De mindre pengeinstitutter betaler fortsat beskedne bestyrelseshonorarer i forhold til andre børsnoterede selskaber. Er det endelige opgør med de rent direktionsdrevne pengeinstitutter endnu ikke gennemført, på trods af intentionerne i lovgivning og hos Finanstilsynet, spørger bestyrelseseksperten Teddy Wivel i denne kommentar, hvor data er baseret på Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af Top 100 Bestyrelseshonorarer.
Det er klart, at flere forretningsmæssigt kompetente bestyrelsesmedlemmer i de lokale pengeinstitutter nødvendigvis må gå hånd i hånd med et bestyrelseshonorar, der matcher markedet for kompetente bestyrelsesmedlemmer. I dag er honoraret i mange banker ekstremt lavt, trods et øget ansvar, stor kompleksitet og mange møder. Men det er også klart, at man som eksempelvis gårdejer, folkeskolelærer eller cykelsmed i en bankbestyrelse ikke behøver så meget – eller hvad?
Årene efter finanskrisen har godt nok betydet klare stramninger i kravene til bestyrelserne i de finansielle virksomheder. Bestyrelsernes opgaver og ansvar er markant udvidet og beskrevet i detaljer, og der skelnes i kravene ikke mellem de større og mindre finansielle virksomheder. Naturligvis vil størrelse og kompleksitet have indflydelse på de krav, der konkret stilles til bestyrelserne. Men i princippet er kravene i lov om finansiel virksomhed de samme.
Det er på den baggrund interessant at se de mindre pengeinstitutters honorarer til bestyrelsesmedlemmer i Økonomisk Ugebrevs kortlægning af bestyrelseshonorarer. Honorarerne er meget lave: Eksempelvis får et medlem i Totalbanken et basishonorar på 70.000 kr. og i Salling Bank 80.000 kr. årligt. De ligger begge i bundgruppen blandt de 100 børsnoterede selskaber.
Også sammenlignet med hvad der i dag betales for kompetente bestyrelsesmedlemmer i mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder ligger de altså lavt. Det er vel i dag svært at forestille sig, at et almindeligt bestyrelsesmedlem i en mindre virksomhed betales mindre end 50.000 kr. om året og i en mellemstor virksomhed mindre end 100.000 kr. Formanden vil typisk have et honorar på to til tre gange det almindelige bestyrelsesmedlem.
Til forskel fra den debat der i øjeblikket foregår om vederlag til bestyrelser og den daglige topledelse i de større børsnoterede virksomheder om
betydelige stigninger, som tilpasning af de danske vederlag til topledelsen til et internationalt niveau, betales der meget beskedne honorarer i de mindre danske pengeinstitutter.
I Djurslands Bank er grundhonoraret 60.000 kr. Denne honorering svarer groft sagt til, hvad der som minimum betales for et bestyrelsesmedlem i de fleste mindre og mellemstore virksomheder, som ikke har de særlige skrappe krav som pengeinstitutter. Naturligvis er hvervet som bestyrelsesmedlem i et lokalt pengeinstitut et spørgsmål om flere forskellige kompetencer. Herunder lokalkendskab, men med stramningerne i lovgivningen og de ny krav om uddannelse, bør der tillige være en betydelig forretningsmæssig indsigt.
Skal man vælge mellem at sidde i bestyrelsen for en almindelig erhvervsdrivende virksomhed og et pengeinstitut for nogenlunde ens betaling, er valget let. På trods af den antagelige lokale prestige, der ofte følger med en bestyrelsespost i ”banken”. Den privatøkonomiske risiko i pengeinstituttet er mangefold større.
Men også formandshonorarerne kan undre. Fem af de tretten formænd får i 2016 under 300.000 kr. i honorar. Uanset pengeinstituttets størrelse kan det umuligt matche den samlede arbejdsbyrde, som en formand i et pengeinstitut må påtage sig.
En af årsagerne til de forholdsvis lave honorarer kan være, at der i stort omfang rekrutteres bestyrelsesmedlemmer, der sammenligner honoraret med lønmodtagerindkomster og omregner honoraret til timebetaling for mødedeltagelse og forberedelse. Man opfatter ikke sig selv som den øverste ledelse med det samlede ansvar for pengeinstituttet, men som en ansat funktionær.
Traditionelt er det den administrerende direktør, som reelt driver banken, og bestyrelsen opfatter ikke sig selv som chef, men som ansatte. Tankegangen er farlig, og kan forhindre bestyrelsen i at løfte det tunge ansvar som lovgivningen pålægger dem. Tilsyneladende mangler man stadig i de lokale pengeinstitutter at tage et opgør med opfattelsen af, hvem bestyrelsen er, og hvad dens rolle er. Det vil kræve en ændret tankegang for, hvem man rekrutterer til bestyrelsen.
Der er intet galt med lokalkendskab, men det finansielle marked kræver mere end det. En opgradering af bestyrelserne kræver også, at man betaler et honorar, der matcher de krav, som der stilles i dag.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
