De seneste år er det blevet normen, at de mest professionelle udenlandske storinvestorer offentliggør deres såkaldte voting records med oplysninger om, hvordan de har stemt på de enkelte børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Økonomisk Ugebrev gennemgår i en artikelserie, hvordan de udenlandske investorer har stemt. Det er ikke mindst interessant for de selskaber, som slet ikke afholder afstemninger og tilbageholder stemmeresultater, eksempelvis A.P. Møller-Mærsk.
Af en eller anden årsag afholdes der aldrig afstemninger på A.P. Møller-Mærsks generalforsamlinger. Måske er det fordi, resultatet er givet på forhånd, fordi holdingselskabet og de bagvedliggende fonde sidder på stemmemajoriteten. Men det betyder også, at det ikke kommer frem, hvis der er en mindre eller større andel af de eksterne aktionærer, som er kritiske, og selskabets ledelse behøver derfor heller ikke at forholde sig til en eventuel kritik.
Fænomenet er velkendt, ikke kun hos Mærsk, men også hos en del mellemstore og mindre børsnoterede selskaber. Økonomisk Ugebrevs kortlægning af danske og udenlandske aktionærers stemmeafgivning viser, at mange aktionærer på dette års generalforsamling stemte nej til Mærsks vederlagspolitik. Men det fortæller selskabet altså ikke selv om, så det officielle syn synes altså at være, at alt er i fineste orden.
ØU fortalte allerede i den seneste udgave, at Danske Bank, som holdingselskabet A.P. Møller-Mærsk er storaktionær i, stemte mod ledelsen på to dagsordenspunkter på den seneste generalforsamling. Også en af verdens største investorer, Norges Bank, med Mærsk-aktier for ca. fem mia. kr., stemte nej til retningslinjer for topledelsens incitamentsordning. Begrundelsen lyder sådan: ”A substantial proportion of annual remuneration should be provided as shares that are locked in for five to ten years, regardless of resignation or retirement. The board should provide transparency on total remuneration to avoid unacceptable outcomes.”
Også kapitalforvalteren BMO Asset Management, som rådgives af proxyrådgiveren ISS, stemte nej med næsten samme begrundelse. Den lyder: ”Incentive awards to executives should be clearly disclosed and include robust and stretching performance targets to reward strong performance and drive shareholder value over a sufficiently long period of time.”
ISS rådgiver mange af de udenlandske investorer, som sandsynligvis også har stemt nej på Mærsks generalforsamling. På hjemmebanen er det ikke kun Danske Bank, som har stemt nej til aflønningsspørgsmål, men også Nordea, dog uden at give en begrundelse.
Selskabets manglende fremlæggelse af stemmeresultater fra generalforsamlingen bunder blandt andet i denne formulering i referatet fra generalforsamlingen: ”På forslag af dirigenten blev det besluttet ikke at aflægge fuldstændig redegørelse, jf. selskabslovens § 101, stk. 5.” Denne paragraf fastslår, at selskabet skal fremlægge konkrete afstemningsresultater, hvis blot én enkelt aktionær ønsker det.
Videre oplyste Niels Kornerup fra Bech-Bruun, at ”bestyrelsen havde modtaget tilslutning til alle sine forslag og anbefalinger i form af tilkendegivelser, brevstemmer, afkrydsningsfuldmagter og fuldmagter til bestyrelsen svarende til mere end 80 procent af de repræsenterede stemmer”, fremgår det af referatet.
Med andre ord kan der have været op mod tyve procent kritiske stemmer blandt de repræsenterede, hvilket efter almindelige normer er en massiv kritisk røst. Selskabet oplyser dog, at tallet ikke kan tolkes på den måde, og at nej-andelen er betydeligt mindre. Selskabet forventer ikke at fremlægge afstemningsresultater fremover, oplyser selskabet.
Fra Mærsk siger Anne Pindborg, Head of Chairman’s Office, A.P. Møller – Mærsk: ”En generalforsamling skal først og fremmest træffe beslutninger, og naturligvis på grundlag af aktionærernes stemmefordeling, og derfor er fokus, om det nødvendige flertal foreligger. Hvis resultatet ligger rimelig klart, holdes der ikke en afstemning. Vi vil derfor kun kende stemmefordelingen for de aktionærer, der på forhånd har afgivet deres stemme, og da det ikke er det fuldstændige billede, giver det ikke mening at offentliggøre det. Hvis stemmeafgivningen skal offentliggøres, bør det være som en fuldstændig redegørelse, hvor alle afgivne stemmer er talt med, hvilket ofte vil kræve en egentlig afstemning under hvert punkt, og det fravælges ofte af forsamlingen, da det er omstændigt og tidskrævende.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
