Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Kommentar – Hvis Danmark taber til Tyskland: Ansvaret ligger hos Peter Møller

Martin Bundgaard

fredag 28. juni 2024 kl. 12:39

Den tidligere landsholdsspiller Thomas Gravesen lægger ikke fingrene imellem, når han vurderer det danske landsholds præstationer ved EM, og han kritiserer i særlig grad manden med det spillemæssige ansvar, nemlig landstræner Kasper Hjulmand. Ryger Danmark ud i morgen efter et nederlag til Tyskland, vil Gravesen og mange andre fodboldkommentatorer kræve Hjulmands afgang. Efter Qatar fiaskoen, elendig kommunikation og skuffende præstationer ved dette EM, vil Hjulmand med stor sikkerhed blive ofret. Men pilen peger i en anden retning, skriver Økonomisk Ugebrevs børs- og fodboldkommentator Martin Bundgaard

En sejr over Tyskland vil være fantastisk, men næppe særlig realistisk. Og går det som forventet med et dansk nederlag, vil der komme et hårdtslående og kompromisløst efterspil, som kommer til at koste hoveder. Men hvem sidder egentlig med det endelige ansvar?

Jeg har forsøgt at analyse situationen gennem ledelsesmæssige briller: Hvordan ville aktionærerne eller bestyrelsen i en stor erhvervsvirksomhed agere, hvis der blev leveret utilfredsstillende resultater over en længere periode. Det kan man godt relatere til situationen for det danske fodboldlandshold.

For det første er det interessant, hvordan DBU´s bestyrelse med formand Jesper Møller i spidsen vil forholde sig til situationen.

Var DBU et børsnoteret selskab, der ikke levede op til forventningerne, ville den ledelsesmæssige interesse ikke primært handle om, hvad der skal eller ikke skal ske med Kasper Hjulmand.

Med den traditionelle arbejdsdeling mellem bestyrelse, direktion og organisationen under burde bestyrelsen først og fremmest interesse sig for den rolle, DBU’s  fodbolddirektør Peter Møllers har spillet, og om han er den rette mand til opgaven.

Det er ikke Peter Møller, der udtager holdet og sætter taktikken. Men han har ansvaret for ansættelsen af Kasper Hjulmand. Og det var da også Peter Møller, der i en pressemeddelelse tilbage i 2019 præsenterede valget af Kasper Hjulmand. Med andre ord var det også Peter Møller, der i sin tid fyrede forhenværende landstræner Åge Hareide og i stedet stolt præsenterede Kaper Hjulmand.

Umiddelbart et overraskende skifte: Åge Hareide var ubesejret som landstræner. Han havde ikke tabte 31 kampe i træk, da han fik det røde kort af Peter Møller på trods af, at Peter Møller offentligt havde udstedt en garanti om, at Åge Hareide nærmest selv kunne skrive en kontraktforlængelse som landstræner, såfremt han formåede at kvalificere Danmark til EM.

Men viste sig altså at være tomme ord fra CEO’en: Åge røg ud, og Kasper kom ind.

Kasper Hjulmand blev bl.a. ansat, fordi Danmark skulle til at spille en mere offensiv gang fodbold. Nordmanden var kendt for kedelig resultatorienteret fodbold, og det ville Peter Møller gerne have gjort op med…

Til at starte med fik Kasper Hjulmand både resultat og spillemæssig succes som landstræner. Han udtalte, at fodboldlandsholdet består af ”kongemennesker”, og det kulminerede i 2021 med, at han blev udnævnt til Årets Erhvervsleder. Også selvom bl.a. beslutningen om at færdigspille Finland-landskampen, da Christian Eriksen var mere død end levende, nok må siges at være en ledelsesmæssig bommert af de helt store…

Kasper Hjulmand brugte store ord om landsholdets præstation under EM, og spørgsmålet er, om ikke en mere voksen CEO end Peter Møller burde have bedt landstræneren om at holde mere fokus på bolden end på alt det, der var og er rundt om landsholdet.

