Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Flere revisorer får sanktioner i Revisornævnet

Morten W. Langer

mandag 18. december 2017 kl. 12:48

Antallet af nye klagesager for Revisornævnet har været stigende de seneste år. Det skyldes især et strengere og grundigere tilsyn fra revisortilsynet. Sidste år blev der givet bøder til 89 revisorer mod 84 året før. Andre 21 fik advarsler mod én året før. Og kun otte blev frifundet mod 16 året før, viser tal fra Revisornævnet.

”I 2016 har nævnet modtaget 134 nye sager, hvilket er en ikke uvæsentlig stigning i forhold til 2015, hvor der modtoges 108 sager. Ved udgangen af 2016 var der 59 verserende sager mod 78 ved udgangen af det foregående år. Nævnet har i løbet af 2016 afsluttet 153 sager. Det var i 2016 fortsat offentlige myndigheder, dvs. i det væsentlige Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen, der indgav de fleste klager. Således indgav offentlige myndigheder i 2016 105 af de modtagne 134 klager,” skriver Revisornævnet i den seneste årsberetning.

Antallet af nye klagesager var sidste år højere end de to foregående år og ca. 50 procent højere end i 2008, lige før finanskrisen kulminerede for alvor. Omfanget af flere klagesager til revisornævnet, som er den relevante klageinstans over revisors arbejde, skyldes i høj grad et stadig skarpere og mere krævende revisortilsyn. Mens indbragte antal sager fra private klagere er dykket fra 48 i 2014 til 29 sager sidste år, er antal sager fra tilsynet i samme periode steget fra 58 til 90.

[irp posts=”540529″ name=”Top 4-revisioner om tilsynets kvalitetskontrol“]

Den 104 sider lange redegørelse for nævnets arbejde indeholder en kort gennemgang af de enkelte sager i anonymiseret form. Der oplyses ikke data for udviklingen i de forskellige klagesagstyper. Velkendt er det, at revisor fra BDO Haderslev efter Tønder Banks konkurs blev idømt en bøde på 200.000 kr., men fik lov til at beholde sin godkendelse som statsautoriseret revisor.

”Revisor blev pålagt en bøde på 200.000 kr. og frifundet for påstand om frakendelse af 97 godkendelsen som statsautoriseret revisor.”… ”Bøden fastsættes efter en vurdering af ”revisors tilsidesættelser af sine pligter i forhold til revisionen af økonomisk meget væsentlige områder i … B A/S, der i kraft af sit forretningsområde, sin størrelse og sin samfundsmæssige betydning burde have givet revisor – som offentlighedens tillidsrepræsentant – en særlig anledning til at udvise den objektivitet, professionelle kompetence og omhu, som er hovedindholdet af god revisorskik, jf. revisorlovens § 16.

Nævnet fandt således, at revisors tilsidesættelser af god revisorskik i forbindelse med erklæringsafgivelser på årsrapport 2011 for … B A/S og på prospekt om udbud af kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital 2012, var sket under skærpende omstændigheder.”

Erklæringer i form af revisionspåtegninger er tilsyneladende fortsat et problemområde, viser en anden sag, hvor Revisornævnet gav en bøde på 50.000 kr.: ”Klagen angik a) at revisor ved afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporterne for C ApS og D ApS og ved afgivelse af erklæring om udvidet gennemgang på årsrapporterne for E ApS og F A/S havde overtrådt erklæringsbekendtgørelsen og god revisorskik, idet revisor ikke havde taget forbehold for flere tilfælde af overtrædelse af årsregnskabsloven, og b) at revisor ved afgivelse af erklæring om udvidet gennemgang på årsrapporterne for E ApS og F A/S havde overtrådt erklæringsbekendtgørelsen og god revisorskik, idet der manglede dokumentation for, at revisor havde udført påkrævede supplerende handlinger.”

En tredje sag vedrører et ulovligt aktionærlån: ”Revisortilsynet klagede på baggrund af en kvalitetskontrol over revisor og anførte, at revisor ved revisionen af årsregnskabet for et ApS for 2013 havde overtrådt erklæ-ringsbekendtgørelsen, idet der ikke var givet supplerende oplysninger om et ulovligt kapitalejerlån og ikke taget forbehold for overtrædelse af årsregnskabslovens § 23, stk. 1, og § 73.” Bøden blev fastsat til 10.000 kr.

Og så er der også nogle få meget grove sager, hvor revisor synes at have været uden for pædagogisk rækkevidde: ”Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) havde som klager nedlagt påstand om frakendelse af godkendelsen som statsautorisret revisor i 5 år. FSR havde indklaget revisor for i 11 tilfælde i 2006 og 2007 at have afgivet revisorerklæring på 94 årsrapporter, uagtet revisor var inhabil. Revisor var tidligere idømt bøder for tilsidesættelse af god revisorskik, og den foreliggende sag angik revisorerklæringer, der var afgivet forud for de tidligere af nævnet afsagte kendelser.

For så vidt angår påstanden om frakendelse fremgår følgende af nævnets kendelse: Herefter frakendes indklagede sin godkendelse som statsautoriseret revisor for en periode, der passende kan fastsættes til 2 år regnet fra denne afgørelse.” Det oplyses, at sagen er indbragt for domstolene.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank