Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Bang & Olufsen: Den afgørende test er stadig forude

Morten Sørensen

torsdag 28. januar 2021 kl. 6:58

Første kvartalstallene fra Bang & Olufsen viser, at planen for regnskabsåret 2020/21 foreløbig holder. Den afgørende prøve kommer i de kommende kvartaler og i 2021/22, hvor der gerne skal penge i Bang & Olufsens kasse, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Det ligner en triumf for Bang & Olufsens CEO Kristian Teär. Bang & Olufsen–aktien reagerede med en stigning på ni procent efter offentliggørelsen af tal for regnskabsårets første kvartal (juni-august.) Aktien nåede dermed det højeste niveau siden juni 2020. Investorerne tager glæderne på forskud i virksomheden, der for første gang siden regnskabsåret 2018/19 udviser omsætningsvækst i forhold til året før.

Den virkelige prøve for virksomheden og Kristian Teär kommer de næste kvartaler. Den fine vækst i regnskabs-årets første kvartal skal ses på baggrund af, at omsætningen faldt 30 procent til et meget lavt niveau i det tilsvarende kvartal sidste år, og at førstekvartalssalget stadig ligger tydeligt under de fire regnskabsår fra 2015/16 til 2018/19. Men Bang & Olufsen lever foreløbig op til den prognose, som blev præsenteret i juli. Det sædvanligvis ret svage første kvartal har i de to foregående regnskabsår leveret 21 procent af helårets omsætning, og hvis det nu gentager sig, lander 2020/21 præcist på de 2,2 mia. kr. som prognosen forudser.

Ganske vist var pengestrømmen fra driftsaktiviteter stadig negativ – med minus 39 mio. kr. mod minus 186 mio. kr. sidste år. Men den har været negativ i første kvartal i de seks seneste regnskabsår, også i de år, som endte med en pæn positiv pengestrøm og et positivt driftsresultat. Det afgørende er, at minusset er blevet meget mindre. Koncernen er også godt på vej til at skære 175 mio. kr. af de årlige omkostninger, og det antydes, at der måske kan spares endnu mere. Strategien fra foråret er planmæssigt bragt et skridt videre. Så langt så godt. Men Bang & Olufsen er stadig langt fra at være et profitabelt selskab med en nogenlunde sikker fremtid. Kvartal for kvartal bliver det stadig en kamp. Der er meget, som skal lykkes.

Likviditeten er stadig kritisk
Netop pengestrømmen – evnen til at akkumulere likviditet, som i årevis har været Bang & Olufsens hovedproblem – vil ikke komme under virkelig kontrol i 2020. Selv hvis alt går efter planen, regner Bang & Olufsen med en negativ fri pengestrøm (det er pengestrømmen fra driftsaktiviteter minus pengestrøm vedrørende investeringer) på minus 200 mio. kr. og et EBIT-driftsresultat på minus 100 mio. kr. Dermed vil der blive ædt godt ind på den likviditet på 497 mio. kr., som selskabet råder over efter en aktieemission, der i sommer igen fyldte kassen op. Den var blevet så godt som tømt for de mange millioner, der kom ind fra virksomhedssalg i midten af det forgangne årti.

Forretningsmodellen ændres så grundlæggende, at koncernen fra og med 2021/22 får positive frie pengestrømme. Alternativet bliver, at koncernen blot kører videre til den igen løber tør for penge. Kristian Keär har ikke lang tid til at transformere Bang & Olufsen.

Det er opmuntrende, at koncernen foreløbig har været i stand til at styre mod sine 2020/21-mål, men også forventeligt, idet målene blev formuleret i juni/juli, da kvartalet allerede var godt i gang. Nu kommer andet og tredje kvartal, perioden september-februar, der normalt står for størstedelen af Bang & Olufsens årsomsætning. Så vil det for alvor vise sig, om Bang & Olufsen er på rette vej. Usikkerheden er stadig betydelig.

COVID-19 har salgsmæssigt været både en fordel og en ulempe for Bang & Olufsen fordi den betyder, at store dyre TV og musikanlæg til hjemmebrug har solgt godt. Men on-the-go kategorien – for eksempel hovedtelefoner – er ramt. Den er typisk blevet solgt til rejsebrug, ikke mindst i lufthavne, hvor Bang & Olufsens omsætning er faldet over 90 procent. Nu satser koncernen på, at markederne forbliver åbne, selv om der fortsat vil være risici forbundet med lokal opblussen af COVID-19.

Samtidig skal Bang & Olufsen lancere mere end 10 nye eller upgradede produkter i indeværende regnskabsår. Den mere fokuserede salgs- og marketingindsats på otte udvalgte markeder skal have effekt, leverandørkæderne skal fungere, og priserne skal holde.

Det er den type udfordringer, som masser af virksomheder står overfor i år. Bang & Olufsen er en særligt spændende case, fordi så meget skal lykkes på én gang, samtidig med at der i løbet af et år skal skæres omkring 15 procent af omkostningerne, og fordi udgangspunktet er en forretningsmodel, der de seneste år ikke har fungeret.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank