DirektørRating 2021: Her er årets højdespringere og største nedture

Topchefer, der trods vanskelige odds, har klaret sig stærkt igennem viruskrisen, er over en bred kam højdespringerne i Økonomisk Ugebrevs årlige Direktør-Rating, baseret på vurderinger fra aktieanalytikere og porteføljeforvaltere. De har formået at finde overraskende ny dynamik frem i deres virksomheder, selvom deres markeder og organisationer har ligget mere eller mindre underdrejet. Modsat har en stribe topchefer for adskillige anerkendte og højt værdsatte virksomheder måttet taget en lang tur nedad ratinglisten, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen. Læs hele temaet om DirektørRating 2021 med tabeller, vindere, tabere, højdespringere, største nedture og om kvindernes placeringer. 

At Kristian Teär, topchef for Bang & Olufsen, et godt stykke ind i 2020 blev betragtet med en vis skepsis er forståeligt. Han var i slutningen af 2019 blevet ansat som ny topchef i Bang & Olufsen, og så endnu i foråret 2020 ud til at blive endnu en CEO i rækken af Bang & Olufsen–chefer, der ville køre fast i opgaven med at genoprette den traditionsrige virksomhed. Han lå som nummer 48 ud af 50 i Økonomisk Ugebrevs rating af topchefer i 2020.

I 2021 er han rykket 32 pladser op – mere end nogen anden – og er nu nummer 16. Altså noget af et kvantespring. Der er stadig et stykke vej til toppen. Men oprejsningen illustrerer, at han har skabt tillid til både Bang & Olufsen og sig selv blandt de mest kritiske iagttagere af de børsnoterede virksomheder. Trods viruskrisen ses Bang & Olufsen nu som en virksomhed, der er i gang med en succesfuld turnaround.

Økonomisk Ugebrevs CEO-rating er baseret på danske aktieanalytikeres vurdering af 50 topchefer fra børsnoterede selskaber. Det er altså en slags imageundersøgelse, og solide kendte navne har holdt deres pladser helt i toppen af listen. Men det interessante er nok så meget, hvor der er kraftig bevægelse på listen, hvor vurderingen af en CEO i løbet af det seneste år har ændret sig så meget, at hun eller han er røget væsentligt op eller ned ad listen.

DirektørRatingen viser nemlig, at virusåret 2020 har været et år præget af omfattende nyvurderinger af virksomheder og deres ledelser blandt de professionelle iagttagere. Det er især topledere, hvis virksomheder har udvist uventet modstandskraft, eller som har demonstreret uventet dynamik og handlekraft under krisen, der bliver belønnet i årets rating.

CEO Torben Carlsen fra DFDS er den topleder, der har præsteret det næststørste spring opad listen efter Kristian Teär. Torben Carlsen har styret transportvirksomheden gennem det omsætningsfald, der blev en følge af, at passagertrafikken næsten forsvandt. EBITDA-marginen er stadig den næsthøjeste i de seneste fem år. Torben Carlsen er sprunget 27 pladser op til en plads nummer 12.

Højdespringer nummer tre er Jan Ulsø Madsen fra Vestjysk Bank, der er hoppet 21 pladser frem. Han belønnes nok så meget for det lange træk, hvor banken er gået fra at være nødlidende med meget store udlånstab til at være velindtjenende og en af de højest værdiansatte banker på den danske børs.

Han blev chef for banken i 2015, efter at den i 2011-2014 havde haft et samlet underskud på 2,6 mia. kr. før skat og tabt mere end den egenkapital, der sås ved begyndelsen af perioden. Nu er egenkapitalen genopbygget til rekordniveauet 3,2 mia. kr., og med en forrentning af egenkapitalen på 9,8 procent ligger Vestjysk Bank pænt over for eksempelvis Danske Bank.

Med overtagelsen af Den Jyske Sparekasse i 2021, er Vestjysk Bank blevet en af landets stærkeste lokalbanker, der senest har fået Arbejdernes Landsbank som en stærk majoritetsaktionær, og hvor det lugter af en senere sammensmeltning af de to banker som beskrevet i en tidligere analyse i Økonomisk Ugebrev.

