Med Ørsteds beslutning sidste år om at frasælge olie – og gasforretning samt afvikle en række kulkraftværker, løfter selskabets sig også ind i kampen med andre globale energiselskaber, der satser voldsomt på den grønne energiomstilling.
Selvom den historie vækker flere og flere investorers opmærksomhed, giver det ikke automatisk en førende position, når ESG-rating målestokken bringes i anvendelse til vurderingen af selskabets samlede samfundsansvarlige niveau.
Andre energiselskaber i peergruppen har været igennem lignede øvelser. Fx satser både E.ON. RWE og EDP Renovaveis også stort på grøn energi og eftersom ESG-ratingscoren i CSRHUBs regi fordeles relativt – altså i forhold til andre selskabers indsatser og positioner – og på en bred gruppe af ikkefinansielle indikatorer, fremstår Ørsted ikke blandt de bedst ESG-ratede blandt peergruppe selskaberne.
Med det in mente ses det på Ørsteds aktuelle ESG profil (se figur), at vurderingen i subkategorien ’Product’, som bl.a. afspejler en virksomheds evne til at reducere miljømæssige omkostninger, skabe nye markedsmuligheder gennem nye bæredygtige teknologier eller processer, umiddelbart er lav med en rating på 46 – altså noget under 50-scoren, der er grænsen mellem en lav og høj score i udfaldsrummet 0 til 100 i CSRHUBs metodologi, som ligger til grund for denne peergruppe-sammenligning.
Selvom Ørsted sælger moderne efterspurgt grøn energi håndteres den lignede grønne historie altså noget bedre af flere andre af de sammenlignelige selskaber, i hvert fald vurderet på ESG tekniske faktorer som fx kundeloyalitet, produktinnovation, data privacy og dokumenterede kvalitetsprocesser.
Årsagen kan måske forklares i Ørsteds relative nye status som børsnoteret og selskabet derfor ikke endnu har opbygget tilstrækkeligt stærke informationsprocesser til at ESG-rating bureauerne kan honorere en højere rating. Det samme gør sig i øvrigt gældende for CSR-frontløberen i peergruppen, EDP Renovaveis, der dog i denne ene subkategori placerer på branchegennemsnittet 49.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her





