Top 100 CSR Rating 2017: I årets udgave af Økonomisk Ugebrevs Top 100 CSR rating over de 100 største børsnoterede selskabers CSR rapportering er der en moderat bevægelse mod bedre informationer om de enkelte selskabers CSR indsats. Hvert femte selskab præsterer en høj rapporteringskvalitet, mens tre ud af ti giver meget tyndbenede oplysninger.

Økonomisk Ugebrev har de seneste fire år udarbejdet en rating af de 100 største børsnoterede selskabers CSR rapportering, og de årlige vurderinger af selskabernes CSR rapporter eller anden CSR information viser overordnet ikke de store bevægelser, men dog en svag underliggende positiv trend. Hvert femte selskab scorer mindst 15 point ud af 20 mulige, og knap hvert tredje selskab scorer under fem point.

Underliggende er der dog en positiv historie at fortælle hvert år. Et antal mindre og mellemstore selskaber rykker hvert år op af ranglisten, fordi de har sat ekstra fokus på området. Sidste år var de stærkeste frontløbere tæppeproducenten Egetæpper og automobilfirmaet Andersen & Martini, som er nogle af de få mindre selskaber, som fortsat ligger på ranglistens top 20.

I år har hele 13 selskaber taget et spring frem med mindst tre ekstra point i forhold til sidste års kortlægning. Entreprenørselskabet Arkil er det seneste år gået fra fem til 13 point, ud af 20 mulige. Læs også i dette tema interview med Arkils CEO Jesper Arkil om selskabets arbejde med CSR.

To banker er tillige rykket flot frem, nemlig Sparekassen Fyn-Sjælland og Sydbank. Også F.E. Bording, Vestas, Schouw, Bang & Olufsen og RTX har arbejdet aktivt videre med deres CSR rapportering.

På målepunkt 1, som er en subjektiv vurdering af de enkelte selskabers overordnede rapportering, er der klare fremskridt: Hvor 29 procent af de 100 selskaber i sidste års rating lå i kategorien ”har en omfattende rapportering”, er denne andel nu steget til 33 procent. I den anden kategori ”ok rapportering med forsøg på mere end lovkrav” ligger nu 35 procent af selskaberne, mod 30 procent sidste år. I den tredje kategori ”en meget tynd rapportering/skrevet noget, fordi det er et lovkrav” henhører nu 32 procent af de 100 selskaber, mod 41 procent sidste år.

C20-selskaberne dominerer
Kendetegnet ved toppen af ranglisten er dog stadig, at den domineres af de store C20 selskaber. Syv selskaber scorer maksimum tyve point, og det er det samme antal som sidste år. Det drejer sig om Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk, ISS, DSV, Nordea Bank, DS Norden, Højgaard Holding og Egetæpper. Kandidater til en topplacering er blandt andet Danske Bank, Novo Nordisk og FLSmidth.

En stribe mindre og mellemstore selskaber skiller sig positivt ud ved at blande sig med de bedste store selskaber. Blandt andet DFDS, Lån & Spar bank, IC Group, Össur, Santa Fe Group, Bavarian og Tivoli. Men hos de fleste af dem er der stadig rum til forbedring

På de i alt ti målepunkter kan selskaberne opnå to point som bedste, og nul point som ringeste. Samlet er der uddelt 45 point mere i år end sidste år, svarende til en fremgang i rapporteringskvaliteten på fem procent.

Der er svagest compliance på målepunkt nummer 8, 9 og 10, der handler om opstillede måltal

 

og udviklingen siden sidste år, om træning og uddannelse af medarbejdere i forhold til ESG/CSR og om oplysninger om, hvem der har ansvar for CSR området. Økonomisk Ugebrevs CSR rating er så vidt muligt baseret på objektive kriterier, som naturligvis kun kan give en overordnet indikation af rapporteringskvaliteten.

Bedste score er der på målepunkt 2, 3 og 7, der handler om hvorvidt selskabet har udpeget de vigtigste risici og/eller forretningsmuligheder i relation til CSR, om disse risici er konkret beskrevet omkring håndtering, og i hvor høj grad CSR/ESG er integreret i selskabets forretningsstrategi og produktudvikling. Underliggende ses altså en udvikling, som er en fortsættelse af tidligere års stille og rolige evolution, hvor stadig flere selskaber rykker CSR/ ESG højere op på dagsordenen.
Ofte sker det, fordi ledelserne ser nye kommercielle muligheder i en stærkere fokus på CSR, og det er normalt også en stærk solid drivkraft. Men tilsyneladende er det også mange steder en proces, der tager tid, og det kræver naturligvis også i en overgangsperiode ekstra ressourcer at finde en god balance.

Som det fremgår af interviewet med Jesper Arkil kan det i sig selv være en god proces at igangsætte og systematisere sit CSR arbejde – med henblik på at få overblik over, hvor man kan gøre det bedre, hvad man kan få ud af det forretningsmæssigt, og hvilken historie, man ønsker at fortælle til omgivelserne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs hele udgivelsen her 

DEL