Ni tendenser, der blev glemt under coronaen

Fra AI-systemer, der kan vurdere jobansøgninger, over små markedspladser, der kan konkurrere mod Amazon, til quantom computing, der vil 10.000-doble computerkraften. Der er nok at se til, når begejstringen over Zoom og de andre nære it-frembringelser, vi har lært at bruge under coronaen, har lagt sig.

Coronakrisen har sat fuldt tryk på udvalgte it-redskaber, især til kommunikation gennem digitale møder, men også nethandel og sikkerhedssystemer har fået et rygstød. Disse tendenser har imidlertid i nogen grad blokeret for andre teknologier, der ellers var på vej mod deres gennembrud, eller som er modnet under krisen. Nu, hvor coronakrisen klinger af, er det tid til at vise andre perspektivrige teknologier opmærksomhed igen. Bain & Company oplister i en guide ni af de vigtigste nye redskaber:

”Nudging” af kunderne. Som it-bruger kan man godt blive træt af virksomheder, der gennem annoncer, mails og beskeder uophørligt opfordrer til dette eller hint. Denne såkaldte ”nudging” (at puffe) er ikke desto mindre essentiel for mange virksomheder.

E-learning inspireret af spil. Meget efteruddannelse er udsat under coronakrisen. Og det har også været op ad bakke at konvertere den til e-learning, fordi medarbejderne i forvejen er trætte af at sidde alene foran pc’en. Løsningen kan meget vel være nye digitale læringsforløb, der er inspireret af de spil, som især de yngre medarbejdere er vante med i forvejen.

Automatiseret rekruttering. Det andet store kulturskabende fænomen det seneste år, næstefter corona, har været Black Lives Matter-demonstrationerne. De har mindet mange virksomheder om, at det er alvor med at sikre en diversitet i medarbejderstaten. Men mange tror åbenbart ikke på, at HR-folkene kan slippe deres fordomme. I hvert fald er der udviklet AI-baserede rekrutteringssystemer, der er designet til at se bort fra faktorer som køn og etnicitet.

Markedspladser bliver decentraliserede. Gennem nogen tid har det været en trend, at små virksomheder har markedsført deres produkter på Amazon eller Alibaba frem for at bygge deres egen webshop. Fordelen er, at de potentielt kan blive set af mange flere mulige kunder. Men nu satser nogle mindre virksomheder på selv at skabe denne netværkseffekt ved at invitere andre virksomheder ind på deres egen platform. IT-virksomheder er begyndt at udvikle systemer til at facilitere dette.

Systemer til at styre forsyningskæden. Der har været mange problemer med at få hele netværket af leverandører til at hænge sammen under coronaen. Men det var også et emne før pandemien, og it-virksomheder havde allerede forinden udviklet systemer, der kunne øge gennemskueligheden helt ud til den yderste underleverandør. De systemer er endnu mere efterspurgte nu.

AI til hjælp i frontlinjen. Det er vigtigt at have tilfredse kunder. Men det er en evig udfordring at gennemskue, hvad der skaber den forbedrede kundeoplevelse. AI-baserede systemer kan hjælpe medarbejderne i frontlinjen ved at afkode mønstret i kundernes adfærd – altså, hvis en kunde reagerer på en bestemt måde, ønsker han nok det samme som tidligere kunder med samme adfærd. Virksomhederne skal dog være opmærksomme på, at AI-systemerne kommer helt til kort, når det er kreative individuelle løsninger, der skal bruges.

IT og bæredygtighed. IT-udviklere har også fundet ud af at koble sig på de forskellige ESG-dagsordener. F.eks. findes der nu systemer, hvormed virksomhederne kan give deres kunder mulighed for at følge produkterne fra start til slut. Så kan man f.eks. se, hvor komponenterne til en fødevare er produceret rent geografisk, og hvor klimabelastende de forskellige processer har været.

Quantum computing på vej. Alle ved, at software består af nuller og et-taller. Men det er på vej til at ændre sig. Quantum computing er baseret på multipler i flere dimensioner, hvilket rask væk kan 10.000-doble regnekraften i forhold til nutidens stærkeste computere. Endnu er teknologien i sin vorden. Men virksomhedsledere bør holde øje med, hvordan den kan komme dem – eller konkurrenterne – til gode.

Hype om NTF’er. Digitale billeder, animationer og film bliver handlet til svimlende beløb. Det kan virke underligt, da de frit kan kopieres, men finten er, at det er såkaldte Non-Fungible Tokens , der i kraft af en blockchain-teknologi ikke kan ændres, og hvor rettighedshaveren altid kan spores. Endnu er det mest spas for denne verdens lette kavaleri af kendisser. Men man har også så småt set egentlige kommercielle anvendelser.

Sten Thorup Kristensen