarlighedspolitik. Herudover har vi været i dialog med Novo Nordisk, FLSmidth og Siemens om emner relateret til rapportering og ledelsesforhold. Og endelig har vi gennem vores medlemskab af Nordic Engagement Cooperation (NEC) været den primære investor i dialogen med Enbridge, Danone og Johnson & Johnson. Totalt har PFA været i dialog med 12 selskaber. Vi ønsker at være åbne om arbejdet som aktiv ejer, og derfor har vi i 2019 udviklet en ny digital log, som udover at give et overblik over vores ejerskabsdialoger også viser status på fremdriften.”

I bundgruppen af årets rangliste ligger Nykredit/Nykredit Invest, og det Nykredit-ejede Sparinvest, med 6,5 point ud af ni mulige. Nykredit skriver ekstremt summarisk om udøvelse af aktivt ejerskab i sin CSR-rapport, at ”i 2019 deltog Nykredit i 839 generalforsamlinger. Vi stemte på 10.597 dagsordenspunkter. Samtidig har Sparinvest deltaget i 935 generalforsamlinger og stemt på 12.498 dagsordenspunkter. Vi tager aktivt stilling. Ofte varetager bestyrelsen investorernes interesse på bedste vis, men i 7,8% af afstemningerne har vi valgt at stemme imod bestyrelsernes anbefalinger. I næsten halvdelen af tilfældene skyldtes det sammensætningen af bestyrelsen, hvor en kandidat ikke levede op til standarderne. Hver femte nejstemme skyldtes, at ledelsens løn eller bonuspakken ikke matchede markedet eller var præcist nok defineret.” Nykredit får ét point på målepunkt fem om beskrivelse af stemmeafgivelsen baseret på denne beskrivelse, og nul point for ikke at afgive voting records. 

Endnu ringere ligger Danske Bank, Jyske Bank og Jyske Invest placeret med ca. fem point. Danske Bank halter lidt efter sin ”egen” investeringsforening ved ikke at have en overordnet redegørelse for aktivt ejerskab, jvf. de formelle anbefalinger. Banken dumper også på ikke at have en politik for aktieudlån, og på ikke at have oplysningerne om aktivt ejerskab samlet på en overskuelig måde på en enkelt oversigtsside. 

Jyske Bank, Jyske Invest og den absolutte bundscorer Alm. Brand Bank dumper ved ikke at have basale oplysninger om, hvordan der stemmes på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, hverken i en overordnet redegørelse eller i form af mere detaljerede voting records. 

I Jyske Invest regnskab oplyses: ”Anbefaling: Det anbefales, at institutionelle investorer mindst én gang årligt rapporterer om deres aktiviteter inden for aktivt ejerskab, herunder stemmeaktivitet. Kommentar: Rapporteringen indgår i årsrapporten som en del af rapporteringen omkring samfundsansvar. Hvorvidt det oplyses, om og hvordan der er stemt, afhænger af den enkelte investering. Som udgangspunkt oplyses der ikke, om og hvordan der er stemt, da eventuel offentliggørelse kan have betydning for effekten af vores aktive ejerskab.” 

Videre hedder det, at ”Foreningens bestyrelse har vedtaget en politik for udøvelse af stemmerettigheder på foreningens finansielle instrumenter. Udøvelse af stemmerettigheder vil blandt andet kunne ske i situationer, hvor det vil understøtte den vedtagne ansvarlige investeringspolitik. Foreningen vil i udvalgte situationer således forsøge at påvirke selskaberne gennem udøvelse af stemmerettigheder. Dette vil typisk ske i dialog med andre investorer for herigennem at opnå størst mulig effekt af stemmeafgivelsen.” 

I Jyske Banks rapport om Samfundsansvar oplyses: ”I løbet af 2019 deltog Jyske Bank sammen med andre investorer i Engagement Forum i 194 engagementsager (fordelt på 171 selskaber) vedrørende overtrædelse af internationale konventioner og normer. Heraf vedrører 64 af engagementsagerne selskaber i Jyske Banks porteføljer. 37 af disse sager vedrører menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, 12 vedrører miljøforhold, og 15 sager vedrører forretningsetik. I løbet af 2019 er 10 sager i Jyske Banks porteføljer blevet løst og derved lukket. I de resterende igangværende sager kan der konstateres meget positive resultater i engagementet i form af progression i de konkrete sager og vilje til dialog fra de ansvarlige selskaber i 27 sager. I 20 sager er der delvist positive resultater i engagementet, mens der er dårlige eller slet ingen resultater i 17 sager.”

Alm. Brand oplyser meget summarisk om arbejdet med aktivt ejerskab i koncernens CSR-rapport: ”Alm. Brands tilgang til aktivt ejerskab bygger på et grundlæggende princip om ikke at investere i virksomheder, der bryder med vores politik for ansvarlige investeringer. Alm. Brand udøver dog stadig aktivt ejerskab i samarbejde med en gruppe af andre investorer via vores serviceleverandør ISS-Ethix AB. Herved går vi i dialog med virksomhederne, og forsøger at påvirke virksomhederne til at ændre deres adfærd i en mere ansvarlig retning, så vi forhåbentlig igen kan investere i selskaberne, hvis de fremadrettet ændrer deres adfærd.”

Alle tre aktører oplyser om håndtering af interessekonflikter, om politik for aktieudlån og om samarbejde med andre investorer.

Morten W. Langer