Kvindeandel i bestyrelser op 6 procentpoint på to år til 33 pct.

ØU Top 100 Mangfoldigheds Rating: I 2021 var 27 pct. af de eksterne bestyrelsesmedlemmer i danske Top 100 virksomheder kvinder, i dag er det 33 pct. – altså en stigning på seks procentpoint på tre år. Særligt de største børsnoterede selskaber trækker kønsbalancen i den rigtige retning. Hele 38 pct. af bestyrelsesmed­lemmerne i large cap-selskaberne er kvinder. Til sam­menligning er kvindeandelen i mid cap-selskaberne 28 pct. Redaktør Claus Strue Frederiksen kortlægger her kønsdiversiteten i 100 danske selskabers bestyrelser.

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af 100 danske selskabers bestyrelser viser, at blot fem selskaber har flere kvinder end mænd i bestyrelsen. Det drejer sig om Nic Christiansen, Pandora, Rema 1000, Trifork og Vestas. Derudover har tolv selskaber lige mange mænd og kvinder i bestyrelsen, mens 83 af de 100 besty­relser er domineret af mænd.

Samlet set er hvert tredje bestyrelsesmedlem i danske Top 100 selskaber en kvinde. Og selvom kvinderne derved stadig er kraftigt underrepræsenterede, er det gået den rigtige vej de seneste år. I 2021 var kvindeandelen 27 pct. mod 33 pct. i dag, altså en ret markant stigning.

Eksempelvis består Pandoras bestyrelse af fire kvinder ud af syv generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem­mer, og den danske smykkekoncern har altså flere kvin­der i bestyrelsen end mænd, hvilket er et særsyn i dansk erhvervsliv.

De store børsnoterede selskaber i large cap-kategorien trækker op med en kvindeandel på 38 pct. i bestyrelsen. Til sammenligning er kvindeandelen i bestyrelserne i mid cap-segmentet 28 pct., og for de store unoterede er ande­len 30 pct.

I bunden af listen ligger fem selskaber med nul kvinder i bestyrelsen: Danske Andelskasser, In Commodities, Sal­ling Group, Saxo Bank og STARK. To af disse – Saxo Bank og STARK – har heller ingen kvinder i topledergruppen.

Ifølge Søren P. Olesen, CEO i STARK Group, illustrerer fraværet af kvinder i topledelsen sårbarheden i en daglig ledelse på to personer: ”Sidste år var fordelingen 50-50, men siden har vi ansat Thomas Ahle som ny Group CFO, og det er vi glade for.”

Med hensyn til at skabe bedre kønsbalance i bestyrel­sen oplyser Søren P. Olesen, at det er en del af opgaven for den nyvalgte formand: ”Tidligere i år blev Jens Bjørn Ander­sen valgt som ny bestyrelsesformand. Hans opgave er at etablere en ny, uafhængig bestyrelse over de kommende år. En del af opgaven er, at vi opnår en sammensætning, der på blandt andet køn og kompetencer lever op til det, man kan forvente af virksomhed af vores størrelse.”

Økonomisk Ugebrev har også rakt ud til Saxo Bank for en kommentar, banken er dog ikke vendt tilbage.

28 af de 100 selskaber har ikke kønslighed i bestyrel­sen, jævnfør Erhvervsstyrelsens definition. Ifølge Er­hvervsstyrelsen er der kønslighed i en bestyrelse, hvis den har ”en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal, som kommer tættest på 40 pct.”

Erhvervsstyrelsens definition er således meget rum­melig og indebærer, at eksempelvis Demants bestyrelse med én kvinde og tre mænd har en ligelig kønsfordeling – det samme gælder Lundbecks bestyrelse med to kvinder og fem mænd (se en udførlig kritik af Erhvervsstyrelsens definition af kønslighed her).

I det lys kan det godt overraske, at 28 pct. af Top 100 selskaberne ikke har formået at skabe kønslighed i besty­relsen jævnfør Erhvervsstyrelsens meget brede og fleksi­ble definition.

Claus Strue Frederiksen

Vedrørende tabellen herunder

Kilde: cvr.dk september/oktober, 2024. Undtagen Arla, Nor­dea, Noble Corporation, Novonesis og Grundfos; her er data hentet fra hjemmesiden. I kortlægningen indgår kun bestyrel­sesmedlemmer, der er valgt på selskabernes generalforsam­linger (dvs. ekskl. medarbejdervalgte).