CEO Alexander Lacik fra Pandora og CEO Niels Frederiksen fra Scandinavian Tobacco Group indtager højdespringernes delte fjerdeplads med en fremgang på 17 pladser. Aleander Lacik har midt i viruskrisen med et dybt fald i det globale detailsalg skabt et overraskende turnaround i smykkevirksomheden, der lå underdrejet ved hans tiltrædelse efter flere års nedtur.

Også Scandinavian Tobaccos Niels Frederiksen har overraskende demonstreret en helt ny dynamik og risikovillighed med opkøb og ekspansion i tobakskoncernen, der også er hjulpet frem af et stigende forbrug af cigarer under viruskrisen.

Dybt fald for de beundrede
Juan Jose Gonzalez fra Ambu og Maurico Graber-Dubovoy fra Chr. Hansen er de to CEO’er, der er faldet længst tilbage på listen – begge med 26 pladser.

Det afspejler, at højt prissatte og anerkendte virksomheder og deres CEO’er ikke skal skuffe meget, før det i alvorlig grad går ud over aktiekurs og anerkendelse. Senest er Ambu med skuffende udmeldinger om vækst og lancering af nye måleinstrumenter blevet sendt dybt ned på aktiekursen, og der er nu skabt en ny usikkerhed om selskabets fremdrift de kommende år, som det kan tage tid at reparere på.

Flere andre topchefer er blevet sat ned i årets DirektørRating med hele 21 pladser. Det drejer sig om CEO Per W. Hallgren fra Jeudan, CEO Paul Chaplin fra Bavarian Nordic, CEO Klaus Holse fra SimCorp og CEO Kristian Villumsen fra Coloplast.

Årets rating er i det hele taget ganske hård for CEO’er i mange af de virksomheder, der har været blandt Danmarks mest beundrede, og som er aktive i nogle af de mest hypede brancher. Generelt har life science og teknologi på aktiemarkedet på det seneste været udsat for svære tider, og der bliver generelt stillet større krav nu til nye dynamiske og strategiske tiltag for at positionere sig bedre til at udnytte den forventede markedsvækst i efter-coronatiden. Business as usual er ikke længere tilstrækkeligt til at hente en topplacering.

Ørsteds nye CEO Mads Nipper debuterer for eksempel ind på en ret beskeden 39. plads og har tilsyneladende endnu ikke helt overbevist analytikere og porteføljeforvaltere om, at han er en værdig efterfølger for Henrik Poulsen, der dog også har redet på en grøn bølge, hvor de grønne aktier indtil årsskiftet i den grad er blevet hypet af et væld af nye grønne fonde og kæmpe efterspørgsel efter den slags aktier.

Allerede omkring årsskiftet sprang ballonen, og det har været med til at sende aktierne for både Vestas og Ørsted et godt stykke ned ad bakke. Ikke mindst Ørsted, som dog stadig holder en meget høj værdiansættelse baseret på store forventninger til de kommende års performance.

CEO Henrik Andersen fra Vestas er gledet hele 15 pladser nedad listen til plads 28 efter et år, hvor Vestas har kæmpet med kvalitetsproblemer, faldende markedsandele og vigende indtjening. Q1-regnskabet demonstrerede, at Vestas fortsat kæmper med komme tilbage i førertrøjen, og at der kan være udsigt til, at den danske vindmølleproducent taber positionen som global markedsleder i et meget konkurrencepræget marked.

2021-ratingen afspejler et stort dansk erhvervsliv, der er præget af ikke blot viruskrisen, men også af spændende aktuelle udfordringer. Kan Kristian Teär og Alexander Lacik for eksempel leve op til de høje forventninger om turnarounds, som ratingen illustrerer, og vil Henrik Andersen mindske den skepsis, der nu omgiver Vestas?

Efter et meget specielt coronaår er positionerne i Økonomisk Ugebrevs årlige DirektørRating altså blevet vendt mere op og ned end set i mange år. De store omvæltninger afspejler langt hen ad vejen, at det ikke har været tilstrækkeligt for selskabernes interessenter, at topcheferne blot har lavet krisestyring. Men der har været stillet krav om, at selskabernes ledelser har udnyttet de nye markedsmuligheder offensivt og stillet sig i position til at fastholde fremgangen i efter-coronatiden.

Det kan meget vel være, at de nye styrkepositioner vil blive yderligere befæstet i næste års DirektørRating, fordi topledelserne i de fremgangsrige selskaber formår at fastholde momentum.