Da landsholdet mistede momentum og i længere vandt. men samtidig begyndte at spille kedeligt, var det som om, at det folkelige fundament under Kasper Hjulmand smuldrede. Fra at være en helt for fodbolddanmark er der vel i dag flere millioner danske mandagstrænere, der mener, han skal fyres. Resultaterne på grønsværen er dårlige eller middelmådige, og spillet er mildt sagt røvsygt…

Argumentet for at udskifte Åge med Kasper er derfor 100 procent væk. Nu vinder Kasper mindre og spiller oven i købet mere kedeligt.

Kritikken af Hjulmand har efterhånden været der længe, men gang på gang har Peter Møller taget ham i forsvar. De ledelsesmæssige VM-fiaskoer i Qatar hænger således på dem begge. Først beslutningen om at ville spille i sorte trøjer som en protest mod styret i Qatar og siden at ville stille op til kampene med et regnbuefarvet armbind, også som en protest.

Men begge gange blev makkerparret sat til vægs som to små skoledrenge af den internationale fodboldorganisation UEFA, så på den måde kom Danmark ikke kun sportsligt men også hædermæssigt ud af VM som det ringeste land af alle. Ja, det var en total fiasko.

Kasper Hjulmands glorificerende EM 2021-fortælling om, at spillerne ikke kun er spillemæssige helte, men også besidder helt særlige menneskelige kvalifikationer, holder ikke vand. Man skal blot gå tilbage til 2018, hvor store dele af landsholdet og i særlig grad Mathais Zanka Jørgensen og Simon Kjær var eksponenter for en meget egoistisk privatøkonomisk adfærd:

Landsholdet strejkede som bekendt for at tjene endnu flere penge til sig selv på bekostning af bredden og sammenholdet i DBU. Og Simon Kjær toppede endda det pinlige optrin med stort set samtidig at skide højt og flot på DBU på grund af egoistisk profitmaksimering. På trods af, at det var forbudt i DBU regi, indgik han således en personlig sponsorkontrakt med noget så usympatisk som en “betting-udbyder”. Også selvom landsholdet som samlet enhed havde Danske Spil som hovedsponsor.

Dengang var Peter Møller endnu ikke tiltrådt som direktør, men det er han nu, og ved VM har han i hvert fald én gang fejlet 100 procent som manden med ansvaret for det kommercielle. Da landsholdet skulle rejse til Tyskland, fik Matahis Zanka Jørgensen endnu engang lov til at pudse sit Euroman image af.

Zanka Jørgensen klippede tøjsponsorens bukser i stykker, fordi han angiveligt ikke mente, det var hipt nok til hans smag og image.

Som CEO burde Peter Møller selvfølgelig offentligt have undskyldt Zankas optræden og måske endda helt have smidt ham af holdet og sendt ham hjem. Christiano Ronaldo optrådte engang på et pressemøde tilsvarende illoyalt overfor turneringens sponsor Coca Cola ved at fjerne dem fra bordet før et pressemøde.

Hvem synes selv de er større end holdet? Christian Ronaldo og Mathias Zanka Jørgensen… Og det uden at det har fået synlige konsekvenser for Zanka Jørgensen. Det, der bare næsten kan undre allermest, er, at hændelsen – og Peter Møllers manglende reaktion – er gået helt ufortalt hen i sportspressen, som til gengæld nærmest står i kø for at skrive Hjulmands nekrolog.

Ender det med, at Hjulmand ryger, må man håbe, at Peter Møller tager sin del af ansvaret og selv forlader sin stilling. Alternativt må man forvente, at DBU´s bestyrelse drager konsekvensen.

Det endelige ansvar ligger hos bestyrelsen, og det er bestyrelsens ansvar og opgave at sikre den rette ”mand” som fodbolddirektør. Det er også bestyrelsens ansvar, at der sættes den rigtige tone i toppen, og at direktøren træffer de rigtige beslutninger uden hensyn til venskabelige forbindelser til træner og spillere.

Martin Bundgaard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region hovedstaden
Udløber snart
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank