Typisk udenlandske institutionelle investorer er mest kritiske overfor lønpakkerne i de danske Large Cap selskaber, viser opgørelse. Med den stigende udenlandske stemmeafgivning på generalforsamlingerne, kan de danske bestyrelser blive mere udfordret de kommende år.
Flere af de store C20 selskaber er beskyttet mod udenlandske investorers eventuelle dominans på generalforsamlingerne via store fondsaktionærer og/ eller flere aktieklasser. De velkendte eksempler er A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg og Novozymes. Men alle de børsnoterede selskaber med spredt ejerkreds, altså uden kontrollerende storaktionærer, kan meget let blive domineret af udenlandske investorer.
”De udenlandske investorer havde stemmeflertal på flere selskabers generalsamlinger i 2016, hvilket stiller øgede krav til tilrettelæggelsen af generalforsamlingen,” siger Flemming Merrild fra VP Securities, der på baggrund af udviklingen kommer med følgende råd til selskaberne:
1. Analyse af selskabets aktionærsammensætning, så selskabet har overblik over sammensætningen af de udenlandske aktionærer. 2. Øget dialog med de udenlandske aktionæ-rer, som udøver aktivt ejerskab. 3. Tidligere og mere detaljeret tilrettelæggelse af selskabets generalforsamling for at kunne afdække og tage højde for holdningerne i den samlede aktionærkreds.
Både den stigende andel af udenlandske stemmer på de danske generalforsamlinger, samt samordnet stemmeafgivning fra store proxy advisors som ISS og Glass Lewis betyder, at stadig flere selskaber bliver udfordret på deres generalforsamlinger. For det meste ”vinder” bestyrelserne i disse opgør, som fra tid til anden dukker op med proxy rådgiverne. Men der ligger også et klart signal i, at der er stadig flere afstemninger, hvor kritiske aktionærer signalerer deres utilfredshed, og hvor der er mere end ti procent af stemmerne. Et signal, som bestyrelserne ofte tager meget alvorligt.
11 negative anbefalinger fra ISS
På generalforsamlingerne sidste forår var der elleve negative anbefalinger fra rådgiveren ISS, som altså rådgiver om, hvordan investorerne konkret bør stemme på de enkelte selskabers generalforsamlinger. Fem af de 26 Large Cap selskaber fik en negativ stemmeanbefaling. Fire af de negative stemmeanbefalinger vedrørte lønpakker, og to andre stem-nej anbefalinger vedrørte henholdsvis aktieudstedelser og ændring i vedtægter. Fra Glass Lewis var der hele femten negative anbefalinger, heraf syv om lønpakker for topledelsen og seks om valg af bestyrelsesmedlemmer. Tolv af de 26 Large Cap selskaber blev ”udsat” for mindst én negativ stemmeanbefaling.
Samlet blev der sidste forår fremsat 24 forslag fra eksterne aktionærer. I SimCorp faldt to resolutioner på grund af manglende opbakning fra en tilstrækkelig del af aktiekapitalen. Af de i alt 24 eksterne forslag faldt 23 af dem, blandt andet fremsat på generalforsamlinger i Danske Bank, DFDS, Jyske Bank, DFDS og Københavns Lufthavne. Et enkelt aktionærforslag røg igennem, nemlig et øvre cap på gyldne faldskærme ved topcheffratrædelser i Danske Bank.
Kritik af aflønningspolitik
Mest kritisk var eksterne aktionærer overfor forslag om aflønningspolitikker fremsat af de siddende bestyrelser, men de røg altså alle sammen igennem med en vedtagelse. Ofte lytter selskabernes bestyrelser dog til kritiske røster, så det kan muligvis have betydning på den lange bane med den indirekte aktionærkritik.
Eksempelvis i Genmab var der kun tilslutning fra 56 procent af stemmerne til den fremsatte aflønningspolitik. Både ISS og Glass Lewis anbefalede her en nej-stemme til lønpolitikken. I William Demant var der opbakning fra 79 procent og altså modstand fra 21 procent af stemmerne. I TDC var billedet nogenlunde det samme. Også her anbefalede begge rådgivere at stemme nej.
Der kan imidlertid være flere selskaber med en høj andel af nej-stemmer. Af de 29 Large Cap selskaber offentliggør kun 18 afstemningsresultater i stemmeopgørelser. Selskaberne er ikke selvstændigt pligtige til offentliggørelse, med mindre en aktionær ønsker det.
Andre selskaber med kritiske aktionærer fandtes i Genmab, hvor kun 69 procent stemte for godkendelse af et opkøbsprogram for egne aktier, hvorved 31 procent stemte imod. I NKT stemte 17 procent mod et opkøbsprogram.
Tendensen mod flere stemmer ”til stede” på generalforsamlingerne i Large Cap selskaber fortsatte sidste år. ”Til stede” omfatter fuldmagter og stemmer fra proxy advisors, der stemmer på vegne af institutionelle investorer. Samlet steg andelen fra 57,5 procent i 2015 til 59,1 procent i 2016.
Stemmerne fra de udenlandske proxy rådgivere holdt sig stort set uændret på 24 procent, men det fysiske fremmøde på selve generalforsamlingen fortsatte de seneste år markante fald – fra 45 procent af aktiekapitalen i 2011 til nu under 21 procent, viser data fra de selskaber, som Computershare følger.
For de selskaber, som VP Securities servicerer, fortsætter antallet af stemmeinstruktioner fra udenlandske investorer med at stige. Alene i 2016 steg antallet af afgivne stemmeinstruktioner med 23 procent. I perioden 2013 til 2016 udgjorde stigningen 75 procent, oplyser VP Investor Services.
