Samfundsansvar

Kun fire danske selskaber følger anbefalinger om klimarisici

Joachim Kattrup

fredag 20. december 2019 kl. 16:30

Elleve store danske institutionelle investorer støtter officielt globale anbefalinger i et globalt klimainitiativ, som skal håndtere risici i forhold til den finansielle stabilitet: Men hvis The Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD) skal virke efter hensigten om større gennemsigtighed i finansielle klimarisici skal erhvervsvirksomhederne også implementere anbefalingerne. Og her halter det: Kun fire danske selskaber arbejder med anbefalingerne.

På tærsklen til forårets regnskaber for 2019 kan danske investorer håbe på, at flere danske og globale børsnoterede selskaber forbedrer deres rapportering om de klimarisici, de er eksponeret for i deres forretning. Men opbakningen blandt danske børsnoterede selskaber til anbefalingerne i TCFD – The Task Force on Climate-Related Financial Disclosures – tyder ikke meget på det.

En del danske institutionelle investorer har taget godt imod anbefalingerne, men de store danske virksomheder tøver med at bringe dem i anvendelse. Kun fire store danske erhvervsvirksomheder – Mærsk, Ørsted, Novozymes og Rockwool – har sat sin signatur på støtten til TCFD. Økonomisk Ugebrev Ledelse erfarer, at ISS og Novo Nordisk i næ-ste årsrapport vil inddrage anbefalingerne, og at Coloplast, samt formentlig en lille håndfuld mere, overvejer det.

“TCFD-anbefalingerne kan guide virksomheder i retning af mere bæredygtige og klimasikrede aktiviteter, og den deraf følgende rapportering kan hjælpe investorer med at tage klimarelaterede risici i betragtning og undgå strandede aktiver”, siger Jeppe Hoff Nielsen, Vice President for Reporting & Accounting Excellence i Ørsted.

Anbefalingerne fra TCFD fokuserer på fremadskuende scenarier i stedet for den tilbageskuende rapportering. Udfordringerne går på, at anbefalingerne kan virke besværlige og ikke værdiskabende for virksomhederne.

”Der er fortsat ingen juridiske krav om rapportering efter TCFD . Jeg tror også, at mange virksomheder har svært ved at se en business case i at implementere anbefalingerne”, siger Glenn Frommer, selvstændig rådgiver i konsulentvirksomheden ESG Matter.

Opbakningen var på papiret stor, da den internationale institution The Financial Stability Board (FSB) lancerede initiativet i 2015. Både en række regeringer – bl.a. Sverige og Frankrig, men ikke Danmark – organisationer, institutioner, virksomheder og institutionelle investorer bakkede op. Og de forventede, at se anbefalingerne i nationale reguleringer over det meste af verden og danne forbillede for regnskabsrapportering.

Mens større danske børsnoterede virksomheder tøver en smule, ser CEO i Engagement International, Erik Alhøj, omvendt, at de største klimasyndere i verden er begyndt at rapportere efter anbefalingerne.

”Når det drejer sig om de 100 internationale selskaber, der betyder mest for klimaændringerne – Climate Top 100 kalder vi dem – som vi engagerer med i disse dage, kan jeg sige, at TCFD anbefalingerne er blevet ”Emma Gad” for klimarapportering. Hovedparten af disse selskaber er enten godt i gang med at rapportere efter de nye guidelines eller overvejer stærkt, hvordan de skal gøre det”, siger Erik Alhøj. Hos MP Pension vurderer Head of Responsible Investments, Troels Børrild, at flere danske selskaber er i gang med at kigge på TCFD blandt andet som følge af pres fra investorerne. ”MP skubber på for, at danske selskaber styrker deres håndtering af klimarelaterede finansielle risici i tråd med anbefalingerne fra TCFD. Det var en del af vores årsbrev for 2019 til alle danske selskaber i vores portefølje, i vores taler på selskabers generalforsamlinger og på møder med selskaberne. Vi noterer os, at flere danske selskaber arbejder på sagen, end man lige kan se af TCFD’s hjemmeside. I 2020-årsbrevet forventer vi at skærpe tonen, så der ikke er nogen tvivl om, at vi forventer hurtig fremdrift i forhold til TCFD”, siger Troels Børrild.

Ifølge partner i netværks- og rådgivningsvirksomheden CSR-LINK, Jens Prebensen, er der klare fordele for investorerne i at få flere virksomheder til at inddrage TCFD.

”TCFD går tæt på virksomhedernes klimaberedskab og kræver oplysninger, der er fundamentale for investorernes vurdering af, om de løber en risiko for fx stranded assets eller udhuling af deres investeringsobjekters konkurrenceevne, og peger dem samtidigt i retning af mere omstillingsparate virksomheder med gode fremtidsmuligheder. Men nok så vigtigt rummer TCFD også et format, der giver investorerne mulighed for at rapportere om, hvordan de tager klimaforandringerne ind i deres investeringer”, siger han.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 249 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

[postviewcount]

Mere fra ØU Samfundsansvar


Seneste nyt



Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Kontroversielle investeringer
Hvornår stopper lovgiverne Forsikringsmafiaens fidus?
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Finansiering af den grønne omstilling


Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Covid-19: Midlertidige konkurrenceretlige rammebestemmelser
Covid-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler
Momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv
Se det fulde rapportindeks →
